Sommeren står for døren, og det samme gør turisterne. Mange byer i såvel Europa som i Danmark går ind i en periode, hvor byerne bliver forvandlet af turister og besøgende, som kan sætte det lokale sammenhold og tålmodighed på prøve. Flere byer er da også begyndt at gå imod strømmen og tænke turisme ind i en anden, mere bæredygtig tilgang. 

- Braga må aldrig blive en forlystelsespark, fortæller Bragas borgmester Ricardo Rio.

Braga er en af otte byer i det europæiske netværk Tourism Friendly Cities sammen med blandt andre italienske Genoa og Venedig, Krakow i Polen og Dubrovnik i Kroatien. Flere af de byer har kæmpet med massiv overturisme på bekostning af de lokale borgere, og de lokale har næsten vendt sig imod de besøgende.

- Vi er nødt til at være sikre på, at væksten i turismen ikke går ud over borgernes velvære, siger Ricardo Rio. 

Borgerne før turister

Derfor promoverer Braga ikke tiltag, der kun er rettet mod turister. Tiltagene skal først og fremmest rettes mod borgerne. 

- Vi skal skabe fantastiske muligheder for de lokale, som derefter skal trække turister til, fortæller Ricardo Rio. 

Det er en balancegang, som man også kender i Danmark, hvor turismen for mange vandkantskommuner er en afgørende del af det lokale erhverv. Det gælder også i Portugal, hvor otte pct. af landets ansatte er beskæftiget i turismeindustrien, mens turismesektoren står for hele 10-15 pct. af landets BNP. 

Det kan derfor synes som en farlig strategi, når Ricardo Rio hellere vil sælge byen til borgerne end til udenlandske turister. Men ved at ændre fokus har byen tilsyneladende fået større værdi som turistby. Braga blev sidste år kåret som årets bedste turistdestination af en europæisk organisation.

 

Det betyder også, at fx hostels ikke kun må være rettet mod turister, men også skal være åbne for byens borgere året rundt. Derudover forsøger man at få de lokale til selv at bruge de forskellige turistattraktioner i deres hverdag. 

- Byer som Porto og Lissabon blev hårdere ramt af coronakrisen, end vi gjorde. Bylivet her fortsatte næsten, som det plejer, fordi vores turismesatsning har været rettet mod de lokale, fortæller Ricardo Rio.  

Bæredygtighed i krisetid

Det er ellers ikke, fordi Braga ikke har haft nok af kriser at skulle håndtere. I 2017 oplevede man faren ved klimaforandringer på katastrofalt tæt hold med fire store skovbrande nær Braga hen over en uge med hedebølge og temperaturer over 40 grader. 66 mennesker omkom. Klimadagsordenen har derfor haft stor opmærksomhed i byen. Tre år efter fik Braga topkarakter hos klimainteresseorganisationen CDP, der opgør byernes klimahandling. 

Også økonomisk har Portugal været gennem en krise, som Danmark var forskånet for. Særligt de unge betalte prisen i efterdønningerne af finanskrisen. På sit højeste omkring 2013 var mere end 40 pct. af de unge i Portugal hverken i uddannelse eller i job. 

Efter finanskrisen lancerede Braga en særlig investeringsfond som byrådets forlængede økonomiske arm, der skulle skabe job- og uddannelsesmuligheder for unge, udsatte og migranter. 

- Når jeg taler om inkluderende vækst, handler det om en udvikling, som husker alle dele af befolkningen. Det er afgørende, at vi sikrer, at alle har de samme muligheder, siger Ricardo Rio, der er valgt for socialdemokraterne, som ligger lidt til højre for centrum i Portugal. 

Fremgang i modgang

Vækstinitiativet har hjulpet til, at Braga – modsat landets to hovedbyer Porto og Lissabon – har haft en befolkningstilvækst på 6,5 pct. i de seneste ti år. De to hovedbyer har ligesom resten af landet omvendt kæmpet med fraflytning, hvor særligt unge  og veluddannede har forladt landet og er søgt mod nord, men Braga er blevet et sted med muligheder for både unge og ældre borgere. 

Det er kernen i bæredygtighed, mener Ricardo Rio. Organisationer som FN og OECD har hyldet Ricardo Rios og Bragas’ arbejde med bæredygtighed, som strækker sig bredt på tværs af klima, turisme og økonomi. 

Det er ikke nok at have et enøjet fokus på økonomisk vækst eller flere turister, det handler om at huske hele byen. 

- Det afgørende er, at vi har en holistisk tilgang til, hvordan vi udvikler vores by i én fælles retning, hvor vi får alle med. Det handler om at finde en bæredygtig balance.