Jeg møder ofte kommuner og andre offentlige organisationer, hvor man har haft den samme vision for arbejdet igennem årtier. Det kan være at blive Danmarks mest kærlige kommune, som har været overskriften i en række år i Aarhus, eller det kan være at skabe de mest trygge rammer for ældre medborgere.
Jeg plejer at rose disse arbejdspladser for overhovedet at have italesat et formål og formuleret en vision for at drive kommunen eller den givne afdeling, men udfordrer samtidig denne tankegang omkring, at vi dels skal finde ét formål og dels holde fast i dette næsten uanset, hvad der sker.
Det er lidt i forlængelse af tanken om at finde sin passion i livet. 'Find din passion'. 'Find ind til meningen med dit arbejde'. Har du også hørt disse mantraer om og om igen?

Det virker bedst på film
Jeg vil opfordre til, at man nuancerer synet på det at finde sit formål og sin passion i livet. Jeg tror nemlig ikke på, at det hverken er godt for organisationen som helhed eller for det enkelte menneske, hvis man tænker, at et formål og en passion skal være en statisk størrelse. Eller i det hele taget blot være én ting.
Jeg forstår godt, at man kan tænke sådan. Det er den fortælling, som Hollywood filmskaberne også elsker at dyrke. Dette med at finde noget, der er større end én selv eller på én eller anden måde få ’kaldet’. Dét man er sat i verden for at gøre. Også mange ledelseskonsulenter taler for dette, og i min ledelsesantologi Gurubogen bliver det flere gange nævnt af forskellige bidrag-ydere, at man skal finde ind til sit why.
Jeg påstår ikke, at denne tilgang er forkert. Jeg tror blot ikke, at det er sådan, det sker for de fleste af os, og det er helt i orden. Det skal du på ingen måde skamme dig over. Det er faktisk fuldstændig naturligt!
 Ligesom i en organisation tror jeg nærmere, at du bør anskue det at finde dit formål og din passion som noget, du bygger op over tid. Du starter måske ét sted og ender et helt andet. Det skyldes ikke, at du er på afveje. Det skyldes blot, at du eksperimenterer og er søgende, og måske finder du aldrig det endegyldige svar. Det er i så fald også helt okay. Det er ikke lig med, at du er fortabt. Jeg plejer at kalde denne proces for at lytte højere.

Med eller uden passion
Personligt ser jeg på ’formål’, som jeg ser på resten af livet. Formålet er ikke givet, og det er ikke noget, jeg på den måde jagter eller tror, jeg nogensinde finder. Min passion og mit såkaldte formål er noget, jeg løbende skaber og udvikler. Det kan komme i forbindelse med projekter, der i den grad opleves meningsfulde og givende, eller det kan opstå i krisesituationer, hvor man genovervejer sit liv og sine værdier og finder nye veje at følge.
 Hver gang er det imidlertid sådan, at jeg også må være medskaber af formålet. Blive en slags iværksætter i mit eget liv. Jeg kan ikke forvente, at det kommer som i en slags åbenbaring, eller at jeg kan fastholde det formål resten af mit liv. Det vil ganske naturligt kunne ændre sig undervejs, og det er i så fald helt i orden.
Alternativet er nemlig langt mere problematisk. Hvis eksempelvis jobbet i sig selv skal bære formålet, bliver det en vanskelig præmis at lægge ned over en afdeling, der måske arbejder med lokal vejregulering. Det er umiddelbart væsentligt nemmere at finde i en NGO, der hjælper sultende børn i Afrika, men netop derfor er det så vigtigt, at vi evner at tilføre formål, mening og passion til de ting, vi laver. Formålet kommer ikke til dig. Du finder og skaber det undervejs.
Samtidig ser jeg ikke på hverken passion eller formål som noget, der nødvendigvis blot er én ting. Faktisk tror jeg, at det kan være direkte farligt at gøre én ting til hele formålet med livet. Hvad hvis denne ting forsvinder fra dit liv? Er det hele så meningsløst?

Ensidighed skal udfordres
Jeg oplever den meget ultimative tankegang omkring passion og formål, når jeg arbejder med unge iværksættere, der ikke kan tænke på andet end deres idé. De vågner og går i seng med tankerne kun på den ene ting, og der er ikke tid til hverken familie, venner, interesser eller andet.
Jeg ved godt, at nogle fremtrædende iværksættere herhjemme hylder denne éndimensionelle tilgang til livet og det at finde mening, men jeg har oplevet meget få mennesker, som ser tilbage på den periode i deres liv og ikke fortryder de afsavn, de led. Det er sjældent, at de tør være helt ærlige, når de udtaler sig i offentligheden, men kigger man på forskningen indenfor området, så går det igen og igen, at det meget éndimensionelle formål stod i vejen for et mere helt og givende liv. Derfor hænger de måske fast i at skulle bevise sig selv ved at tjene endnu flere millioner, selvom de i forvejen er rige, og det skyldes faktisk sjældent grådighed. Det skyldes, at de har lært sig selv at gøre deres menneskelige værdi op på den måde.
Jeg har også talt med en succesfuld dansk topatlet, som netop havde lagt alle sine æg i den ene kurv, at hun skulle blive succesfuld med sin sport. Det var formålet med livet, og hendes passion var ene og alene sporten.
Det tankevækkende er her, at først da hun blev mor, nåede hun sin store drøm og vandt en olympisk medalje. Indtil da havde hun kun haft ét formål i livet. Pludselig havde hun to, og det gjorde hende i stand til at toppræstere på en helt ny måde. Proportionerne var på plads. Der var etableret flere formål i livet.