Ældreplejen er en kompleks og udfordrende opgave i det offentlige. I en tid hvor ældrebefolkningen vokser, og kravene til ældreplejen ændrer sig, er det vigtigere end nogensinde at sikre et godt samarbejde mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører. 
 
Det har den nye regering allerede lagt kimen til i sit regeringsgrundlag, hvor samarbejdet mellem den offentlige og ikke-offentlige sektor skal styrkes med en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører. På den måde kan vi få det meste ud af de begrænsede ressourcer i samfundet. Her er det afgørende, at samarbejdet mellem kommunen og de ikke-offentlige leverandører er effektivt.
 
En nøglefaktor for at skabe effektivitet er fleksibilitet. Et eksempel på denne fleksibilitet er, at det skal være muligt for den ikke-offentlige leverandør at tilpasse sig borgerens konstant skiftende behov for pleje. Det må kunne gøres uden først at skulle have det godkendt hos en visitation, det må i stedet kunne afgøres på efterbevilling. Det skal altså være muligt for den ikke-offentlige leverandør at justere leverancen - hvis behovet skulle opstå - med garanti for den offentlige part om, at den indgåede aftale bliver leveret. Det er et fleksibelt samarbejde.