Heidelberg tjekker borgerne på Facebook

Massiv borgermodstand fik i 2010 den sydtyske kommune til at tænke kreativt. Nu bruger kommunen social medieovervågning til at vejre stemningen for den førte politik.

inddragelse

Af Redaktionen | [email protected]

De lærte det på den hårde måde i Heidelberg i 2010. Efter tre års planlægning med høringer, en arkitektkonkurrence og politiske diskussioner måtte ideen om at udvide det lokale konferencecenter droppes på grund af massiv modstand fra byens borgere. Tilbage stod kommunen med en regning på 22 millioner kroner brændt af på ingenting og en ordentlig lærestreg.

- Vi var ikke i stand til at opdage problemet, fordi vi simpelthen ikke var avancerede nok. Jeg havde ganske vist en Facebook-konto, men jeg brugte den ikke rigtig. Hvis vi nu havde opdaget diskussionen i tide, havde vi kunnet fjerne en masse af folks vrede over projektet, fortæller Nicole Huber, sekretariatsleder for borgmesteren i den sydtyske middelalderby.

Problemet opstod nemlig, uden at embedsmændene i kommunen havde lagt mærke til det. Et forkert billede af, hvordan det kommende byggeprojekt ville ende med at se ud, havde spredt sig på de sociale medier. Og med flere og flere delinger bredte der sig en enorm vrede over byggeplanerne, som så til sidst blev stemt ned ved en folkeafstemning.

- Det viste os, at vores kommunikation havde været alt for meget som en top-down-monolog, og at vi blev nødt til at agere mere som en privat virksomhed. Vores projekter er vores produkter og borgerne vores kunder. Hvis ikke vi kan overbevise vores borgere, så køber de ikke vores projekter – ergo har vi ikke opbakning til vores projekter, siger Nicole Huber.

Sorterer opdateringer

Siden blamagen med konferencecentret har byen Heidelberg arbejdet med at få inddraget borgerne på en ny måde ved blandt andet at indføre et socialt medieovervågningsprogram, der finder alle opdateringer om et givent emne og advarer Nicole Huber, når mange deler historier om et emne eller omtaler det meget negativt.

- Det politiske system, som vi har praktiseret i et århundrede, virker ikke rigtig længere. Folk læser ikke længere aviser og ser ikke vores pressemeddelelser, så vi bliver nødt til i langt højere grad at følge med og deltage i diskussionen online, ræsonnerer hun.

Programmet er nu blevet brugt i ti måneder og har i flere tilfælde bidraget med nye ideer og vist Nicole Huber, når falske oplysninger om et af kommunens projekter er i omløb.

- Ved at bruge social medieovervågning er vi meget mere i øjenhøjde med borgerne. Og for mange her i administrationen er det en sund udvikling. Hvis du har siddet på det samme kontor i 20 år, skal du være sikker på, at du stadig ved, hvad der rører sig udenfor murene, forklarer hun og påpeger, at lokaldemokrati ofte bør være meget direkte.

Stort dansk potentiale

Programmet finder kun frem til offentlige opdateringer og er derfor fuldt lovligt at bruge. Og ideen om at bruge sociale medier til at inddrage borgerne er god – også i et dansk perspektiv – mener programleder ved KORA, Ulf Hjelmar.

Han har netop udgivet en større undersøgelse om folks holdninger til lokalpolitik, der viser, at folk ikke føler sig taget med på råd i lokalpolitik.

- Især i forhold til de unge må der være et stort potentiale i at gøre det digitalt og via sociale medier. Altså at finde den form, hvor de unge kan inddrages, og hvor de er, siger Ulf Hjelmar, hvis forskning også har vist, at det oftest er de unge, der har mindst interesse i lokalpolitik og derfor i mindre grad stemmer til lokalvalg.

Flere danske kommuner er gået i gang med at lave mere interaktiv borgerinddragelse. I Tønder forsøger man sig for eksempel snart med et virtuelt borgermøde, hvor folk kan deltage via sociale medier.

- Det er en generel tendens, at det skal være på egne præmisser, når man deltager i lokalpolitik. Det er vigtigt med formen: Man skal ikke tales ned til, og så skal man føle, at man reelt har indflydelse, siger Ulf Hjelmar.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet