For første gang nogensinde er Venstre og De Radikale gået sammen i et valgforbund forud for et valg til EU-Parlamentet.

På nogle områder er der dog noget langt mellem parterne. Det gælder for eksempel i forhold til klimapolitikken, som er et af de største emner i valgperioden.

De Radikales spidskandidat Sigrid Friis mener dog ikke, at der er en uoverensstemmelse.

- Hvis nogen er undrede eller forvirrede, er de velkommen til at spørge. Generelt oplever jeg, at de fleste folk er interesseret i at tale om politik og ikke teknik, siger hun.

Venstres medlem af EU-Parlamentet Asger Christensen har kaldt en CO₂-afgift for en "tudehamrende tosset" idé. Men spidskandidat Sigrid Friis (R) har foreslået at skære EU's landbrugsstøtte med 200 mia. kr. til gavn for klimaet.

Også Asger Christensen afviser, at valgforbundet skulle forvirre vælgerne eller være et problem.

- Grundlæggende går jeg til valg på min politik, på den jeg er, og på den vision jeg præsenterer for Europa. Det er den politik, man må måle og veje mig på, siger han.

De tre liberale partier er gået sammen, fordi kandidaterne har bedre chance for at blive valgt ind i EU-Parlamentet, hvis de er med i et valgforbund.

Ved et folketingsvalg er spærregrænsen to pct. Men ved EU-valget 9. juni kræver det 6,25 pct. af stemmerne at opnå et mandat.

Derfor er valgforbund en måde at håndtere den højere spærregrænse. Ved at pulje stemmerne fra flere partier vil man typisk opnå en større sandsynlighed for at vinde et mandat. Begge kandidater fremhæver, at stemmerne kan gå begge veje.

- Du kan også vende den omvendt og sige, at en stemme på Venstre kan blive en stemme på Radikale. Det er et demokratisk vilkår, når vi har indrettet valgsystemet, som vi har.

- Alternativet ville være at skulle gøre sine egne demokratiske chancer dårligere ved at stå uden for valgforbund, eller at vi skulle have et helt andet valgsystem, siger Sigrid Friis.

På andre områder end klima er partierne tættere på hinanden, og alle tre partier sidder i den samme europæiske gruppe kaldet Renew.

Venstre og De Radikale har i årtier siddet i den samme liberale gruppe under skiftende bogstavforkortelser.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet forklarer, at man kan betragte det som, at vælgerne har to stemmer.

- Først ryger din stemme til det parti, du stemmer på. Hvis der så er overskydende stemmer, bliver den brugt næstbedst og sikrer den liberale stemme.

- At der så er nogle markante politiske nuanceforskelle, det er en del af den valgkamp, der er lige nu, hvor tingene bliver skåret meget hårdt op, siger han.

Spørgsmålet er, hvad vælgerne siger til det.

- Det tror jeg da ikke, vedkommende vil være så glad for. Men jeg tror også, vi er nødt til at fortælle, at det er en statistisk stemme. Det er ikke vælgerens stemme i den forstand, siger han.