I Thisted skal klimavenlighed betale sig

Byrådet i Thisted har vedtaget en handlingsplan for klima politikken i kommunen, som bringer den endnu et skridt nærmere uafhængighed af fossile brændsler. Argumentet er ikke CO2-idealisme, men økonomisk kalkule.

klima

Af Marie Dissing Sandahl | [email protected]

”Det skal kunne betale sig.” Den vending høres ofte i Thisted Kommune. Også når det kommer til klimaspørgsmål og CO2-reduktion. Over 100 procent af strømforbruget og over 80 procent af varmeforbruget produceres i dag uden brug af fossile brændsler. Og motivationen er mestendels økonomisk.

Danmarks førende klimakommune, kalder thyboerne sig, men det er ikke kommunens egen fortjeneste, og det er slet ikke noget nyt, fastholder borgmester Erik Hove Olesen (S).

”Ildsjæle er siden 80'erne gået foran med husstandsvindmøller og vindmøllelaug. Samtidig har vi haft fremsynede ildsjæle i egnens energiselskaber, der har haft gode idéer. Så det er ikke Thisted Kommunes idé, men vi har derimod forsøgt at følge den udvikling, der kommer nedefra, og forsøgt ikke at gå i vejen ved at indrette planlægningen derefter," siger han.

Bevægelsen til baglommen

I Thy er naturen vigtig. De lever i den, med den og af den. Og derfor er klimaet i fokus, men det er ikke den eneste grund, forklarer Erik Hove Olesen. Og det er langtfra den vigtigste grund til at stræbe efter fossilfrihed, mener borgmesteren.

”Man kan svinge sig op til de høje toner om idealisme, når man taler om klimaet, men bevægelsen ned til baglommen er den vigtigste, når det kommer til ændring af adfærd. Selvfølgelig er det en god idé med vedvarende energi, men ikke kun for klimaets skyld. Også fordi det er billigere,” siger han.

”Det betyder meget for indbyggerne i Thisted by, at de har billig varme, fordi vi har et kraftvarmeværk, der kører næsten uden brug af fossile brændsler, men i stedet bruger geotermi og brænder halm og affald,” siger han og forklarer, at prisen på varme er en tredjedel af den gennemsnitlige pris.

Thisted-modellen

Faktisk har kommunen lagt navn til en internationalt rost model for lokal klimapolitik. Tankegangen er lige dele borgerinddragelse, økonomiske gevinster og satsning på ny teknologi. Og thyboerne vil gerne, forklarer Lise Degn, der er planlægger i kommunens tekniske forvaltning.

”Vi giver borgerne lov til at gøre det, de har lyst til, inden for en grøn tankegang. For tiden er der mange, der er interesserede i at bygge biogasanlæg, og det støtter kommunen op om,” siger hun, men forklarer, at hun håber, at politikerne på Christiansborg ikke spænder ben med besværlig og tung lovgivning, når de statslige krav til planlægningen af biogasanlæg udmøntes i forbindelse med regeringens lovforslag i Grøn Vækst.

”I forhold til regeringens målsætninger sætter vi barren højt,” forklarer Lise Degn og fremhæver kommunens nye klimahandlingsplan. Den skal bringe Thisted et skridt videre mod total CO2-neutralitet, og gøre kommunen uafhængig af fossile brændsler i 2025.

Tiltag på vej

Planen indeholder blandt andet en ny plan for ­fjernvarmenettet, så dels indbyggere uden for ­fjernvarmenettet kan kobles på, men også de mindre lokale varmeproducenter, der bruger vedvarende energi.

Desuden forpligter kommunen sig på en reduktion i udledningen af CO2 på tre procent om året og afsætter årligt en million kroner til at gennemføre planen. Og kommunale nyopførte bygninger skal være tæt på energineutrale, men handlingsplanen rummer også en kommunal satsning på vindmøller, der på sigt skal finansiere en fond til mere vedvarende energi.

”Men der bliver også ­forsøgt at tænke mindre tiltag ind. Ved at ændre ­ringetiderne på kommunens skoler kan vi reducere 

CO2-udledningen fra de kommunale skolebusser med 10 procent,” siger Lise Degn.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet