Forsker: Kommuner har ikke skåret mere end nødvendigt
Der er ikke sparet for meget, selv om kommunerne ser ud til at have brugt seks milliarder kroner mindre i 2011, end det var aftalt med staten. Det mener en af landets førende kommunaløkonomiske eksperter.
Det var forventeligt, at kommunerne samlet set fik skåret et betydeligt beløb af deres forbrug sidste år. Men at de skulle ende med at lande på seks milliarder under den ramme, som den tidligere regering og KL fastsatte ved økonomiforhandlingerne i sommeren 2010, havde Kurt Houlberg fra Anvendt KommunalForskning ikke set komme.
”Jeg havde forventet en betydelig opbremsning, men ikke så markant, som det tyder på. Og jeg har ingen erindringer om noget historisk fortilfælde i den her størrelsesorden, det er et historisk stort beløb,” siger Kurt Houlberg, der igennem en lang årrække har forsket i kommunernes økonomi.
Det er KL, der på baggrund af de seneste opgørelser over udgifterne i fjerde kvartal forudsiger, at kommunernes endelige regnskabstal for 2011 vil vise en så massiv opbremsning, når de offentliggøres til maj.
Den vurdering er hurtigt blevet mødt med reaktioner fra lærernes og pædagogernes organisationer. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mente, at kommunerne nu skulle genåbne budgetterne og bruge nogle flere penge på at genansætte lærere. BUPL fulgte hurtigt efter med budskabet om, at kommunerne ”gik amok i deres spareiver” i 2011.
Valgårets overforbrug
Kurt Houlberg mener imidlertid ikke, at man kan slutte fra kommunernes overopfyldning af økonomiaftalen til, at de enkelte kommuner har sparet mere end nødvendigt.
”Det er svært at sige, om det har været nødvendigt at spare mere eller mindre. Det afhænger jo helt af, hvordan situationen har set ud i den enkelte kommune. Men jeg tror ikke, at nogen kommuner har gjort mere end nødvendigt set ud fra den lokale situation,” siger Kurt Houlberg.
Han peger på, at udviklingen først og fremmest tyder på, at der i løbet af 2010 og 2011 er sket en voldsom ændring i krisebevidstheden blandt både kommunale embedsmænd og politikere. Samtidig trak man kraftigt på kassebeholdningen i 2009, hvor krisens alvor ikke til fulde var gået op for alle, og fordi det i et valgår nok også var belejligt at lukke øjnene for realiteterne.
”Vi så jo, hvordan mange budgetter blev genåbnet i januar 2010 kort efter valget. Så ud over, at krisebevidstheden er slået igennem, så har man også skullet betale tilbage på noget af det overforbrug, der var i 2009,” siger Kurt Houlberg.
Han peger dog på, at der godt kan være noget om snakken om, at mange kommuner måske har taget lidt ekstra hårdt fat de sidste par år, fordi det var i starten af en valgperiode. Så kan man igen åbne lidt op for kassen, når næste valg nærmer sig.
Investeringer i vækst
Samtidig med at der sker en historisk nedgang i kommunernes driftsudgifter, bruger kommunerne knap fem milliarder kroner mere på anlæg i 2012, end de har aftalt med staten.
Det afspejler ifølge Kurt Houlberg en national prioritering af, at vi skal have forbruget ned, men samtidig gerne vil holde gang i nogle investeringer for at stimulere privat vækst og beskæftigelse.
”Det handler først og fremmest om, at regering og Folketing har ønsket en opbremsning i det offentlige forbrug, men samtidig også gerne har villet have en stimulering af væksten ikke mindst i byggebranchen med fremskyndelse af offentlige anlægsinvesteringer. Derfor blev der åbnet op for nogle nye lånemuligheder, samtidig med at der har været nogle kvalitetsfondsmidler, som er kanaliseret over i kommunale anlæg,” siger Kurt Houlberg.
