Billede
Farum Boldklub rykkede i 2002 op i Superligaen. En rørt Peter Brixtofte, der nærede en enorm kærlighed til sporten, jublede med spillerne. Polfoto

Fra visionær bykonge til falleret fange

Peter Brixtofte var på mange måder en atypisk borgmester. En enerådig bykonge, i perioder med et tydeligt alkoholproblem, men også en mand, hvis utraditionelle metoder siden er blevet kopieret i resten af landet.

nekrolog

Af Susanne Sayers | [email protected]

Da Peter Brixtofte døde forleden, var det ikke kun danske aviser, som bragte en nekrolog. Tyrkiske aviser gjorde det samme.

“Peter Brixtofte sørgede for computere til tyrkiske børn i Farum, hvor mange tyrkere bor, og han bidrog betragteligt til deres uddannelse. Han sendte ældre pensionister til Tyrkiet på ferie, og på Farums fodboldstadion er der en særlig plads til Fatih Terim (tyrkisk landsholdstræner, red.) og det tyrkiske landshold.”

Sådan mindedes avisen Aydinlik blandt andet Peter Brixtofte, en af de få borgmestre i Danmark som kunne betegnes som bykonge, uden at det blev en kliché. Og den tyrkiske omtale fortæller i al sin korthed noget centralt om Farum-borgmesteren: Respekt for borgere med indvandrerbaggrund, utraditionelle metoder og kærlighed til sporten.

I en kommune, hvor der blev talt 75 sprog, og hvor mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund udgjorde op mod 20 procent af indbyggerne, blev Brixtofte kendt for på én gang at være kontant i sin tilgang til de mange nationaliteter, men samtidig udvise respekt for forskellighederne. Brixtofte var ægte liberal, og ideer om tørklædeforbud, 24-års-reglen og mere i samme afdeling var ham inderligt imod.

Borgerne i Farum nød godt af en lav skatteprocent og et højt serviceniveau. Til gengæld blev der stillet krav. Kommunen blev den første i landet til at sprede børn med etnisk minoritetsbaggrund ud på alle folkeskoler. Det skete i samarbejde med indvandrerforeningerne, som var bekymrede for, at deres børn ellers ikke ville møde etnisk danske børn i deres uddannelse, fordi de fleste boede i den store almene bebyggelse Farum Midtpunkt.

Det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv gjorde det muligt at få ledige hurtigt i enten aktivering eller løntilskudsjob, og kommunen indførte 48-timers-jobgaranti. I Farum var filosofien, at ledige, hvis eneste problem var arbejdsløshed, skulle have et job og blive selvforsørgende. De var ikke sociale tilfælde.

Sat sig spor i regler

Farums aktiveringsordning for arbejdsløse blev både rost og affærdiget som slave- og tvangsarbejde i glittet PR-indpakning, men arven fra Farum har sat sig spor i de nuværende kontanthjælpsregler i alle kommuner.

Det er næppe mange, som husker, at Brixtofte var skatteminister i Schlüter-regeringen, men sig ‘Farum’, og de fleste tilføjer ‘Peter Brixtofte’. Sankt Petersborg kaldte Politikens ATS på et tidspunkt byen. Det var, mens Brixtofte nærmest kunne gå på vandet, og ledende venstrepolitikere havde travlt med at rose borgmesteren for hans visionære måde at styre sin kommune på.

Det var svært at være modstander af Brixtofte, som i slutningen af 90’erne efter mere end 10 år som borgmester ifølge kritikerne var blevet mere og mere enerådig, formentlig godt hjulpet på vej af et alkoholproblem, der blev tydeligt efterhånden.

I 2002 begyndte nedturen for alvor, da BT’s afsløringer af et massivt overforbrug blev begyndelsen på Farumsagen, der endte med fængsel og siden med, at Brixtofte blev kendt uværdig til politiske embeder. Og det, der før var blevet kaldt en mønsterkommune med kreative løsninger, blev sat under administration. I dag findes den ikke længere. Furesø Kommune overtog Farum ved kommunalreformen.

Selv godtog Brixtofte aldrig udfaldet af retssagen, som tog hårdt på ham. I Farum huskes han af mange stadig med respekt trods de trængsler, hans måde at drive kommunen på medførte: ”Du gjorde en stor indsats og ikke for egen vindings skyld, men fordi du troede på udviklingen,” lyder et af flere rosende mindeord fra en borger på eb.dk.

Netværk

Tilmeld dig nyhedsbrevet