Politik fra rødderne
Energistyrelsen har flere gange undersøgt, hvor kommunerne bryder Forsyningsloven ved at drive ulovlige solcelleanlæg. I 2015 fandt styrelsen i alt 76 ulovlige kommunale solcelleanlæg, mens en ny liste fra i år viser, at der nu findes 267 stk.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Efter fund af 267 ulovlige solcelleanlæg: "Vi kan komme til at anmelde en del til Ankestyrelsen"

74 kommuner har i årevis slikket sol med ulovlige solcelleanlæg, viser en ny undersøgelse, som Energistyrelsen har lavet.

 energi

Af Jens Holm | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Juli 2018 har været den solrigeste juli, DMI nogensinde har målt, ligesom sommerhalvåret har været det tørreste målt siden 1874.

Det har blandt andet medført, at de danske solcelleanlæg i løbet af foråret og sommeren har haft rekordproduktion måned efter måned.

Hos Energistyrelsen har medarbejderne brugt en del af de solrige måneder på at finde ud af, at der findes 267 ulovlige solcelleanlæg placeret på tagene af kommunale bygninger. 74 kommuner holder i dag ulovlige solceller kørende.

Det viser en foreløbig opgørelse fra styrelsen, som kommunen.dk og Jyllands-Posten har fået indsigt i.

- Vi er overraskede over, at genoptagelsen af vores undersøgelser viser, at der er tale om så mange anlæg i kommunerne, fortæller Jakob Henrik Juul, kontorchef hos Energistyrelsen ved Center for Energiressourcer.

De ulovlige anlæg har en samlet kapacitet på 7.368 kW, hvilket svarer til årsforbruget for 1.356 husstande.

Lovbruddet består i, at solcelleanlæg i flere kommuner ikke er udskilt i egne selskaber, som elforsyningsloven kræver det. Dermed betaler kommunerne ikke fuld afgift af den strøm, anlæggene genererer.

"Overraskende mange"

Området er tidligere blevet gransket af myndighederne ad flere omgange. Senest i 2015, da der blev fundet i alt 76 ulovlige kommunale solcelleanlæg.

Eftersom området tidligere har været belyst grundigt, er styrelsen overrasket over det omfang af ulovlige anlæg, som den nye undersøgelse nu har påvist.

- Vi er også lidt overraskede over, at der ikke er flere anlæg, der er blevet lovliggjort via selskabsmæssig udskillelse eller på anden måde, og det giver også en indikation af, at vi kan komme til at anmelde en del anlæg til Ankestyrelsen, forklarer Jakob Henrik Juul.

Undersøgelsen af de ulovlige forhold blev iværksat af energiminister Lars Christian Lilleholt (V) tilbage i december, efter at kommunen.dk beskrev, hvordan Silkeborg Kommune holdt flere solcelleanlæg i drift, der ikke levede op til reglerne på området.

 Som kommune har vi rigtig mange eksisterende bygninger, hvor det ville give god mening ud fra en betragtning om, at vi også skal reducere vores CO2-forbrug. Men det kan vi ikke.

Hos styrelsen foregår der i øjeblikket en dialog med flere kommuner, som har fået besked på enten at bringe forholdene i orden eller alternativt dokumentere, at deres anlæg ikke er ulovlige.

- Vi tager kun fat i de kommuner, hvor vores dokumentation indikerer, at anlægget er opført ulovligt. Og vi beder dem enten om at lovliggøre anlægget eller fremsende dokumentation for dispensation eller opfyldelse af betingelserne, siger Jakob Henrik Juul.

Reglerne på området dikterer, at ethvert kommunalt solcelleanlæg, som ikke bliver sat op i forbindelse med nybyggeri eller omfattende renoveringer, skal udskilles i et selskab, som kommunen så skal købe strøm af til markedspris.

Alternativt kan solcelleanlæg få dispensation fra at skulle selskabsgøres via den eftertragtede 20 mW-pulje. Puljen blev tømt samme dag, den trådte i kraft i efteråret 2014. Der indløb 786 ansøgninger, 438 anlæg fik dispensation efter lodtrækning.

Ny bekendtgørelse hjælper

I forbindelse med den nye kortlægning har Energistyrelsen identificeret en række tiltag, der kan hjælpe kommuner med at forvandle ulovligheder til lovligheder.

Tiltagene indgår i en ny bekendtgørelse, som er blevet sendt i høring. Hvis bekendtgørelsen bliver implementeret, vil kommuner, som har prækvalificerede solcelleanlæg på venteliste til dispensation via 20 mW-puljen, få mulighed for at veksle ulovlig kapacitet til lovlig.

- Det vil sige, at en kommune, der har et projekteret anlæg på ventelisten, som ikke er realiseret endnu, og som kommunen så vælger ikke at realisere, kan bytte rundt mellem de to, forklarer Jakob Henrik Juul.

Energistyrelsen estimerer, at der vil blive fjernet ulovlige anlæg fra listen for ca. 4 mW ud af i alt 7,37 mW via den nye model.

- Fra bekendtgørelsen træder i kraft medio september, vil der være en periode på tre måneder, hvor kommunerne kan tilkendegive, om de vil bytte rundt med anlæg på ventelisten. Og så kommer vi i virkeligheden hen i medio december, før vi vil have et fuldt overblik over, hvilke anlæg der er lovlige eller ulovlige, siger kontorchefen.

53 ud af 74 kommuner vil teoretisk kunne benytte sig af den model, viser tal fra Energistyrelsen.

Alternativt kan kommunerne vælge at lovliggøre resterende anlæg via selskabsgørelse. En tredje mulighed er, at kommunerne slukker for deres anlæg.

En fjerde mulighed er, at kommunerne intet foretager sig, hvorefter sagen potentielt står til at skulle en tur forbi Ankestyrelsen.

Brev fra styrelsen

I Jammerbugt har to kommunale solcelleanlæg været i søgelyset hos Energistyrelsen: ét mindre anlæg samt et – sammenlignet med andre kommunale anlæg – voluminøst solcelleanlæg, der alene har en kapacitet på 390 kW.

Ulovlige solceller

De ulovlige anlæg har en samlet kapacitet på 7.368 kW, hvilket svarer til årsforbruget for 1.356 husstande.

Hvis kommunernes ulovlige solceller skulle indkøbes og installeres i dag, ville de i forhold til vejledende indkøbspriser kunne erhverves for omkring 60 millioner kroner, viser et konservativt prisestimat, som er udarbejdet af Dansk Solcelleforening.

Det var en nyfortolkning af elforsyningsloven i 2012, som bragte en lang række kommunale solcelleanlæg i problemer.

Energistyrelsen vurderede, at kommunale solcelleanlæg skulle udskilles i særskilte selskaber, som var de et forsyningsselskab, og sælge strømmen til kommunen til markedspris.

For at afbøde konsekvenserne for kommunerne vedtog Folketinget en pulje, hvor fungerende og planlagte anlæg svarende til en produktion på i alt 20 MW kunne opnå dispensation.

Det store anlæg sender Jammerbugt op på en samlet 3. plads, når man rangerer kommunerne efter største samlede ulovlige kapacitet.

- Det drejer sig om et større anlæg, der er placeret på taget af en stor hal med både indendørs fodboldbane, svømmehal, konferencefaciliteter, fællesarealer, legearealer og cafeteria, fortæller Peter Laursen, der er teknik- og forsyningschef i Jammerbugt Kommune.

Ifølge Peter Laursen blev Jammerbugt først opmærksom på, at der var et problem, da der i juni dumpede et brev fra Energistyrelsen indad brevsprækken.

- Hvordan fejlen er opstået, ved vi ikke. Men situationen er nu, at vi har to prækvalificerede anlæg, som venter på at kunne komme med i 20 mW-puljen, som styrelsen arbejder på at få stablet på benene igen, siger han.

Afventer nye regler

I øjeblikket afventer Jammerbugt Kommune derfor, at Energistyrelsen - via den nye bekendtgørelse - gør det muligt at bytte ulovlige anlæg til lovlige.

- Det vil vi helt klart benytte muligheden for, hvis vi kan. Der har været et misforhold mellem uklar lovgivning og gode intentioner, ligesom misforholdet mellem den måde, som kommunerne er stillet på i forhold til regioner og stat, også har medført et stort administrativt bøvl, forklarer han og fortsætter:

- Vi har sådan set gjort, hvad vi kan gøre nu. Anlæggene er blevet prækvalificeret, så jeg går ud fra, at styrelsen enten laver en lodtrækning eller gør puljen så stor, at alle anlæg bliver lovliggjort. Alt andet vil være dumt.

Solcellerne på den store multihal i Jammerbugt blev opsat i forbindelse med en gennemgribende renovering af en eksisterende hal i 2013, der kostede over 60 millioner kroner.

 Det er jo på mange måder rigtig godt, at Energistyrelsen i juni måned har sendt kommunerne et brev, der fortæller os om, hvordan de opfatter sammenhængen og regler.

I dag ville solcelleinstallation i forbindelse med gennemgribende renovering af en eksisterende bygning betyde, at solcelleanlægget kunne modtage dispensation fra at skulle selskabsudskilles, ligesom installation på nybyggeri også er undtaget fra reglerne.

Men desværre for Jammerbugt stod den nyrenoverede, energi- og miljøvenlige multihal færdig omkring ét år før, at de regler trådte i kraft.

- På daværende tidspunkt kunne vi ikke forestille os, at det ville blive relevant. Du skal tænke på, at den her renovering foregik umiddelbart, før lovgivningen blev implementeret. Man troede, at det hele skulle bæres af fjernvarmeværker og elforsyningsselskaber dengang, siger Peter Laursen.

Investeringerne falder

Roskilde Kommune har syv anlæg med en samlet kapacitet på 782 kW og er dermed på førstepladsen over de kommuner, der samlet opererer med de største ulovlige anlæg.

- Det er jo på mange måder rigtig godt, at Energistyrelsen i juni måned har sendt kommunerne et brev, der fortæller os om, hvordan de opfatter sammenhængen og reglerne. For det har været turbulent at finde rundt i, når lovgivningen er blevet ændret mange gange, forklarer Kirsten Thune, der er økonomichef i Roskilde.

To af de syv anlæg glider dog ifølge Kirsten Thune ud af listen, da det drejer sig om solcelleanlæg, der er blevet installeret i forbindelse med nybyggeri – og derfor ikke er underlagt samme regler. Her er der tale om, at Roskilde ikke har informeret Energistyrelsen om de forhold.

De resterende fem anlæg på listen vil Roskilde nu udskille i et separat selskab – og dermed lovliggøre.

- Der har styrelsen nu lavet en ny mulighed, der siger, at på de her typer af anlæg, hvor vi allerede har fået godkendt nettoafregning – der kan vi lave et selskab og selv få lov til at beholde strømmen. Så vi går selvfølgelig i gang med at lave et selskab for de fem anlæg, siger hun.

Det lyder da som en rigtig god løsning for jer og andre kommuner?

- I forhold til den lovgivning, der eksisterer, så synes jeg, at der er tale om en reparation, som kan gøre, at vi kan køre videre med de her anlæg. Men når det er sagt, så er vi som kommune uforstående overfor, at det fortsat udelukker, at vi kan etablere tilsvarende anlæg på eksisterende bygninger, uden at vi skal lave den selskabsdannelse.

Hvad betyder det for jeres vilje til at opføre nye anlæg i fremtiden?

- Vi har ikke noget økonomisk incitament til at etablere solceller på vores eksisterende byggeri. Og det vil vi heller ikke kunne fremadrettet med den lovgivning, der er på området nu. Vi vil stadig kunne søge dispensation på nybyggeri, men Roskilde Kommune har rigtig mange eksisterende bygninger, hvor det ville give god mening ud fra en betragtning om, at vi også skal reducere vores CO2-forbrug.

Uden den gode business case bliver det meget svært eller helt umuligt for en kommune at tjene sin investering hjem igen. I Roskilde har de syv omtalte solcelleanlæg eksempelvis kostet omkring 10 millioner kroner i udgifter til etablering.

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Undersøgelse

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57