Det er nok de færreste, som er klar over, at ansatte i alle landets kommuner tilsammen forbruger ti millioner engangshandsker om ugen. Anette Juhl Winther, indkøbs- og udbudschef i Aarhus Kommune, er en af dem, der ved det. Hun står nemlig i spidsen for kommunernes samarbejde om indkøb af værnemidler, Kommunalt Værnemiddel Indkøb, forkortet Kvik. Og hun har for tiden netop fokus på at skaffe tilstrækkeligt med engangshandsker, som anvendes især i plejesektoren for at undgå spredning af corona.

Under hendes ledelse har kommunerne fået fyldt lagrene med alle typer værnemidler, håndsprit, handsker, kitler og visirer for at kunne klare presset, når coronasmitten forventeligt stiger de kommende uger og måneder.

Det kommunale samarbejde om indkøb af værnemidler blev etableret i foråret, da kommunernes forsvar mod corona var ved at falde fra hinanden på grund af manglen på værnemidler.

Handsker på vej

Anette Juhl Winther vurderer i dag, at alle kommuner har rigeligt med værnemidler:

- Vi har en rigtig god beholdning helt generelt. Der, hvor vi kan have vanskeligheder ved at følge med, er handsker. Vi har et stort forbrug på ti millioner hver uge på tværs af kommunerne.

Hun oplyser, at kommunerne har 30 millioner handsker på lager, 80 millioner er på vej ind på lagrene, og der er ordre på yderligere 100 millioner engangshandsker. Samlet når beholdningen op over 200 millioner handsker, svarende til 20 ugers forbrug.

Håndsprit, mundbind, visirer og kitler har kommunerne nok af. Der er ikke pt. behov for at købe mere, oplyser Anette Juhl Winther, som tilføjer, kommunerne har brugt 1,3 mia. kr. på indkøb af værnemidler.

En stor del af beløbet er gået til engangshandskerne, som koster mellem 30 øre og 1,5 kr. pr. stk.

Regionerne er med

Også regionernes ansvarlige for indkøb af værnemidler, centerdirektør Martin Magelund Rasmussen fra Rigshospitalet, forsikrer, at der er styr på situationen:

- Lige nu står vi på et fornuftigt sted. Vi har 70 millioner masker på lager, og det svarer til forbruget i seks måneder plus en krise som i foråret, hvilket staten har sat som kriterie på tværs af kommuner og regioner. 

Han forklarer som sin kollega i kommunerne, at det er handskerne, der udgør den største usikkerhedsfaktor lige nu:

- Men vi har 100 millioner på vej ind, og overordnet står vi et godt sted. Mangelsituationerne er vi forbi.

Under coronakrisen i foråret var der udbredt mangel på værnemidler i sundhedsvæsnet. Det oplevede direktøren for regionshospitalet i Randers, Jonas Dahl:

- Der var dage, hvor jeg ikke var sikker på, om vi havde værnemidler til personalet næste dag, fortæller han.

Nu er situationen en helt anden:

- Her er ingen mangel på værnemidler, så langt øjet rækker, så jeg er meget fortrøstningsfuld, hvis der skulle komme vækst i antal smittede de kommende uger og måneder, siger Jonas Dahl.

Uddannet til respirator

Hospitalsdirektøren forsikrer også, at der vil være både respiratorer og personale til at betjene dem, hvis der sker en stigning i antal smittede, som skal indlægges:

- Jeg har ikke været bekymret for, om vi havde respiratorer nok, men for om vi havde tilstrækkeligt med faglært personale til at betjene dem. Men vi har gennemført en massiv efteruddannelse i løbet af foråret, så vi nu har betydeligt flere medarbejdere til at sætte ind, hvis vi skal bruge flere respiratorer.

Helt overordnet er regionshospitalet i Randers godt forberedt, hvis der kommer en anden bølge med corona:

- Vi kan modstå et massivt smittetryk. Det kan udvikle sig ekstremt, og så kan der opstå udfordringer, men de scenarier, jeg nu kan forestille mig, dem kan vi håndtere.