Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet:

-Det er den største sundhedskrise siden 1950’erne, og vi er kommet godt igennem første bølge. Der er 614 døde af coronarelaterede sygdomme, men der har også været et fald i andre sygdomme.

Hvad har det kostet os i foråret?

-Noget tyder på, at de omkostninger, vi havde frygtet ved, at der blev lukket ned for behandling af andre sygdomme og udredninger, udeblev, det kan vi i al fald ikke se på dødeligheden.

-Der har været 614 dødsfald i en befolkning på 5,8 millioner over fire måneder. Der er ikke noget, der tyder på, at dødeligheden er steget, selvom nogen er kommet senere i behandling for deres kræft og andre sygdomme.

Kan vi klare det, hvis mange flere bliver smittet med corona?

-Det vil jeg mene, vi var jo ikke tæt på en krise i sygehusvæsnet i foråret, det viste sig, at sygehusene var ret omstillingsparate. Det har dog haft omkostninger. Der er personale, som sidder tilbage og spørger sig selv: ‘Blev vores behov for værnemidler og støtte håndteret godt af vores lokale ledelser?’

-Systemisk set klarede vi det ret godt, og der er ikke noget, der tyder på, at corona vil vende tilbage med en styrke, der vil vælte vores sygehusvæsen

-Men den store influenzaepidemi i 1918 (Den spanske syge, red.) havde en anden bølge, som slog mange ihjel, især de 15-40 årige døde i anden bølge, så man skal være agtpågivende.

Jakob Kjellberg, professor, ekspert i sundhedsøkonomi, ved det nationale forsknings- og analysecenter Vive:

-Jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld. Hvis vi opretholder de her anbefalinger om håndsprit og afstand, er det som sådan, selvom smittetal er stigende, under kontrol. Det vil blusse op hele tiden, virus er ikke gået væk.
Håbet er, at smittetallet kan holdes nede på et rimeligt niveau, så det er muligt at opspore de smittede. I starten var der for mange til at opspore.

-Men det er under forudsætning af, at man ikke åbner alt for meget op.

-Får man pludselig meget stor spredning, så bliver opsporing vanskelig, fordi der er alt for mange kontaktpunkter.

-Nattelivet er jeg personlig bekymret for at åbne for meget op for. Vi har ikke noget fagligt at have det i, vi har ingen modeller, hele modelværket er dårligt, lad os nu være ærlige.

-Men vi har set eksempler fra smitte i natteliv, hvor det er svært at lave opsporing. Så det er en snusfornuftig tilgang til det – ikke en model.

-Er smitten nede på det niveau, vi har nu, så er det muligt at opspore, og så er håbet at holde det på et håndterbart niveau, indtil vi har en god behandling eller en vaccine.

Hvad vil der ske, hvor der kommer mange smittede og mange indlagte?

-I bund og grund er der ikke de store udfordringer, vi var ikke i nærheden af et sundhedssystem, der var ved at kollapse

-Men sker det, så bliver vi nødt til at lukke ned for planlagte operationer.

-Jeg er ikke bekymret for, at vi får italienske tilstande i vores sundhedsvæsen.

-Alt kan spinne ud af kontrol, men vi var ikke tæt på at ramme kapacitetsgrænsen i foråret, og vi er meget bedre forberedte nu: Vi har bedre behandlinger, indlæggelser kan håndteres bedre, og vi har værnemidler.

Joachim Hoffmann-Petersen, uddannelsesansvarlig overlæge, anæstesi og intensivafdeling i Svendborg. Formand, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

-Vi var jo ikke overhovedet ikke forberedt i foråret, vi løb for tør for værnemidler og sprit, før vi havde set en patient. Og test ændrede sig dag for dag, fordi vi ikke havde tilstrækkelig med testkit. Mange ting fungerede ikke fra starten.

-Nu er vi et helt andet sted.

-Men det er afgørende for hospitalerne, at kommuner og kommunalt ansatte er i stand til at undgå at smitte på plejehjem og blandt ansatte i hjemmeplejen, sker det, så kan man nemt lægge sundhedsvæsenet ned med patienter i risikogruppen

-Kan man undgå at hjemmehjælpere og plejehjemsansatte smitter de udsatte, er jeg ikke så bekymret. Enkelte covid-afsnit vil få travlt, men ikke over hele landet. 

-Jeg er markant mindre bekymret end i marts: Vi har håndsprit nok, værnemidler nok. Og vi har en teststrategi, hvor vi simpelthen tester alt hvad vi kan. 

-Det står og falder med om befolkning gør som, vi har fået besked om: Holder god håndhygiejne og holder afstand, og det gælder også personalet.

-Men hvis plejehjemsansatte og hjemmehjælpere smitter deres svage kunder, så oversvømmes vi på intensiv.

-Skulle det ske, har vi planer som kan støves af. Vi har udstyr og personale nok - vi kan gøre enormt meget, vi har stadig personer med kompetencerne. Og vi kan lukke ned for den ambulante kirurgi.

-Det vil skabe længere ventelister, for der er masser af udskudt kirurgi, vi skal have indhentet, og hvis vi skal lukke ned for det igen, vil der blive længere ventelister. Men sådan er det: vi tager de sygeste først.

Regionerne

Danske Regioner oplyser, at der er den ekstra kapacitet af intensiv-senge, som Sundhedsstyrelsen har krævet. Det betyder, at der skal være en kapacitet på 300 intensiv-senge ud over normal kapacitet, som er 433 intensivsenge i hele landet

Det er ikke sådan, at sengene står der med personale, men alle regioner har planer for at aktivere dem.

Når det gælder lagre af værnemidler, er regionerne også klar. Det nationale lager udgøres af de fem regionale lagre, der er rimeligt godt fyldt op, jokeren er, hvor stort bliver forbruget.

Så er der testområdet, som er det næste store område.

Der er en kapacitet på 12.000 daglige test i regionerne, den udnyttes fuldt ud nu, og Danske Regioner oplyser, at den kan udvides til 15.000.

Testcenter Danmark, som hører under Statens Serum Institut har en daglig kapacitet på 20.000 test, og lige nu udnyttes halvdelen.

Ifølge Danske Regioner, er der en plan klar om at øge kapacitet til testning i regionerne fra de 12.000 daglige til i en beredskabssituation at håndtere 30.000 om dagen. Det forventes at ske i oktober.