Derfor gik det SKIdt

Direktionen i SKI ignorerede viden om juridiske problemstillinger i mere end et år og vildledte kunder og leverandører. Kommunen har undersøgt SKI’s deroute, der endte med udskiftning af direktionen og opsigelse af næsten halvdelen af rammeaftalerne.

ski

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Signe Lynggaard Madsen beklager. Det har været essensen af hendes job, siden hun blev indsat som SKI’s konstituerede administrerende direktør i december. Udover en masse interviews kickstarter hun i dag sin beklagelsesturne, hvor hun på flere møder skal se sure leverandører og kunder i øjnene.

Det første møde er med kunderne. Mere end 500 er mødt op i Tivoli Congress Center. Dagsordenen er egentlig det ’nye SKI’, men først skal der renses ud for synderne i det gamle.

”Til en start vil jeg gerne give jer en klar og entydig beklagelse,” siger Signe Lyng­gaard Madsen ud til forsamlingen.

På trods af alle beklagelserne bliver tilhørerne dog ikke klogere på, hvad der præcist gik galt i SKI. Det er en intern hemmelighed, hvordan en virksomhed med en tocifret milliardomsætning, der lever af at lave udbud, kan tage så grundlæggende fejl. 

Kommunen har undersøgt, hvad der skete i SKI frem til fyringen af direktionen og opsigelsen af de 16 rammeaftaler. Og SKI har masser at beklage. Ifølge Kommunens oplysninger ignorerede den nu afsatte direktion viden om de juridiske problemstillinger, samtidig med at de imod bedre vidende vildledte kunder og leverandører.

Det betyder, at der ikke i tide blev reageret på den juridiske problemstilling, som endte med opsigelsen af rammeaftalerne til stor ulejlighed for kommunerne og en regning til leverandørerne på mellem 100 og 200 millioner kroner, ifølge et estimat fra DI.

”SKI har haft en selvforståelse af, at det, de gjorde, var rigtigt, fordi de gjorde det. Men det er også, fordi de har kunnet slippe af sted med det i mindst ti år. Der har ligget et grundlæggende juridisk problem med rammeaftalerne, og det kan SKI ikke have været blind for, men de har troet, at den gik,” siger Sune Troels Poulsen, der er lektor i udbudsret på Københavns Universitet.

Advarsel på advarsel

I januar i år går den ikke længere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slår i en sag om en rammeaftale fast, at det er i strid med udbudsreglerne og konkurrenceforvridende, når der er frit valg mellem brug af miniudbud og direkte tildeling på en rammeaftale. SKI har i rammeaftalen ikke præciseret tilstrækkeligt, hvornår de to tildelingsformer skal anvendes. Den vejledende udtalelse får SKI til at opsige 16 rammeaftaler.

Ser man tilbage på antallet af advarsler, burde udtalelsen ikke være kommet som en overraskelse for SKI. Allerede i september 2009 skriver Konkurrencestyrelsen i et offentligt svar til Bygherreforeningen, at der hverken er ”mulighed eller behov” for at lave miniudbud i tilfælde, hvor man kan lave direkte tildeling. 

Den har en række kommunale chefer allerede forstået. Ifølge Kommunens oplysninger har der i hvert fald allerede i efteråret 2009 været udtrykt flere bekymringer om SKI’s rammeaftaler fra de kommunale indkøbere. I den samme periode i sommeren 2009 modtager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge kontorchef Pia Ziegler det tip, der senere fører til den fældende vejledende udtalelse fra starten af januar.

Konkurrencestyrelsen har de første drøftelser med SKI om deres rammeaftaler omkring et år før, rammeaftalerne bliver opsagt.  Der er ifølge Pia Ziegler ikke tale om en ny holdning hos styrelsen omkring de såkaldte frit valg-rammeaftaler, og styrelsens holdning fremgik også af drøftelserne med SKI.

”Det har hele tiden været vores holdning. Denne her sag har været anledning til at slå vores holdning fast med syvtommersøm,” siger Pia Ziegler. 

SKI blev altså gjort opmærksom på Konkurrencestyrelsens holdninger til deres rammeaftaler cirka et år før de selv reagerede på dem. Skulle de stadig være i tvivl, så slår Pia Ziegler styrelsens holdning fast her i Kommunen i starten af maj sidste år. Her bliver hun bakket op af professor i udbudsret Michael Steinicke fra Handelshøjskolen i Aarhus, der undrer sig over, at ”SKI har en anden udlægning af, hvordan udbudsdirektivet skal forstås end i hvert fald de fleste udbudsjurister”.

På baggrund af de udtalelser skriver advokatfirmaet Horten, som rådgiver kommuner i udbudssager, et brev til alle deres kunder i juni. Her anbefaler de deres kunder at være tilbageholdende med at bruge SKI’s rammeaftaler, indtil Konkurrencestyrelsen er kommet med udtalelsen. Derudover skriver de, at de har ”begrundet formodning om, at udtalelsen vil konkludere, at op mod halvdelen af SKI’s rammeaftaler (45 i alt, red.) er i strid med udbudsreglerne”.

Den hemmelige liste

I sommeren 2010 skorter det altså ikke på offentligt tilgængelige advarsler imod og analyser af SKI’s rammeaftaler, som senere skal vise sig at være sande. Udadtil går SKI til modangreb. Her i Kommunen afviser direktør Niels Frederiksen, at der er noget i vejen. I et brev til SKI’s kunder afviser han Hortens påstand om, at Konkurrencestyrelsens kommende udtalelse skulle få betydning for flere rammeaftaler:

”SKI kan oplyse, at Konkurrencestyrelsens kommende udtalelse således ikke handler om hele SKI’s rammeaftalekompleks, men den konkrete rammeaftale på rådgivende ingeniørydelser.”

Den samme beroligende tone bliver ifølge Kommunens oplysninger brugt hen over efteråret til møder med bekymrede interessenter. Det sker, selvom man internt i SKI er meget opmærksomme på problemstillingen med ”frit valg”-rammeaftalerne. Kommunen erfarer, at direktionen i SKI allerede i april 2010 blev præsenteret for en liste over rammeaftaler, man vurderede var i risikozonen. En liste som angiveligt var næsten identisk med listen over de rammeaftaler, man endte med at opsige eller ændre. Det er problematisk, mener Michael Steinicke, der dog ikke kender til de konkrete dokumenter.

”Men hvis de har haft en liste, hvor der står, at der er nogle problemstillinger med de her rammeaftaler, og at de muligvis ikke holder vand, så skal de selvfølgelig reagere noget før. Det er der for mig ingen tvivl om,” siger han.

Der skulle gå et halvt år, før reaktionen kom. Men helt generelt havde den nu fyrede direktion i SKI ifølge Kommunens oplysninger heller ikke meget til overs for juridiske problemstillinger eller nye bud på, hvordan forretningen kunne køres. Det kom også til udtryk ved, at SKI på trods af 74 ansatte hyrer deres første jurist i maj 2010. Før det havde man indhentet ekstern juridisk rådgivning på ad-hoc-basis ved udformning af rammeaftalerne, svarer SKI på spørgsmålet, om der systematisk blev brugt ekstern juridisk rådgivning.

Meget lader da også til, at det netop er juraen, der indhentede direktionen. I slutsommeren/starten af efteråret vælger SKI at indgå forlig med en række leverandører, som klager over det store management-udbud. Dermed sørger de for tavshed i pressen, som på det tidspunkt har meget negativt fokus på SKI. Men i oktober bliver afvisningen af de juridiske problemstillinger for meget for bestyrelsen, som sætter Kammeradvokaten til at gennemgå samtlige rammeaftaler. Resten af historien er velkendt. 

Fravær af interesse

Hvis man skal forstå, hvorfor SKI’s historie indtil videre er endt sådan, så skal man kigge på hvordan det startede, mener Sune Troels Poulsen fra Københavns Universitet.

”SKI er blevet til på et tidspunkt, hvor der ikke rigtig var nogle regler. De skulle finde ud af deres egen rolle, hvad der var lovligt og ikke lovligt på et tidspunkt, hvor der selvfølgelig var udbudsregler og principper, men hvor det ikke var detailreguleret,” siger han.

Mens reglerne er strammet til, er SKI fortsat på deres egen kurs. Og undervejs har de højst oplevet et lille rap over fingrene fra Konkurrencestyrelsen, men har ellers kunnet køre deres milliardforretning videre uden anfægtelser, mener han. 

”Og det har efter min mening opelsket en virksomhedskultur, hvor de mente, at de var ufejlbarlige. Det er helt grundlæggende det, som jeg mener var galt,” siger Sune Troels Poulsen.

Michael Steinicke fra Handelshøjskolen i Aarhus mener, at alle interessenter har haft udbytte af, at SKI kørte som det gjorde:

”Selvom man har været i tvivl, om det kørte efter reglerne, så havde man måske ikke den store interesse i at sætte de store spørgsmålstegn. Kunderne kunne få nogle billigere varer uden selv at gå i udbud, og leverandørerne ville jo heller ikke risikere noget, fordi mange af dem ret beset levede af aftalerne på SKI,” siger han.

Efter Kammeradvokaten har gennemgået rammeaftalerne, falder korthuset sammen. Derfor står en ny konstitueret administrerende direktør foran forsamlingen i Tivoli Congress Center. Signe Lynggaard Madsen vil efter beklagelserne indlede en ”ny rejse” med SKI. De indkøbskonsulenter, som Kommunen taler med, har da også hørt ”nok beklagelser” og vil 

gerne kigge fremad. 

Men først skal Signe Lynggaard Madsens turne overstås. I eftermiddag gælder det leverandørerne. Og i løbet af de to dage skal cirka 1.500 modtage beklagelsen fra SKI, før den nye rejse for alvor kan begynde.

Avisen Kommunen har fremlagt artiklen i sin helhed til SKI, som ikke havde nogle kommen­tarer. Derudover har der forgæves været forsøg på at få kommentarer fra SKI's ­bestyrelse.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet