Giv plads til næste ledergeneration
KL’s ledertræf var et opgør med den kommunale kultur, hvor folk bliver ledere på baggrund af anciennitet og alder. Ledere skal ansættes på deres lederkompetencer.
Hver anden offentlig leder går på pension i løbet af de næste otte år. Står det til KL, bør det ikke bare være næste alderstrin i rækken, der tager over. Budskabet på KL’s ledertræf 2010 var, at lederkompetence går frem for alt andet:
”Mit håb er, at vi skubber til en tradition, hvor man, hvis man bare kæmper længe nok, er gammel nok og faglig dygtig nok, så bliver man chef. Vi slår et slag for en bølge, der kigger på det enkelte menneske. De færdigheder, man skal have for at skabe resultater gennem andre mennesker, som er det, ledelse dybest set handler om. Det er et brud på den klassiske forståelse,” siger Søren Thorup, der er afdelingschef i KL’s afdeling for kommunalforvaltning og ledelse.
Lederpatent
I 2005 var der 2.796 kommunale ledere over 60 år. I 2010 er det tal på 4.951, samtidig med at det samlede antal kommunale ledere er faldet, viser tal fra Væksthus for Ledelse. Søren Thorup fortæller, at det vil skabe plads til flere unge ledere i kommunerne, når man anerkender, at alder i sig selv ikke er en kvalitet.
”Der er mange midaldrende, der har haft patent på de gode lederjob, og det har været en barriere for, at de yngre kunne komme til. Nu skulle der meget gerne gå hul på den mur. Der findes mennesker, som allerede meget tidligt i deres karriere - måske i 20’erne eller i hvert fald i 30’erne - repræsenterer de lederegenskaber, som vi har brug for,” fortæller Søren Thorup.
Udviklingen på de kommunale lederposter er allerede i gang. Søren Thorup peger på, at aldersspredningen til dette års Ledertræf er større end den plejer at være. Kigger man på niveauet under kommunaldirektørerne, viser statistikkerne det samme. Der er større adspredelse i køn, alder og uddannelse, fortæller han.
”En af de meget spændende diskussioner handler om, hvad for en uddannelse man skal have som leder. Hvad er det for et håndværk at være chef? Det er ikke længere nok bare at være chef og have en faglig uddannelse som for eksempel skolelærer, når man er skoleinspektør. Man skal også have en lederuddannelse, og her er de kommende generationer bedre udrustet,” siger Søren Thorup.
Blandt deltagerne til årets ledertræf er Villy Nielsen, som tilhører den ældre garde. Han er 60 år og områdechef på handicapområdet i Hjørring. Han er både faguddannet til at arbejde med handicappede og lederuddannet.
”Jeg kan se, at de unge ledere, der kommer ind i dag, har en mere akademisk og teoretisk baggrund, og et mere målrettet og strategisk sigte,” fortæller Villy Jensen, der ser positivt på udviklingen:
”Det er rigtigt, at man ser, at andre professioner kommer ind i billedet, som ikke har den samme faglige indsigt på området. Jeg ser det som et supplement. Ligesom kniv og gaffel. De mangler det, som vi andre har af faglighed. En leder kan ikke løse tingene alene,” siger Villy Jensen.
Søren Thorup fra KL blev selv ansat som Danmarks yngste kommunaldirektør i starten af 90’erne. Han tror som udgangspunkt heller ikke, at ældre medarbejdere ser ned på yngre chefer:
”Vi må løbe den risiko, at nogle føler sig forbigået og føler sig sure. Vi skal have de bedste på posterne, og hvis det er den unge, må den gamle finde på noget andet. Men da jeg var ung kommunaldirektør, havde jeg den autoritet, jeg havde brug for, hvis jeg gjorde mit arbejde ordentligt, og jeg respekterede de andre,” fortæller Søren Thorup.
Handlingsplan
Fremtidens offentlige ledelse er også i fokus uden for KL. I denne uge har Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn og arbejdsmarkedschef Niels Aagard fra Ledernes Hovedorganisation skrevet en kronik om emnet i Kommunen. Her efterlyser de blandt andet en national handlingsplan til at samle initiativer som det, KL står bag.
”Vi mener, at ledelse i den offentlige sektor spiller en så vital del i fremtidens danske samfund, at der er behov for en national handlingsplan for god ledelse i det offentlige. Der er behov for at samle op på alle de gode initiativer og give dem retning. Det er nødvendigt at løfte overliggeren og sætte mere ambitiøse mål,” skriver Rasmus Prehn og Niels Aagard.
