I år bliver vandsektorloven evalueret af staten, men Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) varsler nu, at de sideløbende vil hyre eksterne konsulenter til at lave en evaluering, som udelukkende har fokus på de private værker. 

- Det er vores hjerteblod at komme ud af den vandsektorlov. Vores kommunikation med Forsyningssekretariatet er som at slå i en dyne, siger Bent Soelberg, administrerende direktør i FVD, til dk-teknik.

I FVD er man bange for, at den generelle evaluering af vandsektorloven vil skære de offentlige og private vandselskaber over én kam.

- Vi frygter, at undersøgelsen vil fokusere på dem, der hører under loven nu uden at se på, at der er nogle fundamentale forskelle, som vi er nødt til at kigge på, siger Bent Soelberg.

Mere bøvl
Ifølge ham har de private vandværker, som producerer over 200.000 m3 vand om året og derved hører under vandsektorloven fra 2009, betalt et sted mellem 200.000 og 500.000 kr. om året for revision og i udgifter til prisloftkontor.

- Vi sparer ikke noget som helst, det hele bliver bare dyrere og dyrere. Og vi mener, at en undersøgelse vil kunne dokumentere, at den her lov kun giver mere bøvl, siger Bent Soelberg.

Vandsektorens brancheorganisation DANVA har lavet deres egen redegørelse, hvor den overordnede anbefaling er, at den danske vandsektor har brug for en helt ny lov. Men i DANVA overvejer man ikke, at lave en ekstern konsulentundersøgelse.

- Det er godt, at Folketinget nu laver en grundig evaluering, men det undrer mig, at FVD vælger at lave deres egen eksterne evaluering ved siden af. Jeg tror ikke, at FVD’s pointer får større vægt, alene fordi de får nogle eksterne konsulenter ind over, siger DANVA’s direktør Carl-Emil Larsen.

Vælge at sælge
Han mener ikke, at lovgivningen bør skelne mellem private og offentlige.

- Vi synes ikke, at det er ejerskabet, som skal bestemme, hvilken regulering et selskab hører under. Kommunerne kan jo bare vælge at sælge deres selskaber fra – og er det så logisk, at de alene af den grund skal reguleres efter en anden lovgivning? Det mener jeg ikke, siger Carl-Emil Larsen.

Han frygter, at en uens regulering af sektoren vil føre til, at man får etableret en 1. og 2. division inden for branchen.

- Det her er starten på en udvikling, hvor de private ikke skal leve op til samme krav som os. Det kan risikere at få betydning for vandkvaliteten, og hvis man begynder at åbne op for kvalitetsforringelser i områder med små værker, så går det i sidste ende ud over forbrugerne, siger Carl-Emil Larsen.

Rustet til debat
På Christiansborg er Venstres miljøordfører Henrik Høegh opmærksom på, at evalueringen – selv om den skal se på et samlet område – også skal fremhæve de væsentlige forskelle på offentlige og private selskaber.

- For mig er der forskel på offentlig og privat. For de private værkers bestyrelser er det vigtigste, at der ligger et godt oplysningsgrundlag, så de har mulighed for at sammenligne deres værk med andre, så bestyrelsen og generalforsamlingen kan tage sig af forbrugernes tarv, siger Henrik Høegh.

Det undrer ikke Henrik Høegh, at FVD vil lave en parallel evaluering med fokus på de private værkers rolle i den nuværende lov.

- Jeg betragter det som om, at den private sektor gerne vil ruste sig så godt som muligt til den debat, der kommer bagefter. Så det er ikke noget, der får mig op af stolen, siger han.  

Henrik Høegh har bidt mærke i, at både de offentlige og private vandværker er meget kritiske over for deres nuværende regulering.

- De er stærkt utilfredse med sekretariatets arbejde, så jeg mener bestemt, at der er behov for, at vi som politikere går ind og får revideret loven. Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne så de private komme ud af Forsyningssekretariatet, men den debat kommer vi til at tage, når evalueringen er overstået, siger Henrik Høegh.