Kommunen.dk
MENU

DF-profiler overvejer deres fremtid i partiet

- Jeg gør mig ingen illusioner om, at det her bliver let, siger den nyvalgte DF-formand Morten Messerschmidt om at skulle samle parti og folketingsgruppe igen.

DF-profiler overvejer deres fremtid i partiet

- Jeg gør mig ingen illusioner om, at det her bliver let, siger den nyvalgte DF-formand Morten Messerschmidt om at skulle samle parti og folketingsgruppe igen.
  - Jeg prøver at give ham en chance. Men jeg er ikke super optimist, siger Hans Kristian Skibby om den nye DF-formand. Hans Kristian Skibby støttede Martin Henriksen.
  - Jeg prøver at give ham en chance. Men jeg er ikke super optimist, siger Hans Kristian Skibby om den nye DF-formand. Hans Kristian Skibby støttede Martin Henriksen.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Den kommende tid bliver afgørende for, om den nye formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, kan samle partiet og ikke mindst dets folketingsgruppe efter et dramatisk opgør om formandsposten.

Seks ud af ti medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti havde åbent støttet en anden formandskandidat end Morten Messerschmidt, der søndag ellers blev valgt med et stort flertal på et ekstraordinært årsmøde.

Flere af folketingsmedlemmerne overvejer nu deres fremtid i partiet.

Giver Messerschmidt en chance

Partiets erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, havde på forhånd støttet Martin Henriksen som ny formand, men han vil nu give Morten Messerschmidt en chance.

- Jeg prøver at give ham en chance. Men jeg er ikke super optimist. Det er godt, at vi har fået en afklaring, og det er godt, at Morten vandt med det, man kan kalde et komfortabelt flertal. Jeg havde været ked af, hvis det var endt 49 mod 51 procent eller sådan noget.

- Men det gør ikke, at jeg personligt synes, at det var den rigtige løsning for DF. Det er jeg nødt til at sige. Det var ikke den rigtige, som jeg synes skulle tegne partiet, siger Hans Kristian Skibby mandag.

For nu vil han "passe sine ordførerskaber".


Blandt øvrige medlemmer af folketingsgruppen har også Bent Bøgsted og Lise Bech udtalt, at de har peget på Martin Henriksen. Bent Bøgsted sagde søndag ifølge DR, at han giver den nye formand et par uger.

- Morten skal lige have en chance til at få styr på det hele, og så finder vi ud af, hvad der sker. Jeg afventer og ser, hvad der sker inden for de næste 14 dage, sagde han søndag.

Lise Bech sagde søndag efter valget, at hun er trist over, at det blev Morten Messerschmidt.

Hun er dog ikke i tvivl om, at hun vil blive i partiet og mener nu, at Messerschmidt skal arbejde på at genopbygge tilliden til folketingsgruppen.

Flere går i tænkeboks


Folketingsmedlemmerne Karina Adsbøl og Liselott Blixt har i formandskampen støttet den tredje kandidat Merete Dea Larsen.

Også Liselott Blixt er gået i tænkeboks om, hvorvidt hun skal blive i partiet.

Morten skal lige have en chance til at få styr på det hele, og så finder vi ud af, hvad der sker. Jeg afventer og ser, hvad der sker inden for de næste 14 dage.

 

Det kommer blandt andet an på, hvilken retning Morten Messerschmidt sætter, hvad der kommer til at ske i ledelsen, og hvem der skal være på centrale poster - herunder ordførerposter.

- Det kommer helt an på, hvordan Morten agerer de kommende uger, sagde hun søndag.

Folketingsmedlem Marie Krarup har i formandskampen støttet Martin Henriksen. Marie Krarup sagde søndag, at hun har tænkt sig at blive i partiet frem til næste folketingsvalg, hvor hun vil stoppe.

Såfremt Inger Støjberg starter et nyt parti, vil hun nøje overveje at tilslutte sig det.

Den nye formand selv tror på, at uenighederne i folketingsgruppen kan overkommes. Især fordi det egentlig ikke er det politiske, der skiller dem ad.

- Men jeg gør mig ingen illusioner om, at det her bliver let, siger han mandag.

I første omgang vil han tage en snak med folketingsmedlemmerne og høre, hvad de har at sige.

- Så forventer jeg selvfølgelig også, at de gerne vil lytte til mig. Men det er klart, at man er nødt til at gøre op med sig selv, om man kan se sig selv i Dansk Folkeparti.

Formandsvalget i Dansk Folkeparti

  • Søndag fik Dansk Folkeparti ny formand efter Kristian Thulesen Dahl.
  • 825 delegerede i partiet kunne stemme på tre kandidater.
  • Morten Messerschmidt fik 499 stemmer.
  • Martin Henriksen fik 219 stemmer, og Merete Dea Larsen fik 104 stemmer.



 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR