Læsø Kommunalbestyrelse koster 1.995.000 kr. i politikervederlag at drive. 1.645.000 kr. er faste lovbestemte vederlag, og de resterende 350.000 kr. har kommunalbestyrelsen selv disponeret. Det er 940.000 kr. mindre end den måtte, hvis den ellers ville. For Københavns Borgerrepræsentation er det samlede beløb 17.250.000 kr. De resterende byråd koster fra omkring 12 mio. kr. og ned til Læsø-niveauet, viser en undersøgelse, Kommunen.dk har foretaget af vederlagspolitikken rundt i kommunerne.

Udgangspunktet for alle regnestykker er borgmestervederlaget. Det er fastsat ved lov og følger en skala bestemt af kommunens indbyggertal. De mindste kommuner giver mindst, og de største giver mest. 

Men det gav, muligvis helt utilsigtet, en del ekstra kroner til byrådsmedlemmerne ved KV17, da borgmestervederlagene efter mange års stilstand blev reguleret. I ét hug blev over 20 års efterslæb indhentet. På grund af de faste procentandele blev beløbsrammerne for menige byrådsmedlemmer trukket med op, selvom de på lignende vis havde fået reguleret 18 års efterslæb på de faste vederlag allerede ved KV13.

90 pct. af rammen bliver brugt

En fjerdedel af byrådene afstod dengang fra at indkassere reguleringen og holdt fast ved de indtil da gældende beløb. Et af dem var Holbæk, men KV17 er længe siden, og det er nu besluttet, “at rammen på ny anvendes fuldt ud, men således at det er de menige udvalgsmedlemmers vederlag, der stiger”, som det hedder i byrådsreferatet. 

Holbæk er ikke alene, også i andre kommuner er udnyttelsen af den disponible ramme krøbet opad, så den nu efter KV21 udnyttes med 90 pct. for alle kommuner under ét.

Som borgmestervederlaget er også de faste vederlagsbeløb lovbestemte, og det samme gælder de disponible vederlagsrammer der kommer oveni. Begge typer er på forskellig vis gradueret efter kommunestørrelse, men de faste beløb er også faste på den måde, at man ikke kan fravælge at bruge dem. Det kan man med de disponible rammer.

Ikke for pengenes skyld

To tredjedele af kommunerne bruger rammen fuldt ud eller næsten fuldt ud, men Læsø har som eneste kommune fravalgt at give vederlag til menige udvalgsmedlemmer.

- Vi har aldrig haft tradition for at give udvalgsvederlag. Man får det faste vederlag, og det rækker til, at det er omkostningsneutralt at være kommunalbestyrelsesmedlem. Man skal deltage af interesse, ikke for pengenes skyld, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V).

- Det hænger selvfølgelig også sammen med vores økonomiske situation. Én ting er at få lov at bruge nogle penge, en anden er at have dem. Hvis borgerne er på smalkost, så skal vi også være det, siger Læsø-borgmesteren, hvis kommune indtil udligningsreformen var i permanent økonomisk undtagelsestilstand i årevis.

Et spænd på 3,2 mio. kr.

Den vederlagsramme, hver kommune kan disponere selv, følger en skala bestemt af kommunens indbyggertal, fra 166 pct. af det laveste borgmestervederlag til 370 pct. af det største. Kombinationen af de to giver et spænd fra 1,3 mio. kr. til 4,5 mio. kr. og altså en forskel på 3,2 mio. kr. på de ikke-obligatoriske vederlag.

Samsø er lige så sparsommelig som Læsø med en forskel ude i decimalerne, men med 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer mod Læsøs ni vejer summen af det faste beløb lidt tungere. De to ø-kommuner distancerer sig fra alle andre kommuner ved at nøjes med at bruge lige over en fjerdedel af hver deres vederlagsramme. Til dels fordi man klarer sig med tre stående udvalg foruden økonomiudvalget.

- Vi er jo ikke så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, og vi har ikke så mange udvalg. Der er to udvalg til hver. Flere udvalg ville betyde mange flere møder for alle, forklarer Samsøs borgmester Marcel Meier (S). Samsø har fem medlemmer i hvert udvalg, Læsø kun  tre.

 - Udgiften pr. indbygger er nok nogenlunde den samme, mener Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) om forskellen mellem den laveste procentandel af det laveste borgmestervederlag på Samsø og den højeste procent af højeste borgmestervederlag i de største kommuner.

Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

20-25 pct. til de fleste udvalgsformænd

Men de små ø-kommuner er en undtagelse. To tredjedele af alle bruger hele eller næsten hele rammen, uanset hvor på skalaen de befinder sig, viser den undersøgelse Kommunen.dk har foretaget gennem forespørgsler, aktindsigter og opslag i byrådsreferater.

Undersøgelsen viser desuden, at udvalgsformænd generelt får et vederlag i omegnen af 20-25 pct. af borgmestervederlaget. Lavest ligger Lyngby-Taarbæk og Samsø med 10 pct., Gentofte med 11,4 pct. og Slagelse med 12 pct., mens Vallensbæk topper med 31 pct. foran Ærø med 30 pct. og Varde med 29,21 pct.

Tallene gælder de stående udvalg. Børn og Ungeudvalg (tvangsfjernelsesudvalg) ligger generelt en del lavere med et gennemsnit i underkanten af 10 pct. for de ni tiendedele af kommunerne, der giver vederlag til formanden, og endnu længere nede ligger folkeoplysningsudvalg og lignende med i gennemsnit fem pct. til den halvdel af formændene, der overhovedet får et vederlag.

Ikke meget til 2. viceborgmestre

De stående udvalgs næstformænd får ikke vederlag i næsten to tredjedele af kommunerne, og de der får, får typisk i omegnen af fem pct. af borgmesterens vederlag. Det menige udvalgsvederlag ligger som hovedregel mellem to pct. og fem pct. pr. udvalg med Samsø nede på en pct. lige over Læsøs nul pct.

Udenfor procentandelen af borgmestervederlaget kan kommunerne også beslutte et eller to viceborgmestervederlag på højst 10 pct. i alt. Også her er der en særregel for København, hvor Borgerrepræsentationens to næstformænd kan få 15 pct., ikke tilsammen, men hver. Det får de også.

Kun en håndfuld kommuner deler lige over mellem 1. og 2. viceborgmester. Ellers er niveauet for 2. viceborgmestre hovedsagelig 2-4 pct. med Horsens i bund med blot 0,85 pct. Flere end to tredjedele af 2. viceborgmestrene får slet intet. En skarp kontrast til de 15 pct. i København.