Færre børn får udsat skolestart, så de starter som seksårige. Her er det første skoledag for børnene på Kildedamsskolen i Tølløse,
Færre børn får udsat skolestart, så de starter som seksårige. Her er det første skoledag for børnene på Kildedamsskolen i Tølløse,
Claus Bech, Ritzau Scanpix

Flertal vil lade forældre afgøre skolestart

Færre børn får udsat skolestart. Det får flere politikere til at understrege, at det bør være forældrenes beslutning, om barnet er parat til at starte i skole.

Af Ritzau

For nogle børn kan det være nødvendigt med et ekstra fjumreår i børnehaven, inden hverdagen bliver fyldt med tal og bogstaver og tavleundervisning ved skolestart.

Men færre børn end tidligere får udsat skolestarten ifølge KL's nyhedsbrev Momentum og Jyllands-Posten.

Det får flere politikere til at slå fast, at forældrene bør have større indflydelse på, om deres barn skal have skolestarten udskudt et år.

Det skal også sikres, at en kommune ikke kan tænke i økonomi frem for det enkelte barns tarv, når den afgør, hvornår barnet skal i skole, mener flere partier.

SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, er parat til at give forældrene det sidste ord i processen.

- Der er flere børn, der bliver presset hurtigere i skole, og i SF tror vi, det er, fordi man har givet kommunerne retten til at bestemme.

- Og i mange kommuner tænker man i økonomi, og så får børnene ikke lov at blive et år ekstra i børnehaven, siger han til Ritzau.

En god investering med ekstra år

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er enig.

- Det er helt centralt, at vi gør det, der er bedst for barnet. Det ved forældrene bedst. Det må ikke være økonomien, der afgør det, siger han.

I 2009 blev undervisningspligten udvidet med et år, så alle børn som udgangspunkt skal starte i skole i det år, de fylder seks år.

Siden da er andelen af børn, der får skolestarten udsat, halveret.

Kommunen har det sidste ord ved skolestart

  • Det er i dag kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at skolestarten bliver udsat.
  • Beslutningen skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år, og senest før skoleårets start den 1. august.
  • Udsættelsen kan enten ske, fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke.
  • Udsættelse skal ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.
  • Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

 

Men ifølge formanden for pædagogernes fagforening Bupl, Elisa Rimpler, kan et ekstra år i børnehaven være en god investering.

For tidlig skolestart kan give et umodent barn nogle nederlag, der kan give skolevægring og dårlig trivsel.

- Jeg har aldrig nogensinde hørt om nogle børn, der er startet for sent i skole. Det er bedre at være lidt sent ude og måske kede sig en smule i de sidste tre måneder i børnehaven, siger hun:

- Børnene skal ved skolestart være meget selvhjulpne og kunne indordne sig i nogle store fællesskaber, hvor der ikke er så mange voksne til stede til at guide og hjælpe en. Derfor er det så vigtigt, at man ser ser på, om hvert enkelt barn er klar til at tage udfordringen op.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, mener, at forældrene skal gives 'bedre mulighed for at udskyde skolestarten'.

- Beslutningen skal tættere på det enkelte barn. Både på pædagogerne og forældrene, der kender barnet, måske i dialog med skolen, siger Jens Joel til Jyllands-Posten.

KL: Positiv udvikling

Samme melding lyder fra den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado.

- Det skal være en fælles beslutning mellem pædagogerne fra daginstitutionen og forældrene. Udviklingen er jo bekymrende, for det kan jo tyde på, at kommunerne spekulerer i det, siger hun.

Det afviser Thomas Gyldal Petersen, der er formand for børne- og undervisningsudvalget i KL.

Ifølge Jyllands-Posten mener han omvendt, at udviklingen er positiv, fordi den viser, at daginstitutionerne er gode til at få seksårige børn gjort skoleklar, og at skolerne er gode til at modtage dem.

Hvis politikerne ønsker mere forældreinddragelse, er man parat til at efterleve det. Pengene skal bare følge med, understreger han.

Færre børn får udsat skolestart

  • Siden der i 2009 blev indført undervisningspligt fra seksårsalderen, er andelen af børn, der får udsat deres skolestart, halveret.
  • Mens 82 procent af børnene dengang begyndte i skolen som seksårige, var andelen i 2019 steget til 91 procent.
  • I samme periode er andelen af børn, der begynder som syv- eller otteårige, faldet fra godt 13 procent til 6 procent.
  • Til gengæld går en mindre andel af børnene 0. klasse om. Andelen er nemlig faldet svagt fra 2,8 til 2,4 procent.

Kilde: Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

 

Børn & unge

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet