Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er - formentlig - én af de 8,8 procent danskere, der satte sit kryds ved Dansk Folkeparti.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er - formentlig - én af de 8,8 procent danskere, der satte sit kryds ved Dansk Folkeparti.
Foto: Michael Drost-Hansen / Ritzaufoto

Forskerprognose spåede DF valgsucces: Det var det bedste bud

En valgprognose fra Københavns Universitet møder kritik for at ramme helt skævt, men forskeren bag er tilfreds med forudsigelsen.

spådom

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

En uge før valget udgav professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen en prognose for kommunalvalget. Den spåede blandt andet succes til Dansk Folkeparti, der kunne se frem til at vokse med 4,3 procentpoint fra 10,1 procent til 14,4 procent af stemmerne på landsplan. Realiteten efter valget er dog, at Dansk Folkeparti gik tilbage med 1,3 procent på landsplan og lander på bare 8,8 procent af stemmerne. Prognosen forudså også, at Venstres mange borgmestre ville afværge - eller i hvert fald formindske - en ellers forventelig vælgerlussing. Men lussingen viste sig at have noget mere svung, end forskernes prognosemodel havde forventet. De misvisende prognoser møder kritik fra blandt andet Folketingsmedlemmet Peter Hummelgaard (S). I et debatindlæg på bt.dk kalder han “kloge-ågerne” og kommentariatet for valgets store tabere og henviser blandt andet til Kasper Møller Hansens valgprognose.

Kasper Møller Hansen er dog godt tilfreds med prognosen, som han endnu ikke har analyseret ned på kommuneniveau for at vurdere, hvor god forudsigelsen var.

- Vi gør vores bedste for at lave gode modeller, men faktisk håber jeg ikke, at de kommer til at ramme alt for præcist, for så vil det fjerne netop det, som lokalvalg er: 98 forskellige valg med mange sjove nuancer og spændende forløb. Vores model er et udtryk for en uge før valget: Hvad er det bedste bud, vi kan give lige nu? Og så kan man så sammenligne med det efterfølgende resultat. Det er jo stadigvæk det bedste bud, siger Kasper Møller Hansen, der dog anerkender, at det også var det eneste bud.

- Nu er vi de eneste, der offentliggjorde et bud på det. Der var ikke andre, der turde. Det var sådan set en lille smule i trods, at vi lagde den ud, siger han.

Prognosemodellen bygger på fem faktorer, der enten påvirker valgresultatet positivt eller negativt: 1. Opbakningen ved sidste kommunalvalg (positivt). 2. Ændring i opbakning ved sidste kommunalvalg (negativt). 3. Hvorvidt partiet blev borgmester i kommunen ved sidste valg (positivt). 4. Forskel mellem lokal og landspolitisk opbakning i kommunen ved sidste valg (positivt). 5. Ændring i opbakningen til folketingsvalg; også kaldet den landspolitiske valgvind (positivt).

DF overrasker
Dansk Folkepartis overraskende dårlige valgresultat giver Kasper Møller Hansen anledning til at granske de faktorer, der ellers havde spået partiet et godt valg.

- Netop i forhold til Dansk Folkeparti forventede vi, at de ville gå meget frem. Det tror jeg også, at de selv forventede. Så ender de med til at gå tilbage. Det er den omvendte logik i forhold til, hvad vi har set ved de sidste ti kommunalvalg, vi har analyseret. Der er den positive landspolitiske vind, og lige pludselig er Dansk Folkeparti udsat for det stik modsatte. For os som forskere er det spændende at prøve at forstå det unikke - i det her tilfælde Dansk Folkeparti, som går direkte imod alle forskningsresultater, vi har, siger Kasper Møller Hansen.

Vigtigt redskab til at forstå danskerne
Susanne Eilersen, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, er heller ikke stor tilhænger af prognoser. Og det er især skidt med upræcise prognoser, når afsenderen er specialiserede forskere på et universitet:

- Helt personligt vil jeg tænke, at forskere bygger det på et vidensbaseret grundlag, der gør, at de måske burde ramme lidt mere rigtigt, end hvis det er to analytikere i et program, der sidder og snakker lidt frem og tilbage, siger Susanne Eilersen.

For Kasper Møller Hansen er selve valgprognosen sekundært i forhold til hovedformålet: nemlig at forstå danskernes vælgeradfærd.

- Vi ser nogle mekanismer ved det her valg, som vi ikke har set før, og det er da spændende, og det kan modellen være med til at udstille. Vi skal da prøve at blive klogere på, hvorfor danskerne stemmer, som de gør og blive bedre til at forstå de udviklingstendenser, der er i vores samfund, siger Kasper Møller Hansen, der ikke har tænkt sig at stoppe med at lave valgprognoser:

- For os forskere er det et meget vigtigt redskab, og jeg tror da, at alle - også kritikerne - kan se, at de kan bruges til at forstå vælgeradfærden. Det vil vi da blive ved med. Og når der sker ting, som er uforudsigelige, så er det jo bare tilbage til computeren og fortsætte med at arbejde. Tværtimod giver det lidt ny energi. Det er da spændende!

Politikerliv

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet