Den kommunale døgninstitution Fensmarkgade skal tage sig af nogle af samfundets mest udsatte børn. 

Men forholdene på døgninstitutionen lever ikke op til, hvad man skal forvente af et højt specialiseret tilbud. Sådan lyder det nu fra både Socialtilsynet, flere eksperter og tidligere medarbejdere, der i årevis har forsøgt at råbe op om forholdene. 

Aktindsigter i tilsynsrapporter, whistleblowerhenvendelser, samtaler med tidligere medarbejdere og forældre til anbragte børn samt interne dokumenter fra institutionen, som Kommunen.dk og Politiken har gennemgået, viser, at der har været en stribe problemer på institutionen.

Samlet berettes der om svigt af de unge, et giftigt arbejdsmiljø og manglende håndtering af blandt andet vold, våben og stoffer. 

Alt sammen forhold, der ifølge eksperter kan have enorme konsekvenser for de allerede sårbare unge, der bliver anbragt på Fensmarkgade. 

Ann-Karina Eske Henriksen, der er docent ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i udsatte børn og unge, mener, at de problematiske forhold vidner om en institution, der ikke lever op til sit formål.

- Det fremstår hverken som et trygt sted, eller et sted, hvor man formår at skabe en positiv udvikling og trivsel, som jo er årsagen til, at man anbringer de her børn, siger hun.

En række advarsler 

Børnene på Fensmarkgade har brug for en massiv pædagogisk indsats. At blive løftet trygt videre ind i voksenlivet og vænnes af med problemer såsom misbrug og kriminalitet.  

De er anbragt på den kommunale institution i København, der med dens faste rammer, hjemkomsttider, aktivitetsdage og ekspertviden i blandt andet reducering af bekymrende forbrug af rusmidler skal give de unge et trygt hjem. 

Tidligere medarbejdere og flere andre parter har dog i løbet af 2023 sendt en række bekymringshenvendelser til både kommune og tilsyn om alvorlige forhold på Fensmarkgade. 

Tea Torbenfeldt Bengtsson, der er professor i sociologi hos Vive, har gennemgået flere af kritikpunkterne og mener, at forholdene er dybt bekymrende. Hun frygter, at de unge bliver fastholdt i deres problemer, imens de er på Fensmarkgade:

- Mit indtryk er, at de gør det så dårligt, at der er unge, der bliver svigtet. 

- Det kan have kæmpemæssige konsekvenser for de unge. I yderste tilfælde kan det betyde, at de unge ikke kommer ud af de problemer, der har gjort, at de oprindeligt blev anbragt, siger hun.

Tidligere medarbejdere, der ønsker at være anonyme, fortæller til Kommunen.dk og Politiken, at Fensmarkgade ikke har gjort nok for at hjælpe de unge med deres problemer.

- Børnene på Fensmarkgade er så udsatte og grænsesøgende. Men på Fensmarkgade var der ingen grænser. 

- Vi har sendt så mange unge mennesker ud i hjemløshed, misbrug og ingenting. Vi har ikke hjulpet dem, og vi har ikke gjort noget for dem. Jeg synes, at det er fuldstændig forfærdeligt, siger en tidligere medarbejder.

Ann-Karina Eske Henriksen mener, at det er bekymrende, at sårbare børn er anbragt på en institution, der halter på så mange indsatser.   

- Det virker lidt som en giftig blanding af manglende sikkerhed, tryghed og faglighed.

Hun mener, Københavns Kommune ikke har reageret tilstrækkeligt på de mange opråb og alvorlige forhold. 

- Hvis kommunen havde løftet sit ansvar godt nok, havde der ikke været et skærpet tilsyn. Så det indlysende svar er et nej. I al den tid hvor det her står på, hvor man laver påbud og det ene skriv efter det andet, er der jo nogle børn, som er anbragt i nogle utrygge rammer, siger hun.

I Københavns Kommune lyder det, at man tager tilsynets kritik meget alvorligt. Katrine Ring, der er faglig chef i socialforvaltningen, oplyser i et skriftligt svar til Kommunen.dk og Politiken, at man i sommeren satte en række initiativer i gang. 

"Socialforvaltningen har et stort fokus på både de unges og medarbejdernes trivsel og sikkerhed, og siden sommeren 2023 har forvaltningen arbejdet intensivt med en samlet handleplan for Fensmarksgade." 

Frygtede for kollegaers helbred

I december blev institutionen sat under skærpet tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden. I månederne op til afgørelsen fik Socialtilsynet i “vid udstrækning” bekræftet bekymringerne i de mange opråb. 

Efter det skærpede tilsyn samt kommunens handleplaner og initiativer er der dog sendt yderligere advarsler om forholdene på Fensmarkgade. 

En af de mange henvendelser i sagen, som Kommunen.dk og Politiken er i besiddelse af, er sendt fra fire langtidssygemeldte medarbejdere til både Arbejdstilsynet og Socialtilsynet tilbage i august 2023. Her beretter de om en række forhold, de finder problematiske, og efterspørger handling hos tilsynene. 

 “Med denne information, håber vi på at I kan hjælpe døgninstitutionen Fensmarkgade. Vi frygter for vores kollegaers fysiske og psykiske helbred på grund af vores aktuelle arbejdsmiljø, men vigtigst af alt de unges ve og vel.” 

“Vi skal som døgninstitution skabe et trygt hjem med mulighed for bæredygtig udvikling for den unge – dette er desværre ikke tilfældet, vi oplever at unge i alt for høj grad mistrives og tilstand forværres og udskrives alt for ofte til lukkede institutioner, som fængsler eller andre sociale instanser,” lyder det blandt andet.

Problemerne med arbejdsmiljøet har været så alvorlige, at flere ansatte har langtidssygemeldt sig. I december noterede Socialtilsynet, at der er tale om fem fastansatte medarbejdere, samt at flere medarbejdere gik til konsultationer på Arbejdsmedicinsk Institut på Bispebjerg Hospital. 

Udover langtidssygemeldinger har Fensmarkgade også brugt mange vikarer og har haft høj personalegennemstrømning, der har udfordret fagligheden, lyder det fra Socialtilsynet.

De mange ansatte, der endte på Bispebjerg Hospital, fik også en læge til gentagne gange at sende bekymringshenvendelser om de problematiske forhold. 

I en henvendelse til Socialtilsynet, som Kommunen.dk og Politiken har fået aktindsigt i, skriver en læge, at “Samlet set gives der et indtryk af en institution, hvor pædagogiske principper ikke følges og som er uhensigtsmæssig og utryg at være i for de anbragte børn.” 

Lægen beretter desuden om flere gange at have kontaktet Arbejdstilsynet om forholdene. 

“Imidlertid modtager vi fortsat patienter fra samme arbejdsplads, der kommer med enslydende beskrivelser,” skriver lægen til slut.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Det er ikke kun Socialtilsynet, som har rettet sit fokus mod Fensmarkgade. I både marts 2021 og juni 2023 har institutionen modtaget påbud fra Arbejdstilsynet. Påbuddet fra sidste år blev givet, fordi tilsynet vurderede, at der ikke var “tilstrækkelig forebyggelse af vold og trusler” på institutionen.

En trivselsmåling fra marts 2023 viste, at 58 pct. af de ansatte havde oplevet fysisk vold i løbet af det seneste år.

Ifølge tidligere ansatte registreres langtfra alle episoder, ligesom de ofte ikke bliver politianmeldt eller indberettet til andre myndigheder. Ledelsens linje har været at lade den enkelte ansatte politianmelde de unge. Ikke institutionen eller ledelsen, fortæller de. 

I et svar fra Københavns Kommune til Kommunen.dk og Politiken lyder det, at der ikke “må herske tvivl om, at det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde i Københavns Kommune.” Kommunen skriver, at Fensmarkgades procedurer for opfølgning på vold og trusler er præciseret, beskrevet og implementeret efter påbuddet fra Arbejdstilsynet.

“Ledelsen tager også stilling til, om hændelsen skal politianmeldes. Vold mod personalet skal altid politianmeldes, og der arbejdes på Fensmarkgade med at træne medarbejderne i at konfliktnedtrappe for at undgå konflikter. Hvis ledelsen vurderer, at hændelsen ikke skal politianmeldes, har medarbejderen selv mulighed for at anmelde hændelsen.”

Derudover kan forvaltningen ikke kommentere på personalesager, men skriver: 

“Forvaltningen kan ikke genkende, at der er en lang række hændelser, der burde være politianmeldt, som ikke er blevet det.”

Trods skyderi halter indsatsen mod våben

Fensmarkgade trak i september 2019 overskrifter i flere medier, da en kun 13-årig dreng blev skudt i brystet på en 17-årigs værelse.

Den 13-årige dreng overlevede, og den 17-årige blev idømt fængsel. Flere eksperter vurderer, at skyderiet burde have været en kraftig advarsel til ledelsen om, hvor vigtigt det er med en systematisk indsats mod våben på institutionen. 

Men fire år efter episoden er der ifølge Socialtilsynets vurdering “ingen systematisk indsats” rettet mod de unge, ift. ulovlige våben og stoffer.

Tidligere ansatte beretter derimod om, at der er flere unge, der har knive på værelserne, samt at en ung tidligere har fået forhandlet et konfiskeret våben tilbage. At indsatsen mod våben halter, er et stort problem, mener Tea Torbenfeldt Bengtsson. 

- Det er så alvorligt, at der er våben et sted, som skal være hjem for børn og unge. Det er helt klart, at det ikke går. Man skal gribe ind med det samme, at der bliver fundet våben. Og særligt hvis der er en historik, så er det vigtigt at få handlet hurtigt, siger hun.

Helle Haslund, der er politisk ansvarlig i fagforeningen LFS, der organiserer de ansatte på Fensmarkgade, finder det problematisk, at indsatsen mod våben ikke er tilstrækkelig.

- Jeg tvivler på, at retningslinjer mangler. Men jeg kan høre, at der ikke er kendskab til dem hos medarbejderne. Og det er bekymrende i sig selv, fordi så mangler hele den faglige indsats. Det kan skabe utryghed og gøre, at arbejdsmiljøet bliver mere presset end det i forvejen er.

- Jeg bliver dybt bekymret for de unge, men også for de medarbejdere der skal gå på arbejde der. Det er en sikkerhedsrisiko. Derfor er det hammervigtigt, at man som medarbejder ved, hvordan man håndterer våben, når de opdages, siger hun. 

Københavns Kommune skriver, at man i socialforvaltningen ikke har kendskab til de konkrete hændelser. 

Stoffer på værelserne

Flere af whistleblowerhenvendelserne beretter, at der er problemer med stoffer på institutionen. At der ikke bliver sat tilstrækkeligt ind, og at der er en mangelfuld indsats i forhold til konfiskering og rumundersøgelser. 

Kommunen.dk og Politiken har fået aktindsigt i et referat af et møde mellem Socialtilsyn Hovedstaden og institutionsleder på Fensmarkgade Mark Krüger Hansen og centerchef Klaus Scheibye, hvor de få eller manglende rumundersøgelser bliver forklaret med, at “man har en fin kontakt til de unge og ofte er ‘et skridt foran”. 

Alligevel beretter både tilsynet og tidligere medarbejdere, at institutionen ikke tager ordentlig hånd eller har en en systematisk indsats rettet mod unge, der er i besiddelse af stoffer.

Tidligere ansatte fortæller, at flere af de unge åbenlyst ryger hash og tager stoffer som MDMA (ecstasy), amfetamin og xanax på deres værelser. 

I en whistleblowerhenvendelse fremgår det, at ledelsen bad en medarbejder om “bare” at smide en pose med kokain ud i skraldespanden, efter den var fundet på institutionen.

Københavns Kommune skriver, at man arbejder aktivt med behandling af rusmiddelpromelatikker og har en misbrugskonsulent ansat. Derudover har man opfrisket både regler og retningslinjer for blandt andet rumundersøgelser.

“Det er vigtigt at understrege, at der er nultolerance over for rusmiddelforbrug på Fensmarkgade, hvilket også er beskrevet i tilbuddets husorden”.

Tillid til ledelsen trods bekymring fra tilsyn

De mange problematiske forhold får eksperterne til at vurdere, at de unge risikerer ikke at komme ud af deres problemer, når de bliver anbragt på Fensmarkgade. 

Tea Torbenfeld Bengtsson mener, at forholdene kan have “kæmpemæssige konsekvenser” for de unge. 

- De unge har i forvejen oplevet at blive svigtet. Og hvis institutionen ikke formår at løfte dem, bliver de svigtet igen. I faglitteraturen kalder man det et dobbeltsvigt. Det kan være meget skadeligt, hvis ikke de unge får den rigtige omsorg og støtte, siger hun.

Hverken institutionsleder Mark Krüger Hansen eller centerchef Klaus Scheibye har ønsket at lade sig interviewe om forholdene. 

I et skriftligt svar skriver Katrine Ring, der er faglig chef i socialforvaltningen, at kommunen trods de alvorlige forhold og kritik fra blandt andet tidligere medarbejdere, forældre og tilsyn, har tillid til ledelsen. 

“Forvaltningen har tillid til, at ledelsen har de kompetencer, der skal til for at genoprette stabiliteten i personalegruppen, skabe et godt arbejdsmiljø og sikre den nødvendige faglige kvalitet gennem de handleplaner, der er igangsat.” 

“Ledelsen understøttes i det arbejde af forvaltningens Borgercenter Børn og Unge og får desuden ekstern konsulentbistand til arbejdet med at styrke arbejdsmiljøet og samarbejdskulturen, ligesom både ledere og medarbejdere modtager ekstern faglig supervision.”

Derudover hæfter Københavns Kommune sig ved, at der over en periode er rejst “en række bekymringer” i forhold til Fensmarkgade, og at de alle, efter kommunens egen vurdering, er taget alvorligt og undersøgt vidt muligt. 

“Det gør indtryk, at en gruppe medarbejdere vurderer, at nogle af de unge på Fensmarksgade har været udsat for svigt. Det er afgørende, at alle unge oplever trygge rammer, når de er anbragt. Fensmarksgade lægger vægt på en god og åben dialog med de unge, hvor der tales med de unge om, hvordan de har oplevet situationer, og der lyttes til deres oplevelser og laves justeringer i voksenpraksis, hvor det er relevant.”

Trods kommunens egen tillid til ledelsen på Fensmarkgade har Socialtilsyn Hovedstaden dog i sine afgørelser fra december lagt vægt på, at der trods tiltag og handleplaner fortsat er grund til bekymring.

“Socialtilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er grund til alvorlig bekymring for, om ledelsen af Fensmarkgade har tilstrækkelig høj kvalitet og kan sikre implementeringen af de tiltag, som tilbuddet og Københavns Kommune har iværksat i kølvandet på Arbejdstilsynets påbud og dialogen med Socialtilsynet”.