Den optimale velfærdsbowle
Den optimale velfærdsbowle

Vi danskere er små fisk i hver vores alt for store fiskebowle fuld af valgmuligheder. Jo flere valgmuligheder, desto større bliver den fiskebowle, vi svømmer rundt i. Og det bliver for meget for sådan nogle små fisk som os. Vi kan ikke overskue alle mulighederne, og så bliver vi stressede.
Danmark er et velfærdssamfund. Hvor end vi kigger hen, vil vi se mennesker, som går rundt og synes, at de har mange valg og muligheder og dermed også en vis grad af frihed og lykke.
Flødeboller mod stress
Altså, velfærd. Vi kan blive, hvad vi vil, når vi vil. Vi skal bare vælge rigtigt. Desværre er det ikke lige så nemt bare at vælge rigtigt, men jeg tror, at fordi vi har så mange valg, er risikoen for at vælge forkert og blive skuffet også helt forfærdelig stor. Vi har simpelthen alt for mange valg og muligheder, og det gør os stressede.
Faktisk undrer jeg mig over, at der ikke er flere af os, der bliver ramt af stress.
Vi kan jo aldrig kan vide, hvilken løsning der er bedst, eller om den får afgørende betydning for vores liv. Vi kan aldrig tage en beslutning, som alle er enige i. Der kan selvfølgelig være større eller mindre sandsynlighed for, at valget bifaldes af flertallet. I det mindste for nu.
Det mærker jeg, når jeg skal dele ud i klassen til min fødselsdag. Jeg har uendelige muligheder inden for desserternes verden, men vælger altid den samme, som jeg har delt ud siden børnehaven: Flødeboller. Jeg vælger dem udelukkende, for at slippe for at skulle vælge. Valg stresser mig.
Det kan godt virke som en lille ting. Men i min verden er det endnu et af tusindvis af valg, jeg bliver nødt til at træffe.
For lidt og for meget
Så mange krav om valg har vi ikke altid haft. I takt med at det danske samfund er blevet rigere, er der også blevet langt flere valg og dermed større fiskebowler til os små samfundsfisk. Mange har noget med økonomi at gøre. De rigeste af os har råd til dyrere og større fiskebowler, som kan indeholde flere valg. Og flere valg er lig med flere stressramte.
Så alt for store fiskebowler, må altså være skidt for danskernes velbefindende.
Men det er jo heller ikke rigtig godt med små og billigere bowler. En lille fiskebowle kan virke nærmest kvælende, da bowlen er så lille, og vi næsten ingen valg vil have at svømme i. Og det giver jo også en større risiko for at få stress.
Så begge slags bowler er et problem for samfundet. Også selvom de har medført et mere mangfoldigt samfund. Mange af vores valg er overflødige, og det vil derfor ikke have nogen betydning, hvis de bliver fjernet.
Uanset hvad synes jeg, at vi skal begynde at se mere kritisk på vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at prøve at undgå et system, hvor vi ser stress som en fast standard, hvor end vi kigger hen. Og jeg mener, at det både må være en samfundsopgave og en personlig opgave at finde den rette størrelse fiskebowle til hver enkelt af os. Så vi på den ene side ikke føler os begrænsede og på den anden side ikke overrumples af alle valgene.
Kun på den måde kan vi opnå, hvad jeg ser som den optimale velfærdsbowle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.