De smalle brostensbelagte gader og snoede bjergveje får den franske landsby Olargues til at fremstå, som lå den gemt i en labyrint. Kun floden, bjergene og de hundredevis af omkringliggende træer omkranser den lille middelalderby.

En sommerdag i 2012 er seks chefer fra det kommunalt ejede affaldsselskab Amager Ressource Center taget til landsbyen efter en overnatning i Marseille og et besøg hos et fransk affaldsselskab.

I bedste roadtrip-stil er de kommunale forbrændingschefer kørt i en lejet bil fra Marseille, gennem det franske landskab og 283 kilometer videre til Olargues, hvor de skal holde et internt direktionsseminar.

Her skal de overnatte i to nætter på det danskejede Fleurs de Olarques-hotel, hvor der fra hotellets private strand ved floden er udsigt over byens berømte klokketårn og den flere hundrede år gamle Pont du Diable-bro - 'djævelens bro'.

De kommende to dage er der skiftevis frokost, middag og strategidrøftelse mellem de danske forsyningsfolk på hotellet. Rejseprogrammet viser ikke, hvad tidsplanen er, eller hvad "strategidrøftelse" indebærer.

Da de seks chefer efter to dage i Olargues sætter sig ind i den lejede bil, der har bragt dem til den franske landsby, kører bilen videre sydpå, selvom deltagerne egentligt har en returbillet fra Marseille mod København.

Flybilletten er "en fiktiv hjemrejse", som det fremgår af en intern mail, hvori der står, at det er den billigste løsning.

Bilen kører 328 kilometer videre, over den spanske grænse og til Barcelona i Spanien. Her skal cheferne krydse det sidste punkt på programmet af, inden de rejser med et fly tilbage mod København: sightseeing i den spanske storby.

Et større milliardunderskud

Rejsen til Frankrig og Spanien endte med en pris på 54.109 kroner, svarende til 9.018 kroner per deltager, og er et eksempel på, hvad det kommunalt ejede selskab, der er ejet af de fem hovedstadskommuner Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og København, har brugt penge på de senere år.

En gennemgang af selskabets udgifter, som kommunen.dk har foretaget, viser, at samtidig med, at Amager Ressource Center de seneste år har kæmpet med et større milliardunderskud, er der brugt store beløb på udlandsrejser, indkøb af mere end 1.400 flasker vin, dyre bestyrelsesseminarer og julefrokoster med kuvertpriser langt over det tilladte.

Siden 2011 har ledelsen i selskabet, der står for at håndtere affaldet for 600.000 borgere og 68.000 virksomheder i Københavnsområdet, brugt mere end 2,4 mio. kroner på rejser, julefrokoster, vin og lederseminarer på danske slotte og godser.

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, har gennemgået en del af materialet. Han peger på flere problematiske forhold og forklarer, at et selskab som Amager Ressource Center - der er et såkaldt interessantskab, som er 100 pct. kommunalt ejet - er underlagt forvaltningsloven.

Derfor skal selskabet holde sig inden for de samme regler, der gælder for kommunerne, og det betyder blandt andet, at udlandsrejser skal have et stort nok fagligt indhold til at udgifterne kan forsvares. Ifølge Sten Bønsing er rejsen til Frankrig og Spanien i 2012 grænsende til et personalegode.

- Man kan kun bruge penge på sådan nogle rejser, hvis det er klart væsentligt tjenestligt begrundet. Der må kun være meget små elementer i rejsen, som er private eller af anden grund ikke vil være tjenstligt begrundet, fordi man skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt at tage til udlandet, siger Sten Bønsing.

En forlist redningsplan

I bilagsmaterialet, som kommunen.dk har fået aktindsigt i, er der flere eksempler på udlandsrejser til destinationer som England, Libanon, USA, Norge, Sverige og Kina.

Året efter turen til Frankrig og Spanien - i februar 2013 - rejste selskabets bestyrelse eksempelvis til Barcelona på en tre dage lang rejse, der i alt kostede 115.994 kroner, svarende til 8.922 kroner per deltager.

Og da direktionen i september 2014 rejste to dage til den franske by Lyon, var det med overnatning på det femstjernede Sofitel Luxuary Hotels. Et par måneder senere rejste den daværende direktør, Ulla Röttger, fem dage til Beijing i Kina, hvor overnatningen igen fandt sted på et femstjernet hotel. Rejsen for direktøren kostede selskabet 20.383 kroner.

Et par år senere, i januar 2016, rejste direktøren tre dage til London, Dublin og Edinburg sammen med fem ledende medarbejdere. Studieturen havde temaet "importaffald" og kostede 128.412 kroner, svarende til en deltagerpris på 18.344 kroner. 

Ulla Röttger fratrådte sin stilling som direktør sidste år efter manglende opbakning i bestyrelsen.

Det skete i kølvandet på omfattende problemer med milliardprojektet Amager Bakke - et nyt forbrændningsanlæg tegnet af det New York-baserede arkitektfirma BIG med danske Bjarke Ingels i spidsen.

Projektet har haft så store økonomiske problemer, at ejerkredsen har været nødt til at lave en økonomisk redningsplan på grund af faldende affaldsmængder og lave elpriser, der ifølge Finans var på vej til at skabe et tab på 1,9 mia. kroner i 2016.

Samtidig har det vist sig, at det nye anlæg har en så stor kapacitet, at selskabet ifølge Finans planlagde at importere 100.000 ton britisk affald og 45.000 ton husholdningsaffald fra det kommunalt ejede Vestforbrænding for at kunne udnytte anlægget. Det blev dog i sidste ende opgivet.

Ulla Röttger har ikke ønsket at kommentere udgifterne, men henviser i stedet til den nuværende direktør Dan Fredskov. Han har ikke ønsket at stille op til et interview.

En deltagerpris over det tilladte 

En fast tradition hos Amager Ressource Center har de seneste år været en årlig julefrokost for medarbejderne. I bunken af bilag, som kommunen.dk har fået aktindsigt i, er der flere eksempler på, at festerne har været med underholdning, fri bar og kuvertpriser langt over 1.000 kroner.

Eksempelvis lød deltagerprisen på 1.627 kroner, da Amager Ressource Center i december 2015 holdt julefrokost for 132 medarbejdere i Mogens Dahl Koncertsal. Festen kostede samlet 214.878 kroner. Året efter lød deltagerprisen på 1.239 kroner.

Men "det er ikke normalt, at man afholder penge af den størrelsesorden til julefrokoster", vurderer Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitet.

- Det er simpelthen uden for, hvad man normalt gør i det offentlige. Det er en intern begivenhed, og ikke en begivenhed, der fremmer virksomhedens interesser. Det kan måske være medarbejderpleje, men der er ikke tradition for, at man bruger så mange penge på den slags, siger Bent Greve.

I retssagen mod den tidligere borgmester i det daværende Farum Kommune, Peter Brixtofte, fastslog domstolene, at middage i det offentlige med et tjenstligt formål som hovedregel højest må koste 1.000 kroner per person.

Ved særlige lejligheder - f.eks. hvis Dronningen kommer på besøg -  kan kuvertprisen overstige 1.000 kroner, forklarer professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet. Men ved interne arrangementer som julefrokoster er grænsen lavere. 

- Det er en overskridelse af reglerne. Tommerfingerreglen om kuvertpriser på 1.000 kr. er i forvejen højt sat, så det her lyder meget højt, siger Sten Bønsing.

I alt har selskabet i årene fra 2011 til 2016 brugt 978.984 kroner på seks julefrokoster. Deltagerpriserne i 2011, 2012, 2015 og 2016 har alle oversteget 1.000 kroner. Det er ikke muligt at udregne deltagerpriserne for festerne i 2013 og 2014, fordi selskabet ikke kan oplyse deltagerantallet for de to fester.

Der findes hverken deltagerlister eller oplysninger på fakturaerne, der viser deltagerantallet for julefrokosterne. Selskabets sekretariatschef Peter Roulund skriver i et svar, at "det kan oplyses, at deltagerantallet som regel ligger på omkring 110-130 personer."

Også det er problematisk, vurderer de to professorer.

- Der er sådan set et krav om, at man skal kunne dokumentere, hvor mange der har deltaget, for ellers er det ikke muligt at kontrollere, om reglerne er overholdt, siger Sten Bønsing.

I 2014 kostede julefrokosten 212.315 kroner. Dermed ville deltagerprisen have været 1.633 kroner per person, hvis der har deltaget 130 personer, som selskabet betegner som det sædvanlige antal. 

- Det er ikke i overenstemmelse med reglerne, at man bruger den slags beløb på julefrokoster. Selvfølgelig skal de også kunne svare på, hvem der har været med, for hvis man ikke ved, hvem der har deltaget, ved man sådan set heller ikke, om det har været afholdt med et fornuftigt formål, siger Bent Greve.

Et køb af 1.424 flasker vin

Det er ikke kun til julefrokoster, at forbrugerne i hovedstadsområdet har betalt for indkøb af vin hos Amager Ressource Center.

I den samme periode har selskabet indkøbt mindst 1.424 flasker rødvin og hvidvin til en samlet pris på 228.808 kroner. På en stor del af kvitteringerne står der en leveringsadresse, og ifølge Amager Ressource Center betyder det, at vinen er blevet levereret til en modtager f.eks. "til en fødselsdagsreception".

Herudover skriver selskabet, at vin, der er leveret direkte til selskabets adresse, er brugt "til receptioner og interne arrangementer afholdt af og på ARC i forbindelse med jubilæer/mærkedage for medarbejdere, ligesom der er udleveret vin til aftalt bortgivning i forbindelse med ARCs deltagelse i receptioner/mærkedage hos ARCs eksterne forretningsforbindelser m.m."

Men Amager Ressource Center kan ikke oplyse formålet og modtagerne af de enkelte indkøb, og det er problematisk, forklarer professor i forvaltningsret Sten Bønsing.

- Man skal kunne redegøre for hvert enkelt indkøb, for ellers er det ikke muligt at finde ud af, om reglerne er overholdt. Man skal sådan set kunne dokumentere, at der er indkøbt til de rigtige og lovlige formål, så man f.eks. ikke kommer i en situation, hvor personalet f.eks. selv kan tage vin med hjem som et personalegode, eller hvad det ellers måtte være. Man skal sådan set have et system, som sikrer, at man ved, hvad de forskellige vinindkøb er gået til, siger han.

Et sådant system har Amager Ressource Center nu taget i brug. Siden 2017 er selskabet begyndt at registrere indkøb af vin "i receptionen med angivelse af rekvirent og formål."

Et slot - og et politisk stormvejr

Ledelsen hos Amager Ressource Center holder i hverdagen til på selskabets adresse på Margretheholm ved Refshaleøen.

Turen er dog ofte gået videre mod de nordsjællandske godser og slotte, når direktionen og ledelsen har holdt interne seminarer de seneste år. 

Siden 2011 har selskabet brugt lidt over 815.000 kroner på direktions- og bestyrelsesseminarer. Ofte har det været med overnatning og udgifter til alkohol i forlængelse af møder.

Eksempelvis overnattede 12 bestyrelsesmedlemmer på Bernstorff Slot til et seminar i november 2011, fik velkomstdrinks, cognac, Baileys, øl, chips og slik i restaurantens “slyngelstue” samt en middag, hvortil der blev serveret ni flasker hvidvin og rødvin til 4.480 kroner. Prisen for hele arrangementet løb op på 36.435 kroner.

Året efter kostede det 104.402 kroner, da seks personer fra direktionen holdt konference med overnatning på hotel- og konferencecenter Rungstedgaard ved kysten på Strandvejen i Rungsted. Ifølge bilagene blev der i løbet af opholdet blandt andet bestilt to flasker Poul Dolan-rødvine til 548 kroner per stk., to Pinot Gris-vine til 478 kroner stykket og en enkelt flaske muskatvin til 358 kroner til de seks deltagere.

Konferencen skulle oprindeligt være holdt i december 2010, men blev flere gange rykket. I en mail, som kommunen.dk har fået aktindsigt i, skrev selskabets direktionssekretær forinden konferencen til en medarbejder hos Rungstedgaard, at hun gerne ville rykke arrangementet:

"Årsagen er, at Amagerforbrænding pt. (stadigvæk!) er ude i et politisk stormvejr, som betyder, at direktionen er nødt til at koncentrere sig om at løse denne situation og derfor ikke kan forlade virksomheden for at tage på seminar."

Frederik Waage, lektor i forvaltningsret ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, forklarer, at det er indenfor reglerne at bruge penge på udgifter som seminarer og julefrokoster, hvis der er et tjenstligt formål.

- Men der er grænser for, hvor dyrt man kan gøre det. Man vil ikke kunne optræde på samme måde som en privat virksomhed. I sidste ende er der tale om forvaltning af skatteborgernes penge, siger han og tilføjer, at udgifterne derfor skal være ”inden for rimelighedens grænser”.

- Nogle af de her eksempler rejser spørgsmålet, om ledelsen i alle tilfælde har handlet i overensstemmelse med formålsvedtægten og princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning. At den kommunale virksomhed drives i selskabsform fritager ikke ledelsen fra at optræde sagligt og leve op til almene forvaltningsretlige principper, siger han.

En vej ud af de vante omgivelser

Selskabets nuværende direktør, Dan Fredskov, der var med til seminaret på Rungstedgaard, skriver i et svar, at der er flere grunde til, at Amager Ressource Center holder to årlige ledelsesseminarer.

- Vi har som mange andre virksomheder god erfaring med at tage ud af de vante omgivelser for at lade os inspirere, diskutere og udvikle den virksomhed, vi har ansvaret for. Der er altid et intensivt fagligt program på dagene, skriver direktøren.

De seneste år har selskabet også holdt seminarer med overnatning og alkohol på bordet.

Fra den 21. til 22. juni 2016 deltog otte personer fra direktionen f.eks. i endnu et seminar på Rungstedgaard i Nordsjælland. I løbet af opholdet blev der købt alkohol for 4.582 kroner, heriblandt 8 flasker vin, 5 øl og 10 rom til de otte chefer. Ud af den samlede pris på 33.254 kroner lød alene restaurantregningen på 20.566 kroner.

Og i april 2016 holdt bestyrelsen et seminar på Hotel Admiral i København med overnatning, morgenmad og udgifter til både minibar, roomservice og drinks i lobbybaren. Den første aften blev der serveret 4-retters middag med vinmenu, hvortil bestyrelsen købte 7 glas rødvin, 1 glas hvidvin, 6 cognac, 8 rom og to flasker rødvin til i alt 11.414 kroner.

Den samlede pris for seminaret: 50.607 kroner.

Dan Fredskov har i sit svar undladt at svare på kommunen.dks spørgsmål om den indkøbte alkohol, men skriver i stedet, at det er vigtigt for virksomheden, at direktionen og bestyrelsen kender hinanden godt - "også på et socialt og personligt plan":

- Det gør vi ved også at have en uformel del, ud over det strengt faglige program, hvor vi spiser en middag sammen. For alle fire seminarer gælder det, at der var et fagligt program dagen efter.