Når jeg er ude på landet – og det er jeg da med jævne mellemrum – så ynder jeg at besøge LokalBrugsen, hvis jeg falder over sådan en. Jeg synes, det for det meste er en god oplevelse at besøge disse sidste overlevende landsby-butikker. Her er der en stemning af ro og sindighed, folk kender ofte hinanden og brugsuddeleren hilser på stamkunderne og spørger måske til, hvordan konfirmationen gik.

Og så slipper man for eksempel for den omsiggribende pestilens med at ønske kunder en god dag/aften eller ligefrem ’fortsat god dag’. Selvom ønsket på ingen måde baserer sig på en viden om, hvordan kundens dag hidtil har været.

I stedet for den irriterende og ubehageligt sleske høflighedsfrase kan man tit opleve en personlig betjening, hvor man bliver set som et menneske og ikke kun som en kunde med en række stregkoder, der skal indkodes.

På hylderne kan man af og til finde sjove varer – varer, som for længst er forsvundet fra hylderne i den større bys supermarked. Den lille brugs har stadig dette eller hint på en hylde, enten fordi gamle fru Jørgensen, der bor nede ved gadekæret, bare skal bruge det og køber en gang om ugen, eller fordi salget er gået i stå for længst og restlageret får lov at blive på sin hylde. Således fandt jeg engang for en del år siden nogle gammeldags roejern til brug for optagning af roer med håndkraft. Og til den samme pris, som da jernet kom på hylden måske 30-40 år tidligere.

Man slipper også for størstedelen af de uendelige mængder af latterlige kunde-manipulationer, der skal tjene til at lokke folk til at købe noget, de egentlig ikke har brug for. Her kommer folk, fordi de skal bruge noget fra butikken. Sådan er min lokale brugs ikke. Den er et stort Kvickly-supermarked med hele svineriet – kiosk, bager, slagter, fiskehandel. Og masser af lokkende tilbud og hyklerisk adfærd – som at alle priser er XX,95, skønt femøren for længst er afskaffet.

Coop – andelsforetagendet, der koketterer med et vist slægtskab med de kooperative virksomheder – jævnfør navnet Coop – agerer selvfølgelig på markedsvilkår og skal erobre kunder og holde på dem. At Coop på papiret er ejet af medlemmerne, burde jo gøre det muligt at opføre sig anderledes end de andre store dagligvareaktører, der alene er til for at tjene penge.

Men med kædens adfærd ligner det grangiveligt, at ’big is beautiful’ – jo større, jo bedre. Kvickly-supermarkederne er plastret til med de samme lokkemidler som konkurrenterne. Køb mere – betal mindre! Rabatter opnås oftest ved at købe to, tre eller flere af det, man kom for at købe. I min Kvickly bugner kølediskene med store, vulgære portioner af kød. Kasser med 1,3 kilo fars for eksempel. Eller meterlange
flæskestege.

For nylig havde jeg brug for noget brød. Kvicklys lyse brød udmærker sig ved at være så luftigt, at man knap kan mærke vægten, når man får det i hånden. Smagen er tilsvarende luftig. Men jævnlig er der økologisk brød, der har noget mere smag og krumme.

Jeg plejer at nøjes med et halvt, fordi jeg aldrig når at spise hverken et helt eller halvt, før det begynder at mugne, så jeg bad bagerjomfruen om et sådant. Men nej – det kan man kun med de almindelige brød – de økologiske kan man kun købe som hele brød.

Jeg må have set tilstrækkeligt sur og overrasket ud og mumlede vist også noget om serviceniveauet i Kvickly. For bagerjomfruen syntes åbenbart, hun måtte komme med en forklaring.

’Det må vi ikke. For så stemmer bageriets økologiske regnskab ikke.’

Dér blev jeg sgu paf. Kvicklys økologiske regnskab… Det var åbenbart vigtigt. Og at dén balance så opnås på bekostning af mit ditto regnskab, er åbenbart Kvickly aldeles uvedkommende.

Ikke værre end de andre

Og dog. Jeg ved ikke, hvor tit jeg har set Coop erklære krig mod madspild. Jeg kom netop i tanke om episoden, fordi jeg i sidste uge fik en medlemsmail med overskriften ’Ta’ kampen mod madspild med Kvickly’. Men den handlede ikke om, at det nu var slut med at tvinge eller lokke kunderne til at købe mere, end de har brug for. Slut med tilbud a la ’Tag tre – betal for to’ eller køb to kilo kød og spar XX kroner/kg. Næh, det handler blot om, at Kvickly gerne vil tilbyde kunderne opskrifter på, hvordan resterne i køleskabet kan anvendes. Wow!

Coop er jo ikke værre end alle de andre. De kan skam også med deres tomme ’grønne’ image. Eller økologisk tøj, der er fremstillet på livsfarlige fabrikker i Bangladesh, eller ...

Men Coop vil skrækkelig gerne polere et image som progressiv og bevidst om miljø, energibesparelser, CO2-udslip, balance og bæredygtighed… fortsæt selv. Men når det kommer til virkeligheden, så er Coop ikke til at skelne fra A.P. Møller og de andre dagligvaregiganter, der ingen skrupler har, når det gælder mersalg, at generere overskud og glæde de grådige aktionærer.