Illustration: Jakob Thuemoes
Illustration: Jakob Thuemoes

Datakamp mellem kommunerne og staten

I Aarhus Kommune tegner sig et flertal for at bruge 20 millioner kroner på et it-system, der som strategisk våben kan bruges i kampen mellem KL og regeringen. Flere Aarhus-rådmænd er imod. ’Spild af penge, vi har de data i forvejen,’ mener de.

værktøj

Af Per Vinther | [email protected]

Bedre data og viden er nødvendige for KL og kommunerne i forhandlinger og diskussioner med regeringen. Derfor bør Aarhus Kommune ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) ligesom 78 andre af landets kommuner anskaffe sig KL’s benchmark- og analyse-it-system, Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS), som KL har opfordret kommunen til at deltage i.

Aarhus Kommune vil være bundet af aftalen om FLIS i otte år til en pris på cirka 20 millioner kroner. Oven i prisen skal der bruges tid på validering af de nøgletal, som FLIS skal fodres med.

Ifølge KL og Kombit, som står bag FLIS, er et hovedformål med FLIS at styrke kommunernes strategiske position i forhold til staten. KL's bestyrelse har centralt besluttet, at der skal arbejdes for, at alle kommuner tilslutter sig FLIS. KL har på den baggrund sendt et brev med anmodning om, at Aarhus Kommune tilslutter sig, og KL lægger ifølge Jacob Bundsgaard pres på ved at sige, ’at de øvrige 15 kommuner, der endnu ikke er tilsluttet FLIS, vil tilslutte sig, når København, Aarhus og Odense gør det.’

FLIS trækker kun på kommunernes egne kildesystemer. Vi kan se, at gennemsigtig­heden i FLIS øger kvaliteten. Især på områder, hvor vi ikke har haft særlig gode data, for eksempel for udsatte børn og voksne i botilbud.”

FLIS kan blandt andet sammenligne data på skole- og ældreområdet fra alle landets kommuner, men i høringssvarene i Aarhus har fire af kommunens seks magistratsafdelinger taget forbehold for systemet, som de blandt andet finder for dyrt og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af. Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg, forstår ikke, hvorfor borgerne skal betale for, at KL fører krig mod staten.

Spild af penge

Det gør Bünyamin Simsek (V), rådmand for Børn og Unge, heller ikke, og han siger ligeud, at det er spild af borgernes penge:

- Både jeg og mit parti Venstre stemmer imod, og som rådmand for Børn og Unge har jeg sendt et kritisk høringssvar. Problemet er, at de data, man vil samle med FLIS, allerede er tilgængelige i kommunerne. Det betyder, at den investering, Aarhus Kommune skal lave på mange millioner kroner, får vi intet ud af til glæde og gavn for vores borgere, siger Bünyamin Simsek.

Han fastslår, at det er et redskab, man kan bruge i en talkrig mod staten, så man har et våben fra KL’s side, som man kan bruge overfor den til enhver tid siddende regering.

- Det kommer ikke borgernærhed og borgervelfærd til gode, som jo er kommunernes opgave.

Det er for tal- og it-nørder, men det er skatteydernes penge, der skal bruges. Det giver ikke mening.

Bünyamin Simsek mener, at sagen har stor status for KL og Jacob Bundsgaard som næstformand for KL, og det giver da KL nogle udmærkede redskaber. Noget, som kommunerne besidder i forvejen.

- Så man laver et teknisk våben og redskab, man kan bruge overfor Christiansborg. Det burde vi ikke finansiere fra Aarhus Kommunes side. Det er vi modstandere af.

Han understreger, at kommunen ikke får noget for pengene, fordi alle de data og alle de regneark, de ønsker, har man allerede i kommunen.

- Det er dobbeltdata det her, og det er lig med endnu flere it-systemer, som vi ikke har brug for i Danmark. KL kan jo bare spørge os om, de data, de gerne vil have. Det svarer vi hellere end gerne på. Sværere behøver det ikke at være, pointerer Bünyamin Simsek.

Dialog – ikke kamp

I KL handler det om at få kommunerne med på vognen, fordi det er vigtigt at få opdaterede, valide og sammenlignelige data og tal i kommunerne.

- I dag har kommunerne et hav af fagsystemer, som de bruger i større eller mindre grad. Og med forskellig registreringspraksis. Med FLIS har kommunerne og KL fået automatisk og nemmere  adgang til data på tværs af kommuner. Det er vigtigt at arbejde på at få bedre og korrekte data, fordi korrekte data er essentielle i dialogen mellem kommunerne og staten, siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL.

For ham og KL handler FLIS også om, hvad man putter i det.

- FLIS handler om, hvad kommunerne kan og putter ind i systemet. Nogle data kan bruges i kommunerne, andre data i forhold til staten. FLIS trækker kun på kommunernes egne kildesystemer. Vi kan se, at gennemsigtigheden i FLIS øger kvaliteten.  Især på  områder, hvor vi ikke har haft særlig gode data for eksempel for udsatte børn og voksne i botilbud, siger Morten Mandøe.

Til kritikken fra Aarhus om, at FLIS er et strategisk kampredskab mod staten, siger han:

- Jeg kalder det dialog med staten. Kommunerne skal i forvejen registrere meget, og her kan man spørge først, hvad der giver mening i en lokal kontekst. Det kan bruges aktivt i kommunerne, og vi har fået datadisciplin og bedre data generelt. KL har udbudt FLIS åbent, og der er stor tilslutning.

Står stærkere sammen

Han pointerer, at kommunerne står langt stærkere med FLIS, når de skal sammenligne nøgletal indbyrdes og i forhold til staten.

- FLIS er en nøgletalsklub, som kommunerne bruger aktivt. Et stærkt redskab. Det giver hver enkelt kommune mulighed for at benchmarke og analysere på helt opdaterede tal.  Kommunerne skal også agere i forhold til staten i forhandlinger. Hvis vi kan give de rigtige svar til regeringen, er det nemmere for kommunerne og KL. Alternativet kan blive endnu flere dokumentationskrav.

Det handler også om at bruge tal og data rigtigt.

- For eksempel diskussionen omkring inklusion i skolen - det har der været en masse diskussion af på et tilfældigt grundlag med lidt tilfældige tal. Med FLIS kan vi vise med stor validitet, hvor gode kommunerne er til inklusion, siger Morten Mandøe.

Mads Toftegaard er økonomidirektør i Fredensborg Kommune. De har været med i FLIS, siden det startede for godt tre år siden.

- Vi ville gerne bruge vore nøgletal til noget mere end blot at sammenligne med de nærmeste kommuner, og vi ville gerne give vore politikere noget at sammenligne med. Det har givet os reelle politiske handlemuligheder, og vore politikere er glade for det, siger han.

Han understreger, at FLIS hele tiden bliver udbygget, og i år har de fået aktivitetstal og udvidede nøgletal for børn, ældre og skoler.

- Det bedste ved FLIS er, at hvor vi tidligere havde nogle politiske drøftelser på et noget løsere grundlag, så kan den sammenligning med de andre kommuner, som FLIS giver mulighed for, nu være med til at tydeliggøre det reelle politiske handlerum. Det giver et langt bedre grundlag for de politiske diskussioner og forhandlinger, siger Mads Toftegaard.

Om FLIS

  • FLIS består primo 2016 af følgende dataområder: Borger, Økonomi, Personale/Fravær, Skole, Ældre/Omsorg, Voksenhandicappede og Udsatte Børn og Unge. For disse områder findes der 1.100 nøgletal og en række standardrapporter.
  • Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer – et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal.
  • Rådata og benchmarkdata opdateres månedligt og kan overføres til et lokalt ledel-sesinformationssystem, hvor de kan anvendes som datakilde til nøgletal og lokale rapporter. Data kan også benyttes i kommu-nens GIS-system for eksempel til socioøkonomiske rapporter.

Kilde: Kombit

It

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet