Delebiler har gjort deres indtog ikke mindst i Danmark, hvor man kan vælge mellem en stribe forskellige ordninger. Tager man en bil og gør den til en delebil, fjerner man samtidig cirka 13 biler fra vejene, fortæller April Rinne.  
Foto: Mads Nissen / Polfoto
Delebiler har gjort deres indtog ikke mindst i Danmark, hvor man kan vælge mellem en stribe forskellige ordninger. Tager man en bil og gør den til en delebil, fjerner man samtidig cirka 13 biler fra vejene, fortæller April Rinne. Foto: Mads Nissen / Polfoto

Fremtidens byer deler

Lovgivningen bør ændres, så det bliver nemmere for byer og borgere at udnytte de fordele, der er forbundet med deleøkonomi, lyder det fra ekspert i deleøkonomi.

deleøkonomi

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Hjørring Kommune byggede i sommer et nyt stadionanlæg, men i stedet for at betale selv er kommunen gået sammen med to partnere, der manglede plads. Det giver flere kvadratmeter for pengene og mere værdi for alle, lyder det fra Hjørring.

Det er bare ét eksempel på, hvordan kommunerne kan få noget ud af at kaste sig ud i den deleøkonomi, som lige nu vokser frem blandt befolkningen med noget nær lynets hast. Fra november 2014 til oktober 2015 steg antallet af danskere, der havde benyttet sig af deleøkonomi, således med op mod 300 procent -  fra cirka 3 procent af danskerne til cirka 11 procent.

Det kommer ifølge den amerikanske forsker April Rinne, der lever af at rådgive og tale om deleøkonomi, til i fremtiden at påvirke den måde, vi bygger vores byer på.

- Da vi fik internet, blev ideen om, hvad vi kunne få adgang til, brudt op. Nu kan man finde alt: et job, et lift, en date. Forestil dig så, at i 2020 forventer man, at 90 procent af den globale befolkning over 6 år har en mobiltelefon. Og størstedelen af be-folk-ningen aner ikke, hvordan verden så ud uden en telefon. Tilgængelighed og bekvemmelighed vil blive afgørende - også i byplanlægningen, og dér hjælper deleøkonomien.

Kræver ny lovgivning

Bekvemmelighed og tilgængelighed kan man blandt andet opnå ved at reformere transportsystemet i byerne, siger April Rinne, der blandt andet har skrevet en rapport om deleøkonomi for World Economic Forum. Og samtidig kan byerne få klaret et helt andet omfattende problem i takt med urbaniseringen.

- Tager man en bil og gør den til en delebil, fjerner man samtidig cirka 13 biler fra vejene. Én bil kan simpelthen opfylde behovet. Hvis en bys udfordringer er trafikpropper og CO2-udledningen fra biler, så kan delebiler være en del af løsningen.

Men hvis en sådan delebilordning skal lykkes, kræver det, at befolkningen kan se mere end bare økonomiske fordele ved delebiler. Det kunne for eksempel være en nytænkning af parkeringsreglerne, så delebiler får adgang til alle parkeringspladser, mens biler, der kun ejes af én person, kun kan bruge nogle af parkeringspladserne.

”Hvis kommunerne vil have noget som helst ud af deleøkonomien, bliver de nødt til at gøre sig det klart, hvor der skal ændres på lovgivningen.”

Derfor skal lovgivningen følge med, hvis byerne vil have noget ud af, at deres borgere deler mere. Ellers kan det ikke lade sig gøre, siger April Rinne.

- De fleste steder i verden har man en lovgivning, som er fuldstændig forældet i forhold til den verden, vi lever i i dag. Hvis kommunerne vil have noget som helst ud af deleøkonomien, bliver de nødt til at gøre sig det klart, hvor der skal ændres på lovgivningen, for at det skal lykkes. Hvis vi kigger på forholdene omkring delebilerne, vil det jo for eksempel betyde, at lovbestemmelserne for parkeringspladser skal reformeres.

En af de byer, som det er værd at lægge mærke til for andre byer, er derfor ifølge April Rinne den sydkoreanske hovedstad Seoul. Her har man forstået og implementeret det, som en såkaldt ‘Sharing City’ skal være: en by, hvor bystyret og befolkningen forstår og værdsætter fordelene ved deleøkonomien.

- Siden 2012 har byen gennemført ny lovgivning og etableret et deleøkonomisk rådgivningsorgan under byrådet. De uddanner indbyggere gennem workshops og investerer offentlige midler i lokale deleøkonomiske initiativer.

Byen bruger også deleøkonomi til at løse egne opgaver.

- De har udlagt 900 ubrugte byrum, som borgerne kunne bruge til at dele. Byrum, som i løbet af ét år gik fra at være ubrugte til at blive brugt af 23.000 forskellige foreninger på bare ét år. Steder, som ingen brugte før, gav nu værdi til byen.

Husk konsekvenserne

Men inden byerne kaster sig hovedkulds ud i at ændre lovgivningen og give plads til mere deleøkonomi, er der nogle ting, de ifølge April Rinne skal tage højde for. For det første skal de være opmærksomme på, at bare fordi en vare er kommunal, falder den ikke udenfor de almindelige markedsmekanismer. Derfor er udbud og efterspørgsel stadig en faktor, man skal tage højde for, hvis man selv vil stå for en dele-platform.

- Byerne er nødt til, hvis de vil lede deleøkonomien, at køre den som en virksomhed, så den er bæredygtig og giver borgerne optimalt udbytte. Historisk har offentlige administrationer ikke været særlig gode til at drive virksomhed. Men man kan jo nemt lave et samarbejde, hvor man bruger noget talent fra den private sektor.

Samtidig skal byerne være særlig opmærksomme på, at de fordele, som deleøkonomien giver nogle befolkningsgrupper, også kan få negative konsekvenser for andre.

- I en by skal man afveje mellem alle interesser så en by skal virkelig være opmærksom på konsekvenserne. Man kommer aldrig til kun at have tilfredse ‘kunder’, men hvis der er negative konsekvenser for nogle parter, skal de frem i lyset og erkendes tidligt. Det betyder ikke, at de skal køre showet, men de skal vide, at de bliver hørt. Samtidig skal man gøre en indsats for at forklare, hvorfor man skaber en platform, hvem der får noget ud af det, og hvorfor det er det bedste valg for alle på den lange bane, siger April Rinne.

Energi & forsyning

Innovation

Klima

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet