Kommunen.dk
MENU

Hverken frafald eller corona bremser Græse i Gladsaxe

Borgmester Trine Græse fyldte 60 år mandag 9. august og er klar til KV21 som sit partis spidskandidat.

Hverken frafald eller corona bremser Græse i Gladsaxe

Borgmester Trine Græse fyldte 60 år mandag 9. august og er klar til KV21 som sit partis spidskandidat.
Trine Græse fylder 60 år 9. august og er klar til endnu en borgmesterperiode for Socialdemokratiet, hvis valget falder fordelagtigt ud i efteråret.
Trine Græse fylder 60 år 9. august og er klar til endnu en borgmesterperiode for Socialdemokratiet, hvis valget falder fordelagtigt ud i efteråret.
Foto: Anne Bæk, Ritzau Scanpix

Trine Græse har den tvivlsomme ære at høre til den lille håndfuld borgmestre, som i skrivende stund, har været smittet med corona. Gladsaxes socialdemokratiske borgmester fik diagnosen sidst i maj, men sygdommen er ikke kommet på tværs af Trine Græses 60 års fødselsdag på mandag, 9. august, eller hendes forsøg på at sikre genvalg til posten ved KV21.

Gladsaxe-borgmesteren sidder solidt i stolen, både i byrådet og i partiet, hvor hun allerede i marts blev genvalgt til spidskandidat uden modkandidater.

To af Socialdemokraternes 11 indvalgte i byrådet har godt nok forladt partiet i den forgangne periode for istedet at danne deres egen borgerliste efter klager over topstyring i den politiske ledelse, men det anfægter ikke Trine Græse, som har solid erfaring i både ledelse kommunal forretningsgang, selvom hun først blev borgmester i 2017.

Forinden prøvede hun kræfter med både unge og ældre som formand for henholdsvis Børne- og Undervisningsudvalget og Seniorudvalget, fra hun blev valgt ind første gang i 2002, og indtil hun afløste Karin Søjberg Holst før valget i 2017. Her opnåede hun 4.122 personlige stemmer eller tre gange så mange som næsthøjest scorende ved valget.

Gladsaxes borgmester har boet i kommunen hele sit liv, hun er uddannet teknonom i produktionsplanlægning og ligesom sin mand har hun en lang fortid som spejderleder i indtil flere spejderbevægelser. 

Sammen er de forældre til tre voksne døtre.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR