- Det er en overraskelse, at der fortsat er så mange tværkommunale samarbejder og selskaber efter strukturreformen, siger tidligere KL-formand og Rudersdal-borgmester, Erik Fabrin (V).

Han var formand for KL under strukturreformen og husker den store kritik inden reformen af de tværkommunale samarbejder fra især mindre kommuner, som følte sig kørt over og udenfor indflydelse. Alligevel står det tværkommunale samarbejde stærkt i dag.

Ifølge Erik Fabrin har de fem regionale kommunekontaktråd (KKR) en stor del af æren for det udvidede samarbejde. Efter kommunalreformen fandt kommunerne ud af, at selvom de var blevet større og kunne noget mere selv, så var der stadig behov for samarbejde især på de nye områder, som kommunerne overtog fra regionerne.

- Igennem KKR blev der skabt et samarbejde og beslutningsrum, hvor man også tog hensyn til mindretallet og de mindre kommuner. Derfra bredte der sig i mange kommunalbestyrelser en opfattelse af, at det nu var legalt og i orden med tværkommunale samarbejder, fortæller han.

Bedre i dag

Erik Fabrins opfattelse er, at de tværkommunale samarbejder fungerer bedre i dag end før strukturreformen, bl.a. forbi kommunerne er blevet større og mere professionelle.

Samme opfattelse har en forsker på området.

- De større kommuner har formentlig bedre forudsætninger for at indgå og vurdere værdien af de tværkommunale samarbejder og selskaber, siger Christian Lindholst, ph.d. og lektor på Aalborg Universitet.

Hans vurdering er også, at kommunerne arbejder mere strategisk med deres ejerskab af de tværkommunale selskaber i dag end før strukturreformen bl.a. ved at forholde sig aktivt til ejerstrategien i de enkelte selskaber. Men der er ikke forsket systematisk i det endnu, beklager Christian Lindholst, som i forbindelse med et internationalt projekt er gået i gang med en kortlægning af de kommunale selskaber.

- Det er forhåbentlig kun starten på mere forskning i feltet, slutter Christian Lindholst.