Billede
‘Det kan være, at jeg var endt med at sidde på en metadoncafé lige nu i stedet for at tale med dig’. Sådan siger Thomas Banke fem år efter, han er blevet clean. Den tidligere borgmester nåede ikke i mål med sin politiske mission i Fredericia, men har lært af sine fejl og er på vej til at skabe sig en ny karriere. 
Emma Oxenbøll

‘Det er bare rigtig skidt, at byens borgmester henter gigantiske mængder morfin’

Tidligere borgmester i Fredericia, Thomas Banke, ville skabe et nyt Farum uden rødvin. I stedet endte han i et stofmisbrug, før han indså, at politik var for firkantet til ham.

eftermæle

Af af Emma Oxenbøll | [email protected]

Den første dag, Thomas Banke ikke var påvirket af stoffer eller havde abstinenser, sad han på en sten foran træningslokalet i behandlingsstedet Stiens baghave. Du har godt nok været langt væk, tænkte han for sig selv.

- Det var ikke så varmt som i dag, for det var i marts 2015. Der havde jeg det lidt, som om jeg var blevet kastet ud i rummet og havde suset rundt derude i fuldstændig mangel på kontrol og pludselig var landet på jorden igen, siger han.

Stien ligner en helt almindelig villa, men man kommer her for at få hjælp til at komme ud af et misbrug. I de tre måneder, Banke boede her, gik det op for ham, hvor stor indflydelse misbruget havde haft på hans liv.

På det tidspunkt var han stadig medlem af Venstre og var efterfølgende til et enkelt opstillingsmøde. Men da han gik ind til mødet, mærkede han med det samme, at det var slut. Der var ikke mere politik i ham.

 Der, hvor misbruget tog noget energi, fjernede jeg det fra privatlivet. Den politiske mission var den vigtigste.

Det er lidt over fem år siden i dag. Samtidig er det ti år siden, han blev borgmester i Fredericia og kom ud i det morfinmisbrug, der blev til en politisk og personlig nedtur for ham, da han troede, han var på vej frem, men i virkeligheden var på vej tilbage.

En af hans erkendelser er, at han godt kan interessere sig for politik og samfund, men ikke arbejde i det politiske system. Ikke fordi han ikke ville kunne genopstille, men fordi han grundlæggende savner den ideologiske kamp. Den er der ifølge ham ikke plads til i det politiske spillerum. 

Præfabrikeret dagsorden

Blandt andet derfor står Thomas Banke, som man møder ham i dag, i kontrast til den, man kunne møde for syv år siden. Han har været clean i 5,5 år, og han har også droppet cigaretterne, som ellers har vippet på kanten af mundvigen på flere billeder fra hans borgmesterperiode.

Han er stadig genkendelig med sit spidse ansigt og meget lyseblå, næsten grå øjne, men det er, som om han ser mildere ud som 38-årig end som 28-årig. 

Bekymringsfugerne i panden og det lettere sammenbidte ansigtsudtryk er erstattet af et smil og en afslappethed, som i hvert fald ikke er at finde på billeder af ham for syv år siden i den kaotiske periode, hvor han var en borgmester under nedbrydning.

Han havde siddet i byrådet siden 2005 og ville egentlig slet ikke være borgmester. Efter hans mening fulgte politikerne altid de samme møder med en præfabrikeret dagsorden og indstilling, og han syntes, det gik trægt.

Alligevel blev han Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i 2009, hvor han stik imod traditionen for et socialdemokratisk bystyre skaffede 3.241 personlige stemmer og borgmesterposten. 

Når han var skeptisk over for kommunalpolitik, er det også, fordi han mente, at der gik for meget juristeri og administration i den. Det er hans tankegang for ideologisk til, siger han. En af hans overbevisninger er, at det private er bedre til at levere service end det offentlige. Så da Fredericias økonomi ikke havde det godt, fandt han en drivkraft: 

Han ville skabe en kommune, hvor han kunne vise, at det er sundere og mere effektivt at lade private aktører løse velfærdsopgaver. Ingen nem opgave, skulle det vise sig.

Superliberal borgmester

Thomas Banke oplevede hurtigt begrænsningerne i national lovgivning i forhold til at drive kommune efter sine visioner lokalt. For meget kørte på automatpilot, og der var for lidt at navigere med i budgetlægningen.

Samtidig så han en tendens til overdreven demokrati i den politiske proces. Når mange skal høres og have indflydelse betyder det ifølge ham, at konkrete politiske forslag bliver et resultat af mange subjektive betragtninger og på den måde ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige forslag, sådan objektivt set.

Derfor skal man som borgmester sørge for, at egne idéer kan blive realiseret, mens man er nødt til at være åben for andres. Og det var bare svært for ham at acceptere:

- Det er vanskeligt for mig som menneske at navigere i. Der er simpelthen så mange hensyn at tage hele tiden i det politiske system, siger han.

Han mener, at det på den måde bliver vigtigere at være i proces med sine spindoktorer og alle sine hensyn end at have konkrete politiske idéer.

- For mig er det desværre sådan... Og jeg siger desværre, for der er også en vis nidkærhed i at kunne finde ro i betingelserne, som de nu engang er... Men for mig er det kampen. For idéen, for forandringen og for at gøre noget bedre. Det er den, der driver mig, siger han.

Morfinen blev et vidundermiddel

Derfor gik Thomas Banke også meget op i ikke at være en borgmester, der bare sad på kontoret. Han planlagde alle mulige besøg ud af rådhuset og handlede ofte stik modsat embedsmændenes anbefalinger, hvilket drev dem til vanvid i store perioder. Men han skabte ikke problemer bevidst.

Når han alligevel nævner problemer, er det, fordi han ofte skabte konflikter. Han havde svært ved at indfinde sig i det politiske samarbejde, fordi det ikke var vigtigt for ham at høre andres mening, men derimod at opleve problemerne selv og komme med en løsning. 

- Det er bare ikke en særlig god måde at arbejde på, hvis man skal have et flertal for sine idéer, siger han.

Han har aldrig været bleg for at gå ind i en ophedet politisk diskussion, og man skal ikke tage ham med til en forhandling, hvis man skal snakke sig til rette og være gode venner bagefter. 

Men på morfinen blev han en bedre borgmester. Mere rummelig. Mere samarbejdende og mere lyttende, og det fik han ros for.

- På den måde blev morfinen et vidundermiddel, siger han.

Blå bog: Thomas Banke

  • 38 år
  • Borgmester i Fredericia fra 2010 til 2013
  • Gik af pga. et morfinmisbrug og en sag om rod i sine bilag
  • På daværende tidspunkt Danmarks yngste borgmester
  • Da han blev valgt med 3241 antal personlige stemmer, vandt han ikke kun over den siddende S-borgmester Uffe Steiner Pedersen
  • Han blev også den første borgerlige borgmester i byen siden 1918
  • Inden da havde han siddet i byrådet siden 2005, undervejs også som viceborgmester
  • Han var også landsformand for VU fra 2007-2009
  • Han læste fra 2003 statskundskab, nu læser han jura.

 

Allerede et halvt år efter, Thomas Banke havde sat sig for sin politiske mission i 2010, startede hans misbrug af morfinpiller, som han oprindeligt fik udskrevet som smertestillende efter en tandoperation.

Pillerne gav ham en god følelse. Han var ikke presset af lange arbejdsdage, men presset af at ville vinde den kamp, han havde sat sig for. Og han så morfinen som en vej til at vinde.

- Jeg ønskede at samle den handske op, som Peter Brixtofte smed. Uden alkohol. Jeg havde et internt slogan dengang til mine borgerlige kolleger, hvor jeg sagde, at det, vi skal skabe i Fredericia, er et Farum uden rødvin, siger han.

- Det blev så et Fredericia med morfin i stedet for.

Thomas Banke er veltalende, og han tager helt naturligt styringen i en samtale. Når han fortæller sin historie, som han har gjort det så mange gange før, foregår det med selvindsigt og ro.

Han siger meget på kort tid og får ofte flettet bemærkninger - meget sjældent irrelevante - ind i indskudte sætninger, når han fortæller.

Fredericia på morfin

Selvom misbruget startede med et par piller i ny og næ, blev det hurtigt et spørgsmål om at skaffe mere og få en funktionspromille.

Det eskalerede til en række pinlige episoder på blandt andet en grønlandstur, hvor han faldt i søvn på en hundeslæde, kørte galt på en snescooter og havde travlt med at fortælle, at grønlændere ikke skulle spise hvaler. 

Misbruget resulterede også i, at han ikke fik ordnet sine bilag korrekt.

Blandt andet kom det frem, at han havde faktureret for kørsel til et møde, han ikke havde haft, og at han havde foretaget private indkøb på sit borgmester-Eurocard. En tidligere embedsmand har i den forbindelse kaldt Fredericias kommunekasse for Bankes ‘private kreditinstitut’.

Embedsmænd, byrådskolleger, private relationer og sandsynligvis flere farmaceuter fik så småt øjnene op for, at han var påvirket af et eller andet, og sagen fik mediernes opmærksomhed to år inde i borgmesterperioden, i efteråret 2012.

- Det er bare rigtig skidt, at byens borgmester står over for en apoteker på 23 år i praktik og henter gigantiske mængder oxycontin og benzodiazepin, siger han.

Dybt afhængig af morfin- og sovepille-præparaterne var han ikke villig til at indse, at han havde brug for hjælp. 

 Jeg havde et internt slogan dengang til mine egne borgerlige kolleger, hvor jeg sagde, at det vi skal skabe i Fredericia, er et Farum uden rødvin. Det blev så et Fredericia med morfin i stedet for.

- Jeg er svær at konfrontere, hvis jeg kører derudaf. Hvis jeg først har sat cruisekontrollen til, tror jeg, at jeg er rigtig svær at arbejde sammen med. Beklageligvis, siger han.

Hvordan kunne du så forene et misbrug og et borgmesterembede i flere år?

- Ja, det er fandme et godt spørgsmål. Jeg brugte jo meget energi på at skjule det. Der, hvor misbruget tog noget energi, fjernede jeg det fra privatlivet. Den politiske mission var den vigtigste, siger han.

Det kulminerede i et turbulent forløb i slutningen af 2012 og starten af 2013, hvor han gik af som borgmester. Alligevel fortsatte han med at tage en daglig dosis på seks-syv store trekantspiller lang tid efter.

Også selvom han hver evig eneste dag, når han stod op, var pinligt bevidst om, at der var noget galt. Og selvom han stadig var pinligt bevidst om det, når han kom hjem i seng igen.

‘Fuldstændig vanvittigt’

Først i januar 2015, hvor Banke virkelig var i deroute, gik han i behandling. Han var begyndt at ringe til vagtlægen med andres sygesikringskort for at få udskrevet medicin, fordi han ikke længere kunne bruge sit eget.

Hans læge fortalte, at han fik en større dosis morfin end terminalpatienter. Fremover kunne han så enten hente det på Fredericia misbrugscenter eller på psykiatrisk afdeling, lød det fra lægen.

Retrospektivt kan han godt se, at det er “fuldstændig vanvittigt”, og at misbruget ikke skulle kunne fortsætte, som det gjorde i flere år. Men det gjorde det, fordi han var i stand til at systematisere det.

- Når jeg tænker på de ting, jeg gjorde dengang, ville jeg gerne kunne sige, at der simpelthen var et center i min hjerne, der slog fra. Men jeg kan huske hver en detalje, så jeg er ekstrem skamfuld, siger han.

- Men jeg kan bare ikke leve af fortidens skyldfølelse, vel?

Nu er han ansat som juridisk chef hos behandlingsstedet Stien, hvor han rådgiver og håndterer intern og ekstern kommunikation med blandt andet en række kontrolorganer. 

Han holder foredrag, læser jura på deltid og spiller fodbold eller dyrker paddletennis i den lille rum tid, der måtte være tilbage til at holde fri i. Hans tre katte er så at sige det eneste, der er tilbage af ham fra dengang, siger han kækt.

Thomas Banke er på vej i en retning, der er mere rigtig for ham, end politik var. Derfor er det måske også lidt irriterende, at han stadig bliver opsøgt for at fortælle om dengang, han var borgmester med et stofmisbrug og en bilagssag i Fredericia Kommune. 

Det siger han ikke, men det ligger i kortene.

Bankes afgang - de hektiske juledage

  • I november 2012 sender Bankes partifælle en mailkorrespondance mellem byrådsmedlemmer til en lokal radiostation.
  • Den handler om, hvordan de skal tackle Bankes på det tidsnkt formodede misbrug.
  • Efter historien er ude, søger en journalist aktindsigt i Bankes bilag efter at have fået et tip.
  • Det får bilagssagen til at rulle i medierne.
  • Byrådet hasteindkalder kort før jul til ekstraordinært møde, hvor byrådsmedlemmerne inklusiv Bankes partifæller erklærer mistillid til ham. Her er Banke gået på sygeorlov. 
  • På et bestyrelsesmøde i Venstre skal man efterfølgende tage stilling til situationen.
  • Her eskalerer det, da bestyrelsen ikke kan bakke op om byrådsmedlemmernes mistillid, hvilket får byrådsgruppen til at stille Banke ultimatummet: Træk dig eller bliv ekskluderet.
  • De peger på, hvem de ønsker som Bankes efterfølger, og da han finder ud af det, beslutter han at tage kampen op, og erklærer, at han kommer tilbage fra sygeorlov som borgmester. 
  • På den baggrund ekskluderer byrådsgruppen Banke fra partiet.
  • Da partibestyrelsen finder ud af det, ekskluderer den de fire medlemmer af byrådsgruppen, der står bag beslutningen undtagen ét medlem, som tidligere trak sin mistillidserklæring tilbage. 
  • Hun udgør nu alene byrådsgruppen og har derfor bemyndigelse til at ophæve Bankes eksklusion, hvilket hun gør. 
  • Sagen får stadigt større medieopmærksomhed.
  • Undervejs i det hektiske forløb taler Thomas Banke med Lars Løkkes daværende spindoktor og partiets nuværende partisekretær, Christian Hüttemeier, der hjælper ham med at tage en beslutning. 
  • Det er tid til at gå af.
  • Det gør han så den 10. januar 2013, knap to måneder efter, at mailkorrespondancen så mediernes lys, og sagen begyndte at rulle.

 

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet