Derfor flopper offentlige sociale medier

Danmark har tilsluttet sig en målsætning om større åbenhed, men dyre projekter med borgerinddragelse på nettet slår ofte fejl. Ny forskning peger på løsninger.

åbenhed

Af Eva Aagaard | [email protected]

Det handler om at få borgerne i tale. Om at folk skal gå fra at være passive klienter til at bidrage med ideer, viden og løsningsforslag. Men kommunernes forsøg på at få kontakt med borgerne gennem sociale medier og diskussionsfora på nettet slår ofte fejl, og i nogle tilfælde har det kostet kommunerne dyrt.

En ny ph.d-afhandling giver et bud på, hvordan man kan føre de store ord om internettets demokratiske potentiale ud i livet.

- Det er ikke nok bare at gøre, hvad Facebook gør. Man skal tænke lidt mere over, hvad det er for nogle folk, man vil have fat i, og hvad der kan motivere dem. Nogle gange bygger man ting uden helt at forstå, hvad man vil have ud af det, siger Thomas Høgenhaven fra Institut for IT Management på CBS.

Han har netop skrevet ph.d. om forsøgene med at inddrage borgerne i det offentliges beslutninger og har ikke indtryk af, at kommunernes erfaringer er prangende.

- Der er mange kommuner, som har forsøgt sig med demokratifora på deres hjemmesider. Jeg har nærmest aldrig set det blive brugt. Der er måske et eller to steder, hvor det har virket, men ikke synderlig imponerende, siger Thomas Høgenhaven.

I hans afhandling kan man læse om adskillige eksempler på fejlslagne demokratiprojekter. Blandt andet har Københavns Kommune brugt 7 millioner på en Facebook-inspireret hjemmeside og 5 millioner på en international klimaplatform, hvor folk fra hele verden skulle diskutere klimaforandringer op til COP15 - Begge dele med meget begrænset interesse.

Brugere vil have svar

Tal fra USA viser, at tre ud af fire online communities aldrig får mere end 1000 brugere, og at de fleste lukker igen efter kort tid. Ifølge Thomas Høgenhaven er der ingen grund til at tro, at det skulle stå bedre til i Danmark. Men det kan dog godt lade sig gøre at få borgerne i tale, viser hans forskning, som bygger på erfaringer fra en side for fleksjobbere og førtidspensionister.

Thomas Høgenhaven har testet forskellige måder at bygge siden op på og er kommet frem til, at det virker bedst, når brugerne får beskeder, der takker dem for deres bidrag, og når de får tal, der sammenligner dem med andre brugere.

- Hvis man ved, at man kun skriver én gang, mens andre skriver fem-ti gange om måneden, så tænker man, at man må levere lidt mere, siger han.

Hvis de digitale demokratiprojekter skal lykkes, kræver det også, at de offentlige myndigheder ved, hvad borgernes bidrag skal bruges til.

- Man må finde ud af, om man vil have kvalificeret deltagelse, eller om man vil have megen deltagelse. Er man ude på at blive klogere, eller skal borgerne bare føle sig hørt? siger Thomas Høgenhaven.

- Det kan for eksempel være, hvis man laver en dagpengereform, at man er interesseret i at høre nogle af dem, som rent faktisk er på dagpenge.

Vær konkret

Danmark har ligesom mere end 60 andre lande tilsluttet sig det internationale initiativ Open Government Partner-ship, som går ud på at skabe bedre dialog mellem borgere og myndigheder. I den seneste danske handlingsplan omkring projektet står der blandt andet, at der er stort potentiale for at inddrage borgerne i kommunale beslutninger.

Specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen Cathrine Lippert, som arbejder med Open Government i praksis, er helt enig i, at myndighederne skal huske at være konkrete, når de beder om borgernes bidrag.

- Der skal være en idé bag. Brugerne skal have en fornemmelse af, hvorfor man spørger, siger hun.

Efter hendes mening er der både eksempler på succesrige offentlige sociale medier og det modsatte - og det er naturligt, når området stadig udvikler sig.

Cathrine Lippert er dog enig i, at myndighederne skal gøre sig klart, hvad borgernes indlæg skal bruges til:

- Man skal ikke spørge, hvis man overhovedet ikke har tænkt sig at tage hensyn til, hvad folk siger. Det er at skyde sig selv i foden. Det er ligesom, når man er barn. Man skal heller ikke spørge sine forældre om lov til noget, når man ved, at de vil sige nej og blive sure, når man gør det alligevel. Så er det måske bedre, at man bare gør det.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet