Hvis vi skal bekæmpe vreden og oplevelsen af modborgerskab, der bidrager til fremkomsten af kriminelle bander og radikaliserede unges selvfortælling i landets udsatte boligområder, kræver det andet og mere end politikudspil baseret på moralsk panik. Første skridt er at vedkende os, at disse mænd og deres handlinger ikke alene kan tilskrives hændelser udenfor landets grænser. Hvis man kigger på historikken om optøjer og ophobningen af kriminalitet i områder, der jævnlig rubriceres som ghettoer i Europa, viser der sig et mønster: Vi fraskriver os vort eget ansvar for ”tilstandene” i disse områder, hvorved vi risikerer at overse, hvordan vi lokalt og nationalt bekæmper oplevelsen af modborgerskab i disse.