Dødstrusler på jobcentret ødelagde arbejdslivet
Dødstrusler på jobcentret ødelagde arbejdslivet
Når Dorte ser tilbage på sit gamle liv, er det med en sorg over, hvad hun har mistet.
Fra at være kendt som en handlekraftig person med stærk arbejdsidentitet er hun i dag invalideret af kronisk frygt og en PTSD-diagnose efter at være blevet truet på livet af en mandlig borger, som hun var sags-behandler for ved Jobcenter Egedal.
Der er ikke kun tale om den ene person, for Dorte beretter om et arbejdsliv med en lang række udadreagerende borgere. Dog fik dødstrusler fra denne specifikke borger sat så dybe spor i hende, at hun flere år senere stadig er hjemsøgt af frygten for, at han en dag skal opsøge hende og gøre truslerne til virkelighed.
I november i år fik hun som 48-årig tilkendt førtidspension som følge af arbejdet ved jobcentret, og hun skal nu finde sig selv i sin nye identitet.
Hun er adresse- og navnebeskyttet, har overvågning ved sin bopæl og har et højt plankeværk om sit hus.
For at beskytte hendes privatliv er hun derfor anonym i denne artikel. Vi kalder hende Dorte, men det er ikke hendes virkelige navn. Redaktionen er bekendt med hendes fulde identitet.
Flerårigt forløb
Dorte startede som jobkonsulent i Jobcenter Egedal i marts 2018. Fra tidligere arbejdspladser var hun vant til målgruppen af aktivitetsparate borgere gennem 30 år og havde stor erfaring med at arbejde med udsatte borgere.
En af de første borgere, hun havde ved jobcentret, opførte sig truende og chikanerende. Det var en mand med svære psykiske udfordringer, som ønskede at få førtidspension, og allerede ved første kontakt udviste han truende og grænseoverskridende adfærd.
Den første gang, de talte sammen, agerede han truende. Dorte fulgte praksis og advarede om, at hvis han fortsatte med sine trusler, ville hun lægge røret på. Det gjorde hun til sidst, da mandens tone ikke ændrede sig.
Efter det ubehagelige opkald modtog Dorte i sin mailboks flere beskeder.
”Hvad skal der til snart... at det bliver trampet ind i dit klamme hoved eller hvad fuck skal der til.”
”Fat et vink med en vognstang Dorte... Hva fuck tror du der kommer til at ske hvis du sidder overfor mig. Så er det for at beskytte din røv fra at komme til skade.”
Manden truede også Dorte gennem en tredjepart ved at sende en sms til sin mentor ved kommunen:
”Så kan du passende gøre dig nyttig og fucking sygemelde mig inden jeg tager ned og fucking slagter de fucking skrankepaver!!!”.
- Det er vildt at tænke tilbage på nu, at jeg fortsatte med at have borgerens sag. Jeg bad ikke en kollega om at overtage sagen, dels var jeg nyansat, og dels ønskede jeg ikke at tørre den af på en anden, fortæller Dorte.
Det værste er, hvordan jeg ikke kan genkende mig selv fra før. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst fik en hel nats søvn, og det har jo virkelig nedbrudt min hjerne.
Ingen leder greb ind, og hun fortsatte med at varetage sagen, selvom hun blev truet på livet, fortæller Dorte, berørt af at tænke tilbage på tiden med truslerne.
På dette tidspunkt havde manden endnu ikke været fysisk til et møde, men der lå et møde planlagt i slutningen af måneden.
Kommunen vil tage det alvorligt
Egedal er vendt tilbage med et skriftligt svar på den kritik, som rejses mod kommunen i denne sag. Først understreges det, at man ikke kan udtale sig om personalesager. Derudover tilføjes det, at den nuværende jobcenterchef startede i maj 2022.
Centerchef i jobcenter og ydelse, Martin Koch Pedersen, oplyser følgende:
”Vi tager altid sager om trusler mod med-arbejdere meget alvorligt og reage-rer på dem. Der er en klar procedure for, at medarbejderne skal gå til deres egen leder, hvis de udsættes for trusler. Lederen har ansvaret for at anmelde til politi og Arbejdstilsynet, hvis det skønnes nødvendigt. Arbejdsmiljøet er altid vores ansvar som arbejdsgiver. Det skal understreges, at vi kun yderst sjældent oplever problemer med trusler fra borgerne.”
”Møder i jobcentret finder sted i ano-nyme samtalerum med alarm, og som opfylder Arbejdstilsynets krav til flugtveje. Der er også vagter. Medarbejderne bærer ikke navneskilt, men oplyser normalt navn ved mødet med borgeren, ligesom sagsbehandler normalt underskriver med eget navn. Dette fraviges efter en konkret vurdering. I nogle tilfælde skriver jobcenterchefen under. Generelt er det dog vores opfattelse, at vi bedst undgår trusler og ubehagelige situationer ved at være åbne og imødekommende overfor borgerne.”
Fortsatte, som om intet var hændt
I tiden efter truslerne mødte Dorte fortsat op på arbejde til sine sædvanlige opgaver. Det omfattede at sidde i modtagelsen, hvor man er eksponeret som den første, der møder borgerne, når de kommer ind i bygningen. Det undrede kollegerne, at hun ikke blev flyttet til et sted, hvor hun var mindre udsat.
Ifølge Dorte kendte både kollegaer og ledere til mandens truende adfærd, men ledelsen forsøgte at mane til ro, mens kollegaerne var bekymrede.
Den daværende fagkoordinator mødte bekymringerne med, at “nu skal man jo ikke gøre en fjer til ti høns,” fortæller Dorte.
Dorte fortsatte med at sidde i modtagelsen og blev mere og mere utryg. Nervøs for, om manden spontant ville dukke op.
23. april 2018 skulle manden møde fysisk op på jobcentret for første gang. Lederen undersøgte muligheden for at få manden kropsvisiteret forinden.
Dorte beskriver, hvordan der opstod panik og kaotisk stemning blandt kollegerne, og mange ville hen og kigge ud over bygningens indendørs balkoner og ned til indgangen for at observere på sikker afstand, når manden troppede op.
Manden udeblev, og kun hans mor og støttekontaktperson mødte op. Dorte gennemførte mødet med dem uden at afsløre sin galoperende hjertebanken.
I den efterfølgende tid blev der hverken igangsat initiativer for at fjerne Dorte fra borgeren eller fulgt op på psykiske mén fra truslerne.
- Det er ret vildt at tænke på i dag, at jeg gennemførte den samtale, selvom jeg sad med hjertebanken og havde det meget ubehageligt, fortæller Dorte.
I starten af sommeren politianmeldte hun manden for truslerne.
Sammenbruddet
I november, et halvt år efter truslerne, blev arbejdet for hårdt for Dorte. Hun havde forsøgt at holde sammen på sig selv, men brød sammen og bad om at tale med en krisepsykolog akut.
- Kan det ikke vente?, lød svaret fra arbejdsmiljørepræsentanten.
Dortes oplevelse vidner ifølge hende selv om en arbejdsplads, hvor man skulle være “tough” og forvente lidt af hvert fra borgerne.
- Når vi sad i plenum ved fx fagmøder, var der ikke nogen, som sagde noget. Kollegaerne kunne være enige om, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hånd om truslerne over en kop kaffe på tomandshånd, men ellers så man det som et vilkår, siger hun.
- Det blev forsimplet til, at jeg var uprofessionel og havde et personligt problem, når jeg ikke kunne klare mosten med de vanskelige borgere. Jeg følte mig ikke anerkendt i forhold til, hvor voldsomt det var, og hvor meget det påvirkede mig.
I starten af 2019 rejste politiet sigtelser mod manden for dødstruslerne. I sommeren 2019 fik Dorte konstateret PTSD som følge af det pres, hun havde oplevet på sit arbejde med truslerne samt den frygt og det konstante alarmberedskab, hun befandt sig i efterfølgende.
Hun havde udviklet mønstre med nætter fyldt med mareridt og flashbacks og var hele tiden på vagt og havde hjertebanken.
Dybe spor
På trods af PTSD-diagnosen fortsatte Dorte i jobbet, men da hun var til supervision i december 2021, vurderede psykologen, at hun ikke burde vende tilbage til jobbet pga. arbejdsmiljøet.
Dorte stoppede med at arbejde i december 2021, og i april 2022 ophørte hendes stilling endeligt i Egedal.
Siden fik hun et vikariat i Helsingør Kommune med jobparate som målgruppe i håb om, at det var mere skånsomt, men hun blev sygemeldt i efteråret, da hun fortsat var for præget af belastningen fra det tidligere job.
At være anonym og ikke have haft sit navn plastret på diverse meddelelser og breve kunne nok have forebygget, at jeg er så bange for at blive opsøgt privat hele tiden.
I dag bor Dorte med sin mand og er fortsat mærket af tiden på arbejdspladsen.
Frygten for at blive opsøgt af borgeren fylder stadig, og selvom det nu er år siden, bliver hun stadig konfronteret med ham i den verserende retssag.
- Dengang borgeren fik tilkendt førtidspension, tænkte jeg, at nu var han væk i professionelt regi. Men jeg kom ikke af med ham i mit privatliv, for frygten for ham sad dybt i mig, og jeg var virkelig knækket på det tidspunkt.
I dag er det begrænset, hvad hun laver derhjemme. Hun er kognitivt ramt, så hun skal have hjælp til selv simple gøremål såsom rengøring og madlavning, som hun ikke længere kan overskue selv at tage sig af.
Rastløsheden i kroppen gør, at hun ikke kan læse bøger og heller ikke fokusere på en film. Hun kan ikke køre bil uden at blive stresset og sommetider bange.
- Jeg var vant til, at folk så mig som en, der kunne klare mange opgaver og håndtere de svære borgere, og jeg havde stor identitet i mit arbejde. Arbejds-Dorte kunne ikke klare mere efter truslerne, og den private Dorte vil resten af livet være bange for at blive slået ihjel af ham.
Dorte kan i det hele taget ikke rumme hverdagen, for sårene fra frygten og stressen i kroppen gennem mange år er endnu ikke helet.
- Det værste er, hvordan jeg ikke kan genkende mig selv fra før. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst fik en hel nats søvn, og det har jo virkelig nedbrudt min hjerne, siger Dorte med en knækket stemme og fortsætter:
- Det gør mig virkelig ked af det, at det har taget så hårdt på min familie og nære venner, for de er blevet trukket gennem meget i den tid, hvor jeg har haft det værst. Anerkendelsen af, at jeg er nået hertil, er det sværeste.
Flere påbud til jobcentre i trusselssager
Dortes sag fra Egedal Kommune er ikke enestående, viser en række påbud, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i blandt andet på Jobcenter Haderslev, hvor sagsbehandlere er blevet opsøgt og udsat for vold uden for arbejdstiden, har fået trusler om vold og er blevet kontaktet på sociale medier af vrede borgere.
Det resulterede i to påbud fra Arbejdstilsynet i 2020. Det ene handler om forebyggelse og det andet om håndtering af vold uden for arbejdstiden.
Arbejdstilsynet konkluderede, at man i tilfælde, hvor borgere er truende, kan anonymisere de ansatte ved at fjerne ansattes navneskilte, delvist ved at fjerne ansattes efternavne fra navneskilte eller udelade navne på fx afgørelser. Tilsynet vurderede, at dette i nogle tilfælde kan mindske risikoen for vold, og at de ansatte opsøges uden for deres arbejdstid.
Haderslev fik påbuddene i slutningen af 2020, hvor tilsynet vurderede, at de ansatte ikke var klædt på til at håndtere voldsepisoder uden for arbejdstiden og heller ikke tilløbet dertil. En psykisk syg borger har truet med at “lave en Anders Breivik mod jobcentret”. En borger har fulgt efter en ansat før og efter arbejdstid.
Der er kendskab til, at tre ansatte inden for det sidste år er blevet kontaktet personligt via messenger med en “politisk intimiderende dagsorden”.
De ansatte blev hængt ud med navn på sociale medier, blev kontaktet på Facebook og opsøgt i fx lokale supermarkeder. Der er flere eksempler på borgere, som har reageret og råbt og skreget ad ansatte både på møder og i telefonen. En borger har sparket ud efter en ansat.
Tilsynet vurderede, at risiko for vold uden for arbejdstiden for det meste hænger sammen med, at der også er risiko for vold i selve arbejdstiden. Når det er tilfældet, er det arbejdsgiverens pligt at indsætte forebyggende tiltag.
“Arbejdsgiveren skal ikke instruere om eller på anden måde gennemføre forebyggelsestiltag i forhold til medarbejderes private forhold eller ageren i fritiden, herunder medarbejderes valg af transportvej, boligforhold, indkøbsvaner, hobby, familieforhold e.l.”, står der i afgørelsen.
Det, som arbejdsgiveren dog kan gøre, er at vejlede om konfliktforebyggelse, spotte og handle på advarselssignaler, vejlede om konkret adfærd under optrappede arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden, samt hvordan man håndterer trusler, som fremsendes digitalt, fx på sociale medier.
“I mange tilfælde vil forebyggelse af vold, der finder sted i arbejdstiden, også kunne forebygge vold, der finder sted uden for arbejdstiden. Fx vil en hensigtsmæssig konflikthåndtering mindske risikoen for, at borgere udøver vold mod medarbejdere, både i og uden for arbejdstiden”, står der videre i den ene afgørelse.
Kommunen.dk har fået aktindsigt i fire afgørelser fra Arbejdstilsynet, som er resulteret i påbud i løbet af de seneste fire år på grund af, at de ansatte ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod borgere. Kommunen.dk kan ikke konkludere, om disse afgørelser afspejler omfanget af problematikken, da disse udelukkende er dem, hvor der er givet et påbud.
Ikke den eneste
Dortes oplevelse er en ud af mange offentligt ansattes, hvor flere og flere oplever trusler på arbejdet. Hun var ikke anonymiseret eller yderligere beskyttet som medarbejder, og set i bakspejlet mener hun, at det kunne have gjort hende mere tryg.
Dorte har et unikt efternavn, og ingen i Danmark har det samme navn. Med dagens teknologi og adgang til sociale medier ville man nemt kunne finde hende privat.
Hun mener ikke, at anonymisering i sig selv havde gjort en stor forskel på arbejdet, men at det kunne have gjort en stor forskel i hendes privatliv.
Anonymisering på arbejdspladsen kunne have taget toppen af den konstante frygt for at blive opsøgt af den mandlige borger privat, mener hun.
- At være anonym og ikke have haft sit navn plastret på diverse meddelelser og breve kunne nok have forebygget, at jeg er så bange for at blive opsøgt privat hele tiden, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
