Vi danskere er ifølge flere undersøgelser verdens lykkeligste folk. Måske er det fordi, vi bor i nogle af verdens bedste byer. Her kan dansk design nemlig noget ganske særligt. Vores byer vinder igen og igen de store internationale priser. Men hvad er det, som de danske byer kan, og hvad har det med design at gøre? Vi forstår at sætte det enkelte menneske først uden at glemme de store planer. I årtier har vi arbejdet med at forstå og skabe byens opbygning fra mikro til makro, fra individ til masterplan i en kreativ vekselvirkning.

Verdensmester i by

Det er ikke for ingenting, at København igen og igen bliver kåret som en af verdens bedste byer at bo i. Senest da det anerkendte internationale designmagasin Wallpaper udpegede den danske hovedstad som den bedste by i verden. Intet mindre. Den vandt over Los Angeles, over Miami og over Taipei. Den københavnske tro på, at bløde værdier såsom gode rammer for de mennesker, som besøger, bor og arbejder i byen, vandt over de andres hårdere værdier som vækst og infrastruktur. Det er dog ikke et enten-eller. Det særlige ved byen er, at den både er detalje og helhed samtidig. At København både er rar at bo i og en velbygget vækstmotor med god infrastruktur. Pointen er, at hvis en by skal udvikles succesfuldt, skal vi starte med at forstå dem, som skal bo i den, og derefter skabe rammerne. For de bløde værdier er forudsætningen for de hårde og omvendt. Og det er her, danske byer kan noget særligt. Succesopskriften er at se byen som design fra A til Z. Flere danske byer er godt på vej med at tænke byudvikling som en designopgave med plads til det bløde og styr på de hårde objektive krav til en god by.

Kunden med ved tegnebordet

For kort tid siden besøgte jeg Bjarke Ingels' tegnestue i New York. Her sidder lige nu 200 ansatte i hjertet af Ground Zero og tegner på livet løs. Cirka halvdelen af dem tegner på en masterplan og et hovedkvarter for Google i Silicon Valley, mens andre udformer højhuse i Miami og Canada. Det er med andre ord gode tider for den danske tegnestue, som drog til USA for små fem år siden med store drømme og fire mand. Men hvad er det, som BIG tager med sig, og som de er så vilde med i USA?

Succesformlen er, at designet af en vellykket bygning udspringer af en tæt og indgående dialog med alle dem, som skal være en del af bygningen. Gerne udviklet som en fælles fysisk model, som alle må være og er en del af. Netop gennem det fælles modelbyggeri har BIG formået at skabe arkitektur, som både er populær hos kunderne, almindelige mennesker på gaden og arkitekturanmelderne.

Dette gode greb kan du se, så snart du træder ind i tegnestuen. Hundredvis af modeller, som starter med helt enkle geometriske former for til sidst at indfange den endelige bygnings mange detaljer, er selve afsættet, når bygningerne bliver til. Hos BIG skitserer, modellerer, afprøver og remixer de ansatte disse pædagogiske modeller i fællesskab med kunden, til den endelige bygning står færdig. De fysiske modeller er afsættet for en proces, hvor man skaber sammen. En legesyg arkitektur, hvor alt synes at blive til i en organisk og inddragende proces. En designproces for byudvikling, som vi er ganske særlig gode til i Danmark. Så gode, at vi nu kan brede det ud i hele verden.

Byer for mennesker

I Danmark forstår vi at bygge bro mellem den store og den lille skala. Derfor bliver danske byer hædret igen og igen, og derfor rejser danske arkitekter lige nu verden rundt og vinder terræn. Når alt kommer til alt, handler udvikling af byer i lige så høj grad om en dyb forståelse for, at mennesket skal bevæge sig gennem byen, som den veltilrettelagte masterplan på den store klinge. Og her kan dansk design bidrage med noget unikt. Vi er nemlig særlig gode til at designe sammen med dem, som skal bruge byen, og omsætte deres behov til nye og innovative løsninger. Vi ser de konkrete mikro-behov for skygge, sol, ro, vand eller liv som ingen andre. Først og fremmest fordi designerne er eminente til at begynde med menneskets grundlæggende behov, når nye produkter, services og kommunikation tager form. Uden vi dog mister det store overblik og masterplanen. Vi magter altså at zoome ind og ud, så vi kan stille skarpt på såvel detaljen som helhedsplanen.

Borgere som medskabere

Netop nu udvikler designbureauerne Blue Bakery og Urgent Agency i samarbejde med Odense Kommune et koncept for et nyt Borgernes Hus.

Visionen er at skabe et sted, hvor borgerne føler sig velkomne, og som byens virksomheder bruger aktivt, når de udvikler forretningen og skaber nye produkter og løsninger. Et hus, som er et centralt knudepunkt for byens liv og borgere.

I udviklingen af Borgernes Hus benyttede designerne en række visuelle designgreb, som gjorde det lettilgængeligt og nemt for både husets beboere og byens borgere at være medskabere af den nye løsning. Resultatet er et hus for brugere, beboere og virksomheder efter byens behov. Det viser med al tydelighed, at processen skal designes helt fra starten. Også før huset overhovedet har taget form.

Konkrete og fysiske bud er vejen frem

Men hvad er det så, designerne kan, som vi har så hårdt brug for, når fremtidens byer skal udvikles? Som den største selvfølgelighed og med stor ekspertise bruger designere fysiske afsæt, når nye byløsninger skal realiseres. Designerne har en helt særlig evne til at udforme visuelle, grafiske 1:1 modeller og derved forsøge sig frem, når abstrakte ideer skal blive til konkrete forslag. Det er effektivt, når byer skal forandres. Som direktør i Dansk Design Center Christian Bason ridser det op, skal vi arbejde ud fra tre designprincipper, når byer skal udvikles: visualisering, samarbejde og brug af fysiske prototyper. Byudvikling er nemlig en så kompleks og organisk størrelse, at den umuligt kan forandres ud fra bare ét perspektiv. En forandringsproces bliver slet og ret  kortsluttet, hvis vi ikke tilrettelægger den, så både politikere, embedsværk, civilsamfund og erhvervsliv bliver inddraget undervejs. Ved hjælp af visuelle og kreative metoder lægger en designdreven byudvikling op til, at de nye løsninger bliver til i et samarbejde på tværs. En vigtig pointe er her, at der ikke kun er tale om debat og lange notater. Når vi inddrager designere i byudviklingsprocessen, skal vi fysisk skabe løsningerne, efterhånden som vi går fra abstrakte tanker til mulige bud på løsninger. Farvel til lange høringer, debatter og tætskrevne A4-sider, der skifter hænder internt i forvaltningen. Goddag til konkrete og fysiske bud på, hvordan løsningen kan se ud, og dermed en langt mere eksperimenterende tilgang til, hvordan vi udvikler vores byer.

Hvis danske byer fortsat skal være i verdensklasse, skal designerne inddrages sammen med arkitekterne som en central del af fremtidens byudvikling. Den nordiske evne til at designe sammen med brugerne og omforme deres behov i nyskabende byløsninger er allerede blevet opdaget internationalt. Nu skal vi blot blive endnu bedre til at finde ind til denne evne, også når vi udvikler fremtidens byer i Danmark fra de bedste byer til de ypperste byer.