I årtier har politikere fra begge fløje talt om bureaukrati, silotænkning og overstyring i det offentlige. Senest har regeringen først frisat syv kommuner – og senere alle 98 kommuner – til at finde velfærdsløsninger. Resultaterne fra de første syv er positive, men der er stadig lang vej til, at regeljunglen bliver trimmet ned. 

Men det offentlige system - og Christiansborg -  kan med fordel skele til Egedal Kommune. Her har man ikke ventet på at få lov. Her har man fundet macheten frem. 

Christine Brochdorf skiftede Furesø ud med Egedal i 2019, og man skal ikke undervurdere ambitionerne eller gløden i blikket hos den 50-årige kommunaldirektør. 

Christine Brochdorf  har gjort afbureaukratisering til et vilkår i sin administration. Ikke som en Voldemort eller Darth Vader med en rambuk af krav og new public management, der har gennemsyret den offentlige administration gennem årtier. Overskriften har været forenkling og fleksibilitet for kommunens 3.500 ansatte, og måske derfor har hun stadig til gode at møde nævneværdig modstand på sin hjemmebane.

- Naturligvis skal man have bred opbakning og tillid i chefgrupper og hos medarbejdere, men det behøver ikke være så svært. Og man behøver ikke vente på, at der kommer nærhedsreformer eller overordnede planer fra Christiansborg.  

Kommunaldirektørens gåpåmod og kamp mod bureaukratiet har gjort hende til en leder, som andre søger inspiration hos, hvilket gjorde hende til en af de flittigst brugte debattører i ledelses-diskussioner på Folkemødet i juni.

- Den helhedslov, der er ved at blive vedtaget, har været femethalvt år undervejs på trods af, at forligsteksten blev lavet med opbakning fra alle partier. Det viser lidt om, at vi som kommuner ikke altid kan vente på lovgiverne. Vi kan sagtens gå i gang i kommunerne uden at vente på den lovgivningsmæssige ændring. Vi skal bare gøre det, fortæller Christine Brochdorf.

Fire omfattende reformer

På tre år har hun gennemført en omfattende ledelsesevaluering, som snart skal gentages i anden etape, indført frihed for både ledere og menige medarbejdere til at søge orlov eller ændret arbejdstid uden begrænsninger, lanceret en tværgående sagsbehandling for udvalgte borgere og - mest opsigtsvækkende - likvideret næsten to-tredjedele af reglerne, som kommunen selv havde indført over årene.

- Vi har gennemført reformerne uden indblanding eller involvering af politikerne, det er altsammen foregået i administrationen. Men de har bakket op og fulgt nysgerrigt og  interesseret med. De  er meget fascinerede af, at vi er nået så langt måske med tanker om også at skabe forandringer i måden at drive politik på, siger Christine Brochdorf.

Det hidtidige reformarbejde har udgangspunkt i en medarbejderundersøgelse fra 2019. Her efterlyste kommunens ansatte mere frihed og fleksibilitet i arbejdslivet. Et opgør med 8-16 regimet og større indflydelse på arbejdslivet.

- Det gjorde stort indtryk på os. Vi tog en grundlæggende samtale om, hvorvidt vi virkelig kunne lave det om som en af 98 kommuner og sige: ‘Vi vil gøre det anderledes. Indrette arbejdsmarkedet efter mennesker og ikke bare efter beslutninger truffet langt fra Egedal?’, siger hun.

-  Overordnet vil vi skabe større frihed til forandring og fleksibilitet i forvaltningerne og på vores 150 arbejdspladser. Ikke pakker for alle, men lokale løsninger. De mange regler, som vi selv havde indført over tid, fik os til at føle os som snøreskinker i arbejdet, fortæller Christine Brochdorf.

Derfor nedsatte hun et likvideringsudvalg, som trods det lidt makabre navn fik den positive opgave at kigge på samtlige 79 siders lokale paragraffer og tage livet af de overflødige. En efter en.

Udvalget består af næstformanden i kommunens hoved-MED, en dagtilbudsleder, en skoleleder og en planmedarbejder plus en HR-repræsentant.

- Vi er nu  nede på 29 sider fra de 79, vi startede med, og 62 pct. af reglerne er afskaffet. Det er meget godt gået på to et halvt år, siger Christine Brochdorf. 

Hun medgiver dog, at færre regler også udløser nye udfordringer, ligesom de i sig selv ikke nødvendigvis afskaffer bureaukrati og ineffektivitet. Men det er et godt sted at starte. 

Frihed og fleksibilitet

Egedal kan ikke henvise til målbare resultater af arbejdet, ikke endnu i hvert fald. Det har ikke udløst besparelser eller afskedigelser, hvilket heller ikke var et mål. De enkelte forvaltninger har til gengæld fået frihed og fleksibilitet til at vælge lokale løsninger og  - vurderer Christine Brochdorf  - skabt rum for større arbejdsglæde for den enkelte.

- Min fornemmelse er, at den tid, man bruger på dialog om, hvordan vi gerne vil have vores arbejde til at udvikle sig i stedet for ”hvad må vi og må vi ikke efter reglerne,” er givet godt ud. Det er en kæmpestor forskel, som jeg vil påstå, jeg kan mærke, selv om jeg ikke kan dokumentere det, siger Christine Brochdorf med et smil.

Det har betydet nye vilkår for hele administrationens ledelsesstab. Tillidsbaseret ledelse og sund fornuft har erstattet den vanlige løsning; at lave regler. 

-  Det  stiller større krav til lederne, når de ikke længere har firkantede regler at henvise til, men samtidig bliver det også mere nærværende ledelse, når man i de enkelte situationer skal tage stilling til konkrete udfordringer for en medarbejder, medgiver Christine Brochdorf.

Det ser hun imidlertid ikke som et problem. Snarere en gevinst, for målet for hende er et opgør med vores traditionelle, fastlåste måde at lede og arbejde på.

- Jeg tror, det er sundt, at ledelse kommer til at handle om nærvær og ledelse for det enkelte menneske. Det er ikke noget, ret mange af os er uddannede til. Vi er trænet i at være faglige, økonomiske og operationelle ledere, men vi er ikke uddannet i at lede menneskeliv og tage den grundlæggende dialog om, hvordan vi får vores individuelle ønsker til at passe med den arbejdsplads, vi skaber, siger Christine Brochdorf og tilføjer:

- I fremtiden bliver det afgørende for at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere, at folk har lyst til at arbejde i det offentlige.

Frihed til at vælge ubegrænset orlov

Det fører automatisk over i de øvrige reformer, Egedal har gennemgået.

Kommunen har eksempelvis givet ledere og medarbejdere friheden til at vælge arbejdstid fra eller til og søge orlov uden begrænsninger, hvis blot det ikke resulterer i serviceforringelser for borgerne. Ellers er der frit slag.

 - Dybest set har vi i Danmark regler, som passer med den måde, vi arbejdede på for 50 år siden. Men  vi har en anden virkelighed i dag, hvor behovet for fleksibilitet og muligheden for at kunne tage orlov en måned om året uden at bruge ferie på det er det rigtige for nogle, siger Christine Brochdorf, som ikke har oplevet huller i administrationen.

Tværtimod har hun et konkret eksempel på en gavnlig effekt for borgerne. I kommunens børnetandpleje snakkede man sig frem til de enkeltes ønsker om arbejdstid og endte med at kunne udvide åbningstiden med fire timer om ugen med de eksisterende ressourcer.

Et andet projekt har titlen “En plan”: 120 borgere ad gangen har soloadgang til én rådgiver, som hjælper med at koordinere indsatser og lave en samlet plan på tværs af hele social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Samlet set måtte indsatserne ikke blive dyrere end budgettet på cirka 100 mio. kr., men derudover fik teamet lov at gøre, som de ville.

- Og det er borgerne positive overfor. vi har endnu til gode, at nogen har følt deres retssikkerhed krænket, fordi vi har tænkt lovgivningerne og mulighederne sammen. Men jeg tror, det er den bekymring, der har stoppet den nationale lovgivning på området, siger Christine Brochdorf. 

Vigtig evaluering

Fjerde brik i reformerne handler om ledelses-evaluering. Via evalueringsværktøjet fra Kronprins Frederik institut for Offentlig Ledelse gennemførte kommunen som den første en evaluering af samtlige ledere for to år siden. 

Christine Brochdorf fik desuden udvidet medarbejdervurderingerne af de administrative ledere med borgernes og politikernes vurdering, hvilket gav hende et brugbart billede af, hvordan hendes arbejde så ud med politikernes øjne.

- Det er vigtigt med mellemrum at stoppe op og finde ud af, om man stadig har bagland,  interessenter og den politiske ledelse med sig i forandringerne. Vi har en utrolig politisk opbakning, som jeg sætter utrolig stor pris på. Politikerne oplever, at vi i administrationen bliver modige af at få opbakningen, men også spørger en gang imellem: Er vi løbet for langt?, siger hun.

Næste evalueringsrunde er på vej. Det ville ligne kommunaldirektøren dårligt, hvis ikke flere reformer følger efter.