Snakken om kommunalt selvstyre handler stort set altid om afsigelse af uforpligtende fraser. Festtaler kan det blive til, men ikke meget andet!

Når det bliver konkret, så ønsker syv ud af otte partier på Christiansborg ikke et reelt kommunalt selvstyre, for jo mere kommunerne selv må bestemme, desto større forskel vil der jo blive på dem,  og så vil der også være forskel på den service, de leverer til borgerne, og det kan vi jo ikke have. Vel?

Jo, vi kan da!

Det vil da være befriende, hvis kommunerne har så meget selvstyre i Danmark, at vi som borgere faktisk kan vælge at bosætte os under et politisk styre, som passer os bedre end styret i nabokommunen.

Hvorfor skal kontanthjælpen og førtidspensionen f.eks. være ens i alle kommuner? Hvis både leveomkostningerne og lønningerne er lavere i Vestjylland end i København, hvorfor skal ydelserne i Vestjylland så være på samme niveau som i København med det resultat, at Låsby-Svendsen-typer kan tjene penge på at få byboer til at flytte på landet?

Hvorfor skal grundskylden være på mindst 16 promille i alle kommuner? Hvis en kommune gerne vil sætte den lavere eller måske helt afskaffe grundskylden, hvorfor skal den kommune så ikke have lov til det?

Hvorfor skal der være en regel om, at der maksimalt må være 28 elever i en folkeskoleklasse? Hvis man i en kommune mener, at undervisningen kan tilrettelægges bedre med flere elever i klassen og eventuelt flere hjælpelærere, hvorfor skal man så ikke have lov til at gennemføre det?

Og vi kunne gå endnu videre. Vi kunne lade os inspirere af det schweiziske system, hvor kantonerne har så stort selvstyre, at forskellene mellem de enkelte kantoner kan være lige så store som forskellene mellem Danmark og vores nabolande.

Jeg vil gerne have, at der er langt større konkurrence mellem kommunerne i Danmark om borgernes gunst - at de kommuner, som drives mest effektivt med for eksempel stor konkurrenceudsættelse af den kommunale serviceproduktion og et lavt sygefravær hos de kommunalt ansatte, også kan tilbyde en betydeligt lavere skatteprocent end kommuner, som gør det mindre godt eller måske endda rigtig dårligt.

Men hvis en kommune faktisk drives meget effektivt, sænker skatten og tiltrækker mange nye skatteborgere, som lægger mange penge i kommunekassen, så straffes kommunen af udligningsordningen og skal nu betale mere til statskassen. Incitamentet for den enkelte kommune til at være betydelig bedre og billigere end nabokommunen udhules af den overdrevne udligning mellem kommunerne.

I Schweiz er der skattekonkurrencen mellem kantonerne. Den kanton, som formår at tiltrække flest nye skatteborgere og virksomheder, får selv gevinsten af det. I Danmark er skattekonkurrence mellem kommunerne meget lille, for en meget stor del af gevinsten ved at tiltrække nye skatteborgere og virksomheder skal afleveres til udligningsordningen.

Hvis vi vil have et mere dynamisk Danmark, så skal vi efter min mening give kommunerne friheden til at styre sig selv – og friheden til selv at høste gevinsten ved at styre sig bedre.