For nogle år siden blev en mand på min villavej 75 år, og i den forbindelse meldte kommunen sin ankomst til en snak om den tredje alder. Medarbejderen kom på cykel i det glatte vintervejr, hvilket fik fødselaren til at udbryde: Så skulle jeg da have skovlet indkørslen fri eller hentet dig i min bil.

Her flere år efter er han fortsat en levemand med hang til rødvin, sang og kurtisering af sin kone. Han virker ikke som en, der umiddelbart får brug for 'kommunen'.

MIG SELV - også som ældre

De ældre, der er på vej, er ikke, hvad ældre har været. De er ikke nedslidte af hårdt fysisk arbejde eller ydmyge på samme måde som tidligere ældre. De er opvokset i en tid med velstandsstigning, muligheder, normbrud og et væld af offentlige sundhedsydelser.

Vant til at vælge og vrage i deres eget liv, skifte job, bolig, partner og livsstil, så hvorfor skulle de pludselig holde op med at være individualister eller SIG SELV, bare fordi de bliver gamle?

Faktisk vil de slet ikke sættes i bås som 'ældre' og have tildelt en standardydelse fra kommunen, men hellere klare sig ved hjælp af alskens ny teknologi.

I de senere år har jeg arbejdet på mange projekter omkring fremtidens ældre i forhold til boligformer, ældre/plejeboliger og lokalcentre. De ældre – eller dem på vej til at blive ældre jeg har mødt i den forbindelse, mere end antyder en lidt mere 'vild' holdning til det at blive ældre.

Samme billede genfindes i undersøgelser af vores forventninger til fremtidens seniorliv, heriblandt en undersøgelse fra 2015 fra Ældre Sagen: 'Alder ingen hindring'.

Ifølge den mener langt de fleste ældre, at livet er fuldt af muligheder, og at alder i sig selv ikke er forbundet med tab af livsindhold. Selvfølgelig er der en gruppe, som har ringe livstilfredshed på grund af sygdom og ensomhed, men det overordnede indtryk er optimisme og forventning i forhold til fremtidens seniortilværelse op i en meget høj alder.

Skisma mellem forventninger og standard

Men uanset hvor umoderne det er at kalde sig selv gammel, så vil vores biologi indhente os. Vi bliver ældre og måske både fysisk og psykisk mere skrøbelige.

Ifølge aldersforsker Suresh Rattan er menneskets optimale alder 45 år; med alderen bliver kroppens celler nemlig langsommere og langsommere til at regenerere sig selv. Selvfølgelig kan livsstil i forhold til mad, motion og røg med videre have betydning, men der kan komme en modsætning mellem det liv, vi forventer, og det liv, vi evner. Medmindre vi serviceres for fuld skrue med nyeste medicin, sundhedsteknologi og den ypperste kommunale service - og det vil vi selvsagt forvente.

Og hvad skal kommunen så forvente og forberede sig på i mødet med fremtidens unge, vilde ældre, hvis det billede, der kan tegnes ud fra megatrends og undersøgelser i øvrigt, holder stik? Her et bud på krav til sundhedsydelser, ældreboliger og frivillighed/deltagelse, som bygger på generelle megatrends og diverse fremtidsdialoger, jeg har deltaget i i kommuner og organisationer de sidste år:

Sundhedsydelser - nej til standard

Fremtidens unge, vilde ældre vil være mere 'krævende' og ikke bare have tildelt en standardydelse fra kommunen. Det handler om at være længst muligt i eget liv trods eventuelle begrænsninger. Det er MIT unikke liv.

Net-kompetente, som de er, vil de hurtigt kunne finde frem til andre kommuners tilbud og finde sammen i Facebook-grupper med fælles krav til kommunen. Eller surfe rundt på de globale hylder og opdage nye teknologier og plejemuligheder, som de føler giver mening lige præcis i forhold til deres situation.

Som stærkt påvirket af oplevelsesøkonomien er det almindeligt at mærke efter såvel  i køledisken som i den offentlige butik. Derfor kan mavefornemmelse hurtig komme til at stå overfor kommunens ønske om evidens.

De er næppe så autoritetstro som tidligere generationer og falder ikke på halen over ord som 'autoritet', 'ekspert' eller fyraften. Kommunen skal være tilgængelig og personalet til rådighed, når det passer mig. 24/7-onlineservice, ja, måske ligefrem 'primadonna-service'!

Ikke alle ældre er måske så meget oppe på beatet – især ikke de ældste, men fremtidens pårørende er i den grad også børn af deres tid: følsomme, individualistiske og digitale. De vil givet fungere som skrappe advokater for familiens ældre, og der kan være rigtig mange af dem. Med stigningen i skilsmisser siden 1960´erne er fremtidens familie et kludetæppe af pap-relationer med mange, måske forskelligrettede krav og forventninger til deres kæres pleje.

Formentligt er stikordene i forhold til kommunens ældrepleje innovation i ydelserne, evig balance mellem evidens, standard og 'kundekrav' og forventningsafstemning i forhold til kommunens tilbud.

Ældreboliger version luksus

Med udsigt til de store ældregenerationer er der i disse år fokus på fremtidens ældre- og plejeboliger og i øvrigt også udsigterne for de store parcelhuskvarterer. Vil sidstnævnte stå som vindblæste parcelhus-ørkener i takt med, at de store årgange flytter i ældrebolig, fordi de kommende unge familier hellere vil bo i de store byer eller er for få til at overtage husene? Eller vil fremtidens unge, vilde ældre opgradere parcelhuset med ældreteknologi og bruge de mange rum til det fede liv med blandt andet et vel-værelse til luksuspleje?

Uanset hvad kan vi nok forvente, at fremtidens unge, vilde ældre ønsker mere end en 64 kvm ældrebolig eller et standardværelse på et plejehjem.

Det siger næsten sig selv, at alskens teknologi skal danne baggrundstæppe for fremtidens ældrebolig. IT overalt, talekommando til alt og skærmvægge, så den ældre kan spise digital søndagsmiddag med familierne rundt- omkring i landet eller på kloden.

En butlerrobot til at gøre rent, servicere og byde på rødvin er et must. Mere plads vil sikkert også være et krav, så der er plads til et iscenesat bedsteforældreliv og langbord til den store sammensatte familie med pap-relationer. Noget kan måske klares med 'fede' fælleshuse med gæstelejligheder, restaurant og i øvrigt wellness, dagligstue, kreativitetsrum og - ja, måske - højteknologiske bollerum!

Det sidste kan måske være lidt for heftigt ved plejeboliger; her handler det nok mere om refugium og stemning med stimulering af sanser – musik, duft, visuelt, vand, skønhed og genskabelse af de ældres hjem.

Placering og image er givet også vigtigt. Natursmukt? Midt i bylivets inspiration? Og så skal det enkelte område/byggeri naturligvis have et 'brand', ligesom det allerede sker på skoleområdet og i nogle almene boligforeninger: ældreplejeboliger med fokus på for eksempel gourmetmad, musik, kultur, økologi og så videre.

Frivillighed - ad hoc

Når vi bliver både ældre og 'vildere' op i en høj alder, skulle der være god baggrund for at arbejde længere og om ikke andet være aktiv i de frivillige organisationer. Måske de unge, vilde ældre kan løse udfordringen med også flere rigtig gamle med hjælp behov? Der synes hos lokalpolitikere ofte at være store forventninger til frivillighedsbegrebet. Umiddelbart ser fremtidens ældre dog ikke ud til at være klar til det. I undersøgelsen fra Ældre Sagen er langt de færreste enige i, at frivillige bør udføre ældrepleje.

Det ser ud til, at også de unge, vilde ældre er bærere af de forandringer i forhold til frivillighed, som vi ser i ungdomskulturen eller 'Popstars-generationen'. Deltagelse handler i stigende grad om sværmkløgt!

Nogle gang kan man på himlen se fugle flagre rundt uden noget mønster, men så går de i formation og skaber et skarpt træk i fremdrift. Det samme sker, når en masse mennesker, der ikke nødvendigvis kender hinanden, pludselig formår at skabe en aktivitet sammen for en tid. Fanget af et signal, der lige præcis appellerer til deres følelser i situationen.

Det ser ud til, at vi som mennesker bliver mere 'situide' – styret af MINE følelser fra minut til minut. Det skyldes individualisering, et mere følelsesmæssigt 'mærken efter'- samfund og digitalisering, og de sociale medier sætter det hele på speed. Det betyder, at pligt, "plejer" og langtidsplanlægning viger for mere spontan og intens deltagelse, og at folk i højere grad tjekker ind og ud af fællesskabet.

Derfor er det vigtigt at finde nogle systemer til at 'give stafetten videre' i det frivillige arbejde og give de unge, vilde ældre mulighed for at tjekke ind og ud fremfor at hænge på en bestemt post med møde hver onsdag. Fremfor program og plan er der behov for at tænke 'Facebook-agtigt' i forbindelse med fremtidens aktiviteter.

For de unge, vilde ældre giver udtryk for, at de gerne vil deltage. De vil gerne byde ind med lige præcis MINE kompetencer og gøre en forskel. Ved at bruge de sociale medier kan de unge, vilde ældre sikkert motiveres til intense og spændende projekter!

Brug for kommunen?

Levemanden på min vej kører fortsat bil og sejler rundt på Aarhusbugten og griner fortsat ad den gang, 'damen fra kommunen' kom cyklende. Selvfølgelig er alle fremtidens ældre ikke 'unge og vilde', men det bedste bud fra krystalkuglen er dog, at vi står overfor en ny ældregeneration, der generelt er mere kunde- end borgerorienteret.

Nok kan de mere og længere, men forventer måske samtidig mere end fortidens mere 'taknemmelige' generationer. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at vi +50´ere nok skal melde os hos kommunen, hvis vi får brug for hjælp til at realisere vores unge, vilde ældreliv for fuld skrue! :