Gys i det gamle Aarhus Amts-sygehus, en ulykke, hvor ni mænd mistede livet, da en fiskekutter forliste i Hirtshals, og julehjertets hemmelighed i den lille landsby Lindestrup. 

Hvert år pumper to delvist kommunale fonde millioner af kroner i støtte til en lang række  filmprojekter. Om det er en fortælling fra den jyske hede, de fynske købstæder eller Voergaard slot i Nordjylland, så er filmpuljerne med til at blæse kommunale kulisser op på det store lærred. 

Men i Østdanmark har der længe ikke været nogen bred kommunal opbakning til at gå sammen om at støtte film. Derfor rakte kulturminister Jakob Engel Schmidt ud til de 46 østdanske kommuner med et tilbud sidste år: 

Skal Østdanmark have sin egen filmfond? Vil kommunerne gå sammen med staten og finansiere film?

Men filmforslaget fremkaldte ikke meget begejstring. Blandt kommunerne var der ikke opbakning. Pressede budgetter og prioriteringer af andre kulturprojekter var argumenter imod forslaget. 

Filmfolk har altså ikke lige mulighed for at få filmstøtte, når de vælger mellem København, Næstved eller Kalundborg som kulisse frem for Kerteminde, Nyborg eller Kolding. 

Og det er ikke bare filmfolk, der går glip af gevinster. Kommunerne kunne nemlig få mere lokal stolthed og filmfortællinger, der bringer Danmark i bedre kulturel balance, hvis de ville lægge pengene, lyder det fra filmpuljerne på Fyn og Jylland. 

Sender idéen retur

Kulturministeren havde sendt tilbuddet til de to sammenslutninger KKR Sjælland og KKR Hovedstaden. Men fra begge lød tilbagemeldingen, at der ikke var bred opbakning. 

Kun et fåtal af nysgerrige kommuner endte med at snakke videre om idéen. 

Karsten Längerich (V), der er næstformand i KKR Hovedstaden og borgmester i Allerød, forklarer, at der kun var enkelte kommuner i hans område, der havde interesse for at gå sammen om en filmfond. Han forklarer, at det er et dilemma, hvorvidt man skal bruge velfærdskroner på bred kommunal finansiering af film. 

- I mange byråd ville det blive stemt ned, hvis man lagde det op som en sag. I vores egen kommune havde vi det også oppe at vende, men  det blev nedstemt.

- Hovedargumentet var, at vi ikke har noget filmmiljø, og derfor kan vi bruge pengene bedre til andre kulturtiltag. I min kommune har vi teatret Mungo Park, men derfor går vi ikke bare til de andre kommuner og laver en fælles teaterfond. Det er noget, som de enkelte byråd kan tage stilling til, siger han.

Karsten Längerich understreger, at det ville være fantastisk med en filmfond. Han sender dog bare bolden tilbage til kulturministeren, for hvis der skal være flere fonde, så skal der være mere statslig finansiering. 

- Vi sender forslaget retur. Det er helt fair, at nogle siger, de gerne vil det. De brander sig på film. Hos os er der så noget andet kultur. Vi har som kommuner ret til at være forskellige, siger han. 

Mikael Smed (S), der er formand i KKR Sjælland og borgmester i Vordingborg, forklarer over en sms, at “ulempen” ved at lave en filmfond er, at ”det koster penge og vi har som kommuner ikke rigtig nok til vores almindelige kerneopgaver. Så er det ikke nemt at finde penge til ‘kan’-opgaver, som en filmfond jo er”. 

Guldborgsund og få andre kommuner samt regionen var umiddelbart nysgerrige på forslaget fra kulturministeren. Guldborgsund stod for at organisere de interesserede, men da der ikke var “generel interesse og/eller opbakning til ideen” er forslaget skrinlagt. 

De to nuværende filmfonde har været involveret i en række populære projekter såsom Bastarden med Mads Mikkelsen, Bamse med Anders W. Berthelsen, eller Når Befrielsen kommer med blandt andre Pilou Asbæk. Kommuner har dog også selv mulighed for at støtte projekter, som Helsingør Kommune for nylig har gjort med en støtte på to mio kr. til tv-serien Sommerdahl. 

Lokal stolthed

Helt anderledes forholder det sig vest for Storebælt. Steen Risom, der er chef for Den Vestdanske Filmpulje, forklarer, at puljen blev født ud fra den virkelighed, at der ikke var filmprojekter uden for hovedstaden i væsentlighed.

- Der var ikke megen historiefortælling fra virkeligheden i Jylland og Fyn. Filmpuljen har jo også til formål  at sikre en demokratisk samtale. Det er film også en del af. For hvis vi ikke har repræsentation af Jylland og Fyn i film, så får vi en smallere forståelse af, hvem vi er som danskere, siger han. 

Siden puljen i Jylland og fonden på Fyn blev oprettet, er der kommet en bedre balance mellem de filmfortællinger, der laves, forklarer Steen Risom. Og det er med til at opfylde det politiske mål om et Danmark i bedre kulturel balance. 

Filmpuljen vurderer støtte ud fra både kunstneriske og regionale kriterier. De regionale kriterier er blandt andet med til at fremme den regionale kulturelle synlighed. 

Samtidig bidrager puljerne også til, at der kan eksistere filmmiljøer og virksomheder uden for hovedstaden. Puljerne påvirker dermed også bosætningen. Og med produktionen af film bliver der også lagt penge i lokalmiljøet. Men derudover har film med de lokale kommuner som kulisser også en mere symbolsk betydning. 

- Det kan skabe en stolthed, når en kommune ser sig selv være en del af fortællinger i dansk film. Den måde, vi spejler os selv som nation, skal ikke kun være fortællinger fra de største byer. Det skal også være i Tønder eller Frederikshavn. 

Han nævner, at serien Hvide Sande, som også har fået filmstøtte, har været med til at sætte området på landkortet, så mange har hørt om det. Serien er med til at give en anden forståelse af, hvad stedet er. Det samme gælder fortællingen om jægersoldaten Oxen i Frederikshavn i serien af samme navn. 

Steen Risom mener, at Sjælland er stillet helt anderledes end Fyn og Jylland, når det handler om få stablet film på benene. Men kortere køreafstand og større filmmiljøer kan man med mindre greb understøtte filmprojekter. 

Samtidig er det med den nye filmaftale også aftalt, at Det Danske Filminstitut kan støtte produktioner, der ikke allerede får støtte fra en regional fond. Det vil gavne filmproduktionen i Østdanmark. 

- Jeg kan dog kun opfordre kommunerne til at lave en regional fond. Der kommer en bedre balancering af muligheder den vej. Der skal selvfølgelig nok blive film uden, men de kan blive bedre med en fond. Det handler jo om at få de lokale fortællinger frem og også vise den lokale kulturarv. Det kan fondene understøtte, siger Steen Risom. 

Penge i baghaven

På Fyn har oprettelsen af FilmFyn tilbage i 2003 også resulteret i et blomstrende filmmiljø. Det fortæller fondens direktør, Klaus Hansen. 

- Der var ikke meget lokal produktion hvis overhovedet nogen, inden der blev lavet en fond. Løbende har kommunerne set idéen bagn og i dag er alle bortset fra Middelfart med. Fonden har været med til at skabe omsætning, synlighed, turisme og bidrage til bosætningsformålet. 

Han nævner ligesom Steen Risom, at fonden kan bidrage til kulturel stolthed, når film bliver optaget i kommunernes baghave eller i gader og stræder. 

Han understreger, at filmfonden også er en god investering for kommunerne. I 2022 lagde de fynske kommuner i alt 12 mio. kr, mens staten finansierede film for 23 mio kr. Det har givet en omsætning i kommunernes erhvervsliv på i alt 57 mio. kr., lyder det i FilmFyns årsrapport. 

Omsætningen kommer fra blandt andet brug af lokale filmarbejdere, hotelophold, restaurationsbesøg og håndværkere til at bygge settet til film. 

- Vi har fået en filmbranche på Fyn på grund af filmfonden. Dansk film er et kulturerhverv, som giver sammenhængskraft, men det er også et kultur-erhverv, som har en tydelig effekt for kommunerne i form af synlighed, turisme og omsætning, siger han. 

Kommunerne er dog bredt set udfordrede på økonomien, hvor udgifter stiger, og borgmestre råber op om flere penge i økonomiaftalerne for at kunne holde serviceniveauet. Derfor forstår Klaus Hansen godt, at film umiddelbart kan være en svær investering at sælge. Men film betaler sig, mener han. 

- Kommunerne har en presset økonomi, og jeg forstår godt, de sidder med umulige prioriteringer. Men filmfondene er en god forretning. De kan bare spørge de fynske borgmestre.