Flertal sikret for økonomiaftale
Flertal sikret for økonomiaftale
Enhedslisten kommer ikke til at vælte regeringen, hvis ikke partiet stemmer for det kommende aktstykke i finansudvalget, som skal bære sommerens økonomiaftale mellem regeringen og KL igennem. Det lover Venstres partiformand Lars Løkke Rasmussen, der garanterer, at hans parti nok skal sikre regeringens flertal.
- Hvis man kigger i historiebøgerne, tror jeg ikke, at man kan finde noget historisk eksempel på, at Venstre ikke har støttet et aktstykke, som bærer en aftale, en regering har lavet med KL, igennem, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.
I forhold til regeringens samlede vækstpakke ønsker Venstre et ”byrdestop”, der frem mod næste valg sikrer, at virksomhederne ikke bliver pålagt nye skatter og afgifter. Derudover skal energiafgifterne sættes ned, og særligt NOX-afgiften skal begrænses.
Men Venstres formand erklærer sig samtidig parat til at stemme for regeringens vækstplan, som den er.
- Hvis regeringen vil have vedtaget sin vækstpakke, så kan den bare lægge den i salen. Så kan vi fuldstændig uproblematisk stemme for det hele. Det kan blive vedtaget i næste uge, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.