Ny ordning skal kompensere lokale for opsætningen af vindmøller med grønne midler til kommunen. Lokalt ejerskab kan dog også være en effektiv løsning som på Hvide Sande Havn. 
Ny ordning skal kompensere lokale for opsætningen af vindmøller med grønne midler til kommunen. Lokalt ejerskab kan dog også være en effektiv løsning som på Hvide Sande Havn. 
Mads Dalegaard, Ritzau/Scanpix

Guleroden til de lokale kan være for lille

En ny ordning skal give grøn motivation til værtskommuner for vindmøller. Dermed skal de lokale få mere ud af en vindmølle i baghaven, men gevinsten kan vise sig at være for beskeden, vurderer ekspert.

vindmøllemodstand

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

Selvom et flertal af danskerne støtter Danmarks klimamålsætninger, er det nok en mindre del, der rent faktisk er klar til at have en vindmølle stående i netop deres baghave. ‘Not-in-my-backyard’ kaldes fænomenet populært. Vi synes, at vindmøller er en principielt god idé - bare så længe de ikke er i nærheden af, hvor vi selv bor. 


Der er dog kommet en større klimabevidsthed i befolkningen om, at det vi skal mindske vores CO2-udledning - både privat og som samfund. 


- Det hjælper, at vi nu ved, at der skal ske meget med de nye klimamål fra regeringen. Også blandt lokale politikere, hvor flere siger, at vi alle skal sluge nogle kameler. Der er ingen tvivl om, at bevidstheden er vokset, siger Karl Sperling, der er lektor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet.  


Hvorvidt det alene er nok med en øget bevidsthed er dog en anden ting.


- Jeg er dog stadig i tvivl om, hvordan det så bliver, når man bliver konfronteret med en seks MW-vindmølle i sin baghave. Det tror jeg ikke bare, at man klarer med øget bevidsthed, siger Karl Sperling. 


Den modstand skal en ny ordning forsøge bløde op på. Energistyrelsen rækker i forvejen over en række ordninger, der har til hensigt at ‘fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller og solceller.’

  Det, der betyder noget,  er, at man kan se en mening med projektet i lokalsamfundet. Man skal kunne se, at vindmøllerne eller solcellerne gør noget godt for lokalsamfundet, så hjælper det på den lokale accept og støtte. 


Med den nye ordning skal de, der vil opsætte eksempelvis vindmøller, betale en grøn, lokal ‘afgift’ på 88.000 kr. per MW, der opstilles. Dette beløb er netop med den nye klimaaftale blevet hævet til 125.000 kr. per opstillet MW. Dette beløb er øremærket til lokale, grønne projekter, som så skal komme de lokale til gode. Men det beløb kan vise sig at være for småt, vurderer Karl Sperling, der er lektor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. 


- Det, der betyder noget,  er, at man kan se en mening med projektet i lokalsamfundet. Man skal kunne se, at vindmøllerne eller solcellerne gør noget godt for lokalsamfundet, så hjælper det på den lokale accept og støtte. 


- I nogle tilfælde kan beløbet være nok til at få renoveret det lokale forsamlingshus, men jeg tvivler på, at det generelt vil være nok til virkelig at understøtte den lokale udvikling, siger Karl Sperling, som har forsket i, hvordan man bedst planlægger bæredygtige anlæg i forhold til at sikre lokal opbakning. Og hvordan kommunen eksempelvis kan få andel i projektet. 

Karl Sperling siger, at det er glædeligt, at man nu har sat beløbet op, men at man udfordringen med manglende lokalbestemmelse stadig er den samme. 


Lokalt ejerskab kan give lokal opbakning

Der er dog andre gode eksempler på, hvordan der kan opstå opbakning til opsætningen af vindmøller. Det kan være lokalt ejerskab, hvor der har været gode erfaringer på både Ærø og i Hvide Sande, fortæller Karl Sperling. 


I Hvide Sande driver en lokal fond tre 140 meter høje vindmøller Hvide Sande Nordhavn. Her betaler vindmøller husleje på havnen, som er kommunalt ejet, og lokale ejer aktier i vindmøllerne, der dermed er med til direkte at give tilbage til lokalsamfundet. Den lokale forankring medførte blandt andet, at der blot var en håndfuld indsigelser mod opsætningen af de tre vindmøller. 


På Bornholm er en lokal forening selv netop ved at undersøge muligheden for at opstille havvindmøller, som skal være lokalt- og folkeejet. Foreningen har for nyligt modtaget garantistillelse hos Energistyrelsen, hvorefter man nu kan gå videre med indledende undersøgelser for mulige vindmøller. 


- Der snakker vi ikke 125.000 kr., men et par hundredetusinde eller en million per vindmølle om året, som man kan dele ud. Det kan man, fordi man selv ejer vindmøllerne, siger Karl Sperling. 

Fakta

  • Det er regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der har indgået aftalen om forbedrede vilkår for naboer til fremtidige vindmøller og solcelleanlæg.
  • Der oprettes en salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter. Boliger i en afstand mellem 4-6 gange møllehøjde kan sælges til opstiller til værdien vurderet af den uafhængige taksationsmyndighed.
  • Der oprettes en bonusordning, hvor naboer til vedvarende energiprojekter inden for 4-8 gange møllehøjde for vindmøller og 0-200 meter for solcelleanlæg får en årlig kontant skattefri bonus. Bonussen svarer til ca. 5.000 kroner årligt for vindmøller og ca. 2.000 kroner for et solcelleanlæg.
  • Der oprettes en grøn pulje, som senere er styrket i klimaaftalen, hvor kommunerne får 125.000 kr. pr. opstillet MW i kommunen af den virksomhed, der opstiller projektet. Det svarer til 3,75 mio. kr. for et 30 MW landvindmølleprojekt. 



Energi & forsyning

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet