Billede
Foto: Polfoto

Frie kommuner i Danmark A/S

Når de interesserede kommuner lige straks skal søge om at blive en del af det­ nye frikommune­forsøg, er det med en ny minister ved roret, der kræver samarbejde mellem kommu­nerne og temabaserede ansøg­ninger. Til gengæld lover hun friere rammer til de kommuner, der deltager.

interview

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Det er kun menneskerettighederne og grundloven, der i princippet sætter grænser for, hvad man skal kunne under de nye frikommuneforsøg. Så klar er udmeldingen fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Der skal nemlig ifølge ministeren være langt videre rammer, end der tidligere har været.

Den melding kan meget vel falde i god jord hos blandt andre Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S), der var ‘ualmindeligt meget skuffet’ over forløbet under de foregående frikommuneforsøg, hvor hans kommune blandt andet fik afvist ansøgninger om at forsøge sig med 13 års skolepligt og gratis offentlig transport.

”Tilbagemeldingen af den evaluering, der er i gang nu af de nuværende frikommuneforsøg, fører helt klart til, at der skal leveres nogle frihedsgrader til kommunerne, og at der skal ske nogle justeringer på eksisterende lovkomplekser.”

Men selvom der er lovet mere vide rammer under det nye frikommuneforsøg, er det langt fra sikkert, at Odsherred så denne gang kan få lov at forsøge sig med 13 års skolepligt. Blandt andet skal kommunerne denne gang finde sammen i netværk for at søge om at blive frikommune.

- Jeg kan jo ikke bare sige, at det er en super god idé og det får han da bare lov til. For designet i det nye frikommuneforsøg er, at kommunerne skal søge i netværk. De skal gå sammen med flere andre kommuner og undersøge, om de problemer, deres kommune oplever, også eksisterer andre steder, siger Karen Ellemann.

Love skal være realistiske

Ideen med netværkene er blandt andet, at kommunerne skal sikre, at den lovgivning, der kommer ud af frikommuneforsøgene, har hold i virkeligheden.

”Udover, at de skal indeholde netværk og være velovervejede, skal ansøgningerne også afspejle, at man har tænkt over, at de her projekter skal kunne spredes ud til samtlige kommuner, så det kan gøre noget godt for den daglige drift af Danmark A/S.”

- Netværkene skal danne basis for, at vi vitterlig bliver udfordret af virkeligheden. Vi skal have konkret syn for sagn. For det første er frikommuneforsøgene en hyldest til det kommunale selvstyre, men for det andet er det jo også sådan, at lovgivning kan give nok så meget mening, når man sidder i den politiske forhandlingssituation, og når man sidder i lovgivningsprocessen. Det er bare ikke altid, virkeligheden tager lige så godt imod de gode hensigter, som vi havde håbet. Og den ærlighed skylder vi hinanden. En ærlighed, som jeg må indrømme ikke at have set i så udbredt grad med de tidligere frikommuneforsøg, som jeg kunne have ønsket mig, siger Karen Ellemann.

Hun er overbevist om, at det, at der skal søges i netværk, vil betyde mere velovervejede ansøgninger, når kommunerne får mulighed for at sparre med hinanden omkring deres problemstillinger.

- På den måde bliver problemerne set fra flere vinkler og dermed udfordret. Derfor tror jeg også, at ansøgningerne bliver mere nuancerede, siger Karen Ellemann og understreger, at det ikke nødvendigvis behøver være nabokommunen, man går i netværk med. Det kan lige så vel være en kommune i den anden ende af landet, som oplever nogle af de samme problemer, som ens egen kommune også oplever.

Ændringer på vej

Der har været stor opbakning omkring frikommuner. En enkelt kommunalordfører udtalte i efteråret 2014, at han gerne så, at alle kommuner blev frikommuner. Og den foregående forsøgsordning har da også bragt en række nye tiltag med sig, ligesom man er blevet klogere på en række områder.

- Tilbagemeldingen af den evaluering, der er i gang nu af de nuværende frikommuneforsøg, fører helt klart til, at der skal leveres nogle frihedsgrader til kommunerne, og at der skal ske nogle justeringer på eksisterende lovkomplekser. Med den her årrække af forsøg i hånden kan vi se, at det giver rigtig god mening at ændre nogle specifikke ting på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os.

Til forskel fra det tidligere frikommuneforsøg skal de nye frikommuner fokusere deres forsøg indenfor ét tema, som de sammen i netværk af kommuner vælger at stille skarpt på. Det kan for eksempel være mere selvbestemmelse for den enkelte borger, mere sammenhængende indsatser på velfærdsområderne, eller hvordan en kommune bedst skaber vækst.

Men det er alfa og omega for ministeren, at frikommunerne under det nye forsøg har potentiale til at skabe lovgivning, der kan gælde for hele landet, såfremt forsøgene lykkes. Derfor giver hun en kort tjekliste for, hvad en ansøgning til det nye frikommuneforsøg skal indeholde:

- Udover, at de skal indeholde netværk og være velovervejede, skal ansøgningerne også afspejle, at man har tænkt over, at de her projekter skal kunne spredes ud til samtlige kommuner, så det kan gøre noget godt for den daglige drift af Danmark A/S.

Det nye frikommuneforsøg

  • Frikommuneforsøget indgår i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016 og skal løbe i perioden 2016-2019.
  • Med det nye forsøg får 5-7 frikommunenetværk fire år til at afprøve nye metoder og nye måder at organisere sig på.
  • Det foregående frikommuneforsøg løb til udgangen af 2015, men de enkelte forsøg kan køre videre til 30. juni 2017, mens frikommunerne evaluerer forsøgene og der efterfølgende følges op politisk.
  • Ansøgningsfristen for kommunerne er den 1. maj 2016.

Demokrati

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet