Når byrådene begynder at udmønte dette års økonomiaftale mellem regeringen og KL i kommunale budgetter for 2023 og overslagsårene, bliver det i en let ændret proces i forhold til den praksis, der ellers har været gældende siden 2009. Tempoet bliver sat op.

- I det øjeblik, der ligger en økonomiaftale, går KL i gang med vejledende beregninger af hver kommunes andel, siger KL-formand Martin Damm til Kommunen.dk.

Til og med sidste år gav man sig god tid og lod det ligge til efter sommerferien. En tidsplan, der i tidens løb har givet adskillige ubehagelige overraskelser, og når processen speedes op netop i år, skyldes det, at overraskelserne sidste år var ekstra store og pressede kommunerne ud i en kraftig nødopbremsning.

Derfor de fremrykkede beregninger, og næste år bliver de endda fremrykket yderligere, så KL allerede i marts og april, længe inden økonomiaftaleforhandlingerne overhovedet er indledt, udsender “en indikation af, hvordan verden ser ud både i forhold til service og anlæg”, som KL-formand Martin Damm (V) har kaldt det. En vanskelig øvelse, fordi man skal gætte på et udfald uden derved at stække sine forhandlingsmuligheder.

Men det bliver først næste år. I år er det alene beregninger af det faktiske aftaleresultat, der udsendes tidligere til kommunerne. Marts og april var passeret, før den justerede proces blev besluttet i KL’s bestyrelse, er den enkle forklaring.

En bredere forankring

Fundamentet i kommunernes budgetproces er fortsat den arbejdsgang, der lidet mundret kaldes for faseopdelt budgetlægning. Den blev i sin tid besluttet med det formål at undgå de sanktioner, der blev indført, efter at økonomiaftalen for 2008 ikke blev overholdt.

Siden da er overholdelsen af økonomiaftalen for kommunerne under ét blevet sikret ved, “at kommunerne foretager en gradvis tilpasning af deres budgetter under hensyntagen til en lands-prognose, der sammenholder den aktuelle budgetprognose med økonomiaftalens måltal. Tilpasningen foregår under intensiv dialog borgmestrene imellem”, som det hedder i en gammel KL-beskrivelse af fremgangsmåden.

Den har i store træk virket lige siden, men altså knap så godt sidste år.

Kommunerne sled på hinanden

Sidste år var om noget et eksempel på netop det. Blot to uger fra budget-deadline 15. oktober truede en overskridelse på mere end en mia. kr., og gode råd var dyre for både at undgå de deraf følgende statslige sanktioner og ikke mindst at opretholde tiltroen til, at kommunerne er i stand til at overholde indgåede aftaler.

Situationen blev reddet med et øksehug i form af en kollektiv 0,4 pct.’s beskæring af alle kommuners budgetter. Eller næsten alle, for enkelte afviste at være med til at bøde for, at andre kommuner havde overskredet rammerne.

I Odsherred kaldte daværende borgmester Thomas Adelskov (S) det “fuldstændig urimeligt, hvis vi skal spare, fordi nogle andre kører derudad”. Han gav ikke meget for snakken om solidaritet mellem kommunerne, for “solidaritet starter efter mine bedste begreber ikke på den sidste dag, men på den første dag”, lød hans salut.

Heller ikke Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), havde meget til overs for “dem, som intet har gjort for, at vi kollektivt skal komme i mål”. Nyborg ville heller ikke yde sin del, selvom kommunen ikke overholdt sin serviceramme. Det var anlægsrammen, der var den store udfordring i forhold til at overholde, og hvad angår servicerammen, havde Nyborg tidligere år overskredet den med endnu mere, lød den sorgløse besked.

I det hele taget en påmindelse om, at selv en velprøvet proces kan risikere at kuldsejle. Af den daværende KL-formand Jacob Bundsgaard (S) beskrevet som at kommunerne “sled på hinanden”, og det blev derfor en bunden opgave for KL at sikre aftalesystemets overlevelse.

Frihed til at være forskellige

Det hele handler om, “at kommunerne kan bevare friheden til at være forskellige”, som det forklares i det ovenfor nævnte KL-papir.

Fordi: “Kun den enkelte kommunalbestyrelse kan tage stilling til, hvordan kommunen kan bidrage til at overholde en kollektiv økonomiaftale med regeringen, og hvilke behov der lokalt skal styre den økonomiske politik”.

Papiret er fra 2014 og konkluderede på basis af erfaringer indtil da, “at den faseopdelte budgetlægning fungerer, og at kommunerne har en stor vilje til i fællesskab at overholde de indgåede aftaler”. Lige indtil sidste år.

Da blev der trukket store veksler på den store vilje med et brud på den hidtidige vane med gradvis tilpasning. Denne gang var det mere end en grad.

Mau: Realistisk justering

Opskriften på en ikke-gentagelse er landet på dels en tidligere forventningsafstemning af de økonomiske muligheder, dels en udvidelse af den personkreds, der inddrages i den mellemkommunale proces. “En realistisk måde at justere forløbet af budgetprocessen”, vurderer projektchef, cand.oecon. Niels Jørgen Mau Pedersen fra Vive.

- Det er fornuftigt at holde fast i, at kommunerne selv skal forhandle sig til rette, siger han til Kommunen.dk.

- Jeg har altid set med skepsis på, hvis KL påtager sig alene at stå for beregningerne og fordelingen. KL er jo ikke en myndighed, så det er nødvendigt med en mellemkommunal forhandling til at løse udeståenderne, tilføjer han.

- Det er også en god idé at inddrage økonomiudvalgene, selvom det kan være administrativt besværligt. Det er mere fleksibelt, når det kun er borgmestre som enkeltpersoner, der skal have kalendere til at gå op, men det må man så tage med, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

- Om det hele er løst med justeringerne, er et åbent spørgsmål, tilføjer han.

En vis krisebevidsthed

Økonomiaftaleforhandlingerne er i år foregået på et bagtæppe af opbrugt råderum og voksende inflation og derfor med en vis krisebevidsthed til at lægge en dæmper på parternes positioner overfor hinanden. Mindre at give af og en vis nødtvungen forståelse for det.

Om det bliver det samme i kommunerne, når økonomiaftalen skal udmøntes konkret, vil vise sig. En del af sidste års problemer var, foruden at det var valgår, at mange kommuner faktisk havde penge til anlæg, men ikke måtte bruge dem.

- De har stadig pengene, selvom det ikke er valgår. Og beskæftigelsen er stadig høj, så forventningerne til den kommunale service er ikke skruet helt ned, i hvert fald ikke endnu, selvom inflationen nok vil få en effekt, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Kommunernes budgetter skal være endeligt vedtaget ved andenbehandling senest 15. oktober. Det er i år en lørdag, så mon ikke de fleste klarer det et par dage forinden.