Det var ikke, hvad fagbevægelsen havde drømt om, da der søndag blev præsenteret en overenskomstaftale for de statsligt ansatte.

Da kravene blev udvekslet i december, var målet en lønstigning på over 10 pct. for de omkring 850.000 offentligt ansatte. Men på det statslige område måtte man tage til takke med 8,8 pct. På det kommunale og regionale område blev der forhandlet tirsdag, og en aftale ventes tidligst på plads onsdag formiddag.

Det betyder, at fagbosserne snart skal have talegaverne i brug.

I sidste ende er det nemlig medlemmerne, som afgør, om aftalen bliver til noget. Og her kan det blive en udfordring, at der inden forhandlingerne blevet lagt meget vægt på at få over ti procent mere i lønposen. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.

- Der bliver et forklaringsarbejde i at få fortalt, hvorfor man landede på det, og i samme forbindelse få trukket de andre ting frem i aftalen, som ikke handler direkte om løn.

En af de berørte faggrupper er Politiforbundet. Her er Heino Kegel formand. Han noterer sig flere gode elementer i aftalen. Det er dog ikke, fordi armene bliver kastet i vejret af ren begejstring.

- Man må konstatere, at når rammen ikke er større, så indhenter man ikke det lønefterslæb, der har været fra den seneste overenskomstperiode på grund af galoperende inflation.

- Så skulle rammen have været meget større, siger han.

Trods en lunken modtagelse fra flere forbund spår Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet en god sandsynlighed for, at aftalen stemmes igennem.

- Der kan godt være enkelte utilfredse grupper, men på statens område har man en musketered. Det vil sige, at et samlet flertal bestemmer, om der bliver arbejdsfred eller ej.

- Det er noget, som traditionelt også har begrænset omfanget af konflikter på det statslige område, siger forskeren.

Tirsdag blev de afsluttende forhandlinger indledt for de ansatte i landets kommuner og regioner. De var ikke afsluttet ved Ritzaus deadline.

Inden forhandlingerne sagde topforhandler Michael Ziegler, at han tidligst forventede en aftale onsdag formiddag. Ziegler er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL. Han understregede, at den statslige overenskomst sætter retningen i forhold til økonomien for de ansatte i kommuner og regioner.

- Men det giver ikke svar på alt, for vores områder er forskellige. Vi driver andre tilbud, og derfor er andre temaer i spil, lød det.

Bliver lønrammen den samme, ser Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet en større risiko for konflikt for ansatte i kommuner og regioner.

- Der er flere veje til utilfredshed, fordi man på de områder skal håndtere treparten i vid udstrækning.

Han henviser til den aftale om lønløft, som arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen nåede til enighed om i december. Her skal nogle grupper tilgodeses med mere i løn, men udmøntningen forhandles der om nu.

- Det er sygeplejersker, sosu'er og pædagoger, men det er også nogle af de grupper, der i høj grad føler sig forbigået. Så der er mere på spil på det kommunale og regionale område.

- Dog skal man være opmærksom på, at der denne gang helt ekstraordinært også er en sammenkædning, så et samlet flertal bestemmer, om der er arbejdsfred, siger Laust Høgedahl.

Det er i hans optik med til at mindske risikoen for konflikt.

- Så skal vi nærmest ind i en perfekt storm, hvor rigtig mange grupper er utilfredse af forskellige grunde, som bliver til et samlet nej.

- Det vurderer jeg er usandsynligt. Men nu skal vi se, hvordan det lander og bliver taget imod, siger forskeren.