For nogle uger siden fejrede vi kvindernes internationale kampdag og måtte konstatere, at det stadig står relativt sløjt til med kønnenes ligestilling i Danmark. Måske er det ovenikøbet sådan, at mange andre lande både i og uden for Europa har overhalet os.

Alle undersøgelser viser, at organisationer skaber bedre resultater, hvis der er mangfoldighed i sammensætningen af bestyrelser og ledelser. I et mandsdomineret samfund som det danske betyder det sagt lige ud, at der er brug for flere kvinder på ledende poster i det danske samfund, hvis vi skal gøre brug af den talentmasse, der er til rådighed.

Som illustration af talentmassen kan det stilfærdigt konstateres, at kvinder i dag generelt er bedre uddannede end mænd, men hvis man ser på rekrutteringen af ”kloge hoveder” til at udvikle vores forståelse af verden på universiteter og andre læreanstalter, står det fortsat sløjt til med at udnytte potentialet. Omkring halvdelen af de talenter, der tager en Ph.d. er kvinder, men andelen af kvindelige lektorer er ca. en tredjedel, og vi er ikke meget højere end 20 pct., når vi tæller professorer. Nogle steder ser det lidt bedre ud, andre steder værre!

Ulighed vokser i siloer

I den kommunale sektor, hvor mere end 75 pct. af de ansatte er kvinder, er der stadig en stor overvægt af mænd både i kommunalbestyrelser og især i de øverste ledelseslag i organisationerne.

Samtidig er der en gryende forståelse for, at udviklingen af fremtidens velfærd og løsningen af svære problemer bedst løses på tværs af faglige grænser og med et samfundsmæssigt helhedssyn, fordi siloerne i sig selv ikke kan finde vejen og har brug for borgernes og andre fagligheders input.

Set i det lys er det skidt, at der ikke sidder flere kvinder på topposterne. Mange kvinders erfaringer fra det faglige og sociale liv i et mandsdomineret samfund gør dem formentlig endnu mere velegnede end mange mænd til at finde de tværgående løsninger, der skal skabe nye tilgange og muligheder.

Kvinder kan booste borgernærhed

Man kunne måske ovenikøbet strække pointen en anelse videre og hævde, at det også ofte er mange kvinders erfaring, at de yder den største indsats i forhold til at skabe socialt sammenhold og koordinere relationer på tværs. Det gælder såvel i private som i arbejdsmæssige sammenhænge. 

Den kompetence er der i den grad brug for, hvis det i højere grad skal lykkes at få borgeren til på egne præmisser selv at blive en større del af løsningen af velfærdsopgaverne. Måske er det ligefrem sådan, at mange kvinder er særligt trænede i at lytte og forstå andres ønsker og drømme.  Dermed er det måske også kvinder, der i mange tilfælde er bedst til at bygge broerne til nye løsninger og se nye muligheder.

Ledere skal ikke ligne hinanden

Der er derfor rigtigt god grund til at arbejde seriøst både med de bevidste og ubevidste valg, der bliver truffet, når lederstillingerne skal besættes. Der skal arbejdes med målrettet ledertræning af kvinder med lederpotentiale, anonymisering af ansøgninger, reformulering af stillingsopslag og andre forhold, der kan være hindringer for flere kvinder i ledelse.

Hvis ikke vi for alvor får ændret tilgangen til lederrekruttering, vil det fortsat være sådan, at høje hvide mænd med danskklingende navne vinder kapløbet om de øverste lederposter.