Billede
Mere end 20 plejefirmaer er de seneste tre år gået konkurs, og det har tvunget flere kommuner til selv at varetage ældreservicen. Spørgsmålet er, om også andre områder er ramt af hjemtagning. Det vil bedre data kunne svare på, mener flere forskere. Foto: Carsten Andreasen / Polfoto

Forskere efterlyser viden om hjemtagning

Mislykkede udliciteringer har de seneste år fået flere kommuner til selv at varetage opgaver, der før var på private hænder. En kortlægning af området kan forhindre mislykkede udliciteringer i fremtiden, mener forskere. KL afviser.

konkurrence

Af Frederik Buhl Kristensen | [email protected]

Mens regeringen vil have kommunerne til at udlicitere flere opgaver, efterspørger en række forskere nu mere viden om, hvorfor nogle kommuner tager opgaver den modsatte vej – tilbage til kommunens egne hænder.

En af dem er Ulf Hjelmar, der forsker i offentlig-privat samarbejde hos KORA. Han kalder hjemtagning “en indikator for sundhedstilstanden på udliciteringsområdet”.

– Hvis vi får mere viden om hjemtagning, får vi også mere viden om, hvilke udliciteringer der går godt og hvilke mindre godt, siger han.

– Det kan hjælpe os til at blive klogere på, om vi er gode nok til at tilrettelægge udliciteringsprocesserne, eller om der er grund til at kigge nærmere på området.

Hvis man gang på gang fremfører, at en øget interaktion mellem det private og det offentlige er det, der skal løfte kommunerne og velfærdsstaten, synes jeg, at en grundlæggende viden om de processer, der styrer det, er væsentlig.

Professor ved Roskilde Universitet (RUC) Ole Helby Petersen er enig.

– Som tingene er i dag, er der betydelig forskel på, hvor dokumenteret udliciteringen er sammenlignet med, hvor dokumenteret hjemtagningen er. Og hvis man gerne vil have en fuld forståelse af ud- og indlicitering, kræver det, at man har lige gode data for begge processer, siger han.

Mere udlicitering på vej

I sommerens økonomiaftale er regeringen og kommunerne blevet enige om, at man fra 2018 skal finde en milliard om året gennem blandt andet effektive indkøb og udlicitering. Og som Kommunen kunne fortælle mandag den 22. august, er erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) på vej med en række forslag, der skal få kommunerne til at konkurrenceudsætte flere opgaver.

Samtidig har konkurser på blandt andet plejeområdet fået især fagbevægelsen til at sætte spørgsmålstegn ved, om konkurrenceudsættelse altid er en god idé. Den slags spørgsmål kan man kun besvare fyldestgørende, hvis der er tilstrækkelig viden om hele området, mener Ole Helby Petersen.

I dag bliver der kun indsamlet tal for, hvor stor en andel kommunerne konkurrenceudsætter af deres opgaver, mens der er betydeligt mindre viden om, hvilke typer opgaver der konkurrenceudsættes. Derfor mangler der også flere data om selve udliciteringen, mener seniorforsker Niels Ejersbo fra KORA.

– I den bedste af alle verdener vil man løbende holde øje med, hvad det er for nogle områder, der sker udliciteringer indenfor, hvad beløbsstørrelserne er, hvor mange aktører der byder på de enkelte opgaver, og hvordan udbudsformen ser ud, siger han.

Selvom kommunerne udliciterer mere hvert år, er der store forskelle på omfanget kommunerne imellem. Hvor den mindst udliciterende kommune, Ærø, i 2015 udliciterede 17,6 procent af sine opgaver til private, udliciterede topscoreren, Gribskov Kommune, 43,8 procent.

Statistik er ikke den eneste kilde til at kunne følge med

Ikke flere indberetninger

Kommunernes Landsforening (KL) forstår godt, at forskerne efterspørger mere viden. Men Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL’s økonomiske sekretariat, vil ikke pålægge kommunerne flere indberetninger.

– Man må sætte en grænse mellem, hvad der er nice to know, og hvad der er need to know – og det her betragter vi som nice to know, siger han og tilføjer:

– Jeg mener, vi har tilstrækkelig føling med, hvad der er af udfordringer på de forskellige markeder. Vi har blandt andet et udbudsnetværk, hvor vi diskuterer med kommunerne, hvad der er af udfordringer. Statistik er ikke den eneste kilde til at kunne følge med.

At man må afveje, hvad kommunerne skal bruge tid og penge på af indberetninger, er Ole Helby Petersen og Niels Ejersbo enige i. Men ifølge Ejersbo er der i dette tilfælde ikke kun tale om viden, som er nice to know.

– Hvis man gang på gang fremfører, at en øget interaktion mellem det private og det offentlige er det, der skal løfte kommunerne og velfærdsstaten, synes jeg, at en grundlæggende viden om de processer, der styrer det, er væsentlig. Det er need to know, siger han.

Fra 2007 til 2015 er kommunernes gennemsnitlige udlicitering af opgaver til private steget fra 22,5 til 26,3 procent.

Indkøb

Tilmeld dig nyhedsbrevet