Forestil dig, at du er hjemløs og skal sove på gaden i nat. I din søgen efter et godt sted at ligge bliver du mødt af bænke, der har fået monteret et ekstra armlæn i midten, så den er umulig at få en god nats søvn på. Hvad føler du?

Armlænene er en del af fænomenet, som forsker i urban design ved Aalborg Universitet Ole B. Jensen har navngivet dark design. Når han underviser studerende i design-tendensen, beder han dem om at sætte sig ind i ovenstående scenarie.

- Det er vigtig at have en forståelse for, hvordan forskellige grupper bliver mødt af byen og måden, den er designet på. Derfor skal vi også selv forsøge at se byen fra andre perspektiver, siger han. 

Siden 2015 har han beskæftiget sig med dark design.

Ifølge Ole B. Jensen er dark design ikke en ny tendens i bybilledet. Borgerne lægger bare ikke mærke til design-tiltagene, fordi de ikke er berørt af dem. 

- Det er en magtudøvelse, som personerne bag ikke nødvendigvis ønsker at få frem i lyset. Derfor kalder vi det dark design, siger han.

Udover armlæn udmønter dark design sig som blandt andet skrå bænke, skrå varmeriste, hegn foran indhug ved tunneller og broer og musik på togstationer. 

- Det foregår, uden at vi lægger mærke til det. Det er ikke os, det går ud over. Men det er vigtigt, vi får kendskab til det, før det udvikler sig til de ekstreme eksempler, vi ser i udlandet, siger Ole B. Jensen.

Mørkt udsyn

I fx Los Angeles og London er der nogle steder sat pigge op for at forhindre hjemløse i at slå sig ned. 

- Det er design, der sender et meget stærkt signal. De gør det tydeligt for enhver, at formålet er at skubbe de hjemløse væk, siger Ole B. Jensen. 

- Byer er steder, der er tilgængelige for alle typer mennesker. Når man installerer designobjekter, der har til formål at fordrive nogle bestemte mennesker, så er det en klar magtudøvelse, forklarer han. 

En af Ole B. Jensen hovedpointer med at italesætte design-tendensen er at sørge for, at der kommer fokus på det, før det er for sent, og de mørke design-former har gjort deres permanente indtog i bybilledet. 

- Danmark ændrer sig med raketfart. Den kultur og lovgivning, vi ser i udlandet, kan meget vel komme til Danmark, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker, siger han. 

- Måden, vi behandler vores svageste på, plejer at være et tegn på, hvor demokratiske vi er, siger forskeren. 

Mere end en hovedstads-ting

Ole B. Jensen har især fundet danske eksempler på dark design i København, men ifølge flere hjemløse findes det også i andre større byer.

Heidi Vinther Mortensen er formand for De Hjemløses Landsorganisation Sands lokaludvalg i Nordjylland. Hun er fx ikke begejstret for et kunstprojekt i parken ved Aalborgs kongres- og kulturcenter, hvor højttalere i træerne spiller musik, når forbipasserende trykker på en knap.

- Musikken gør det umuligt at sove i parken. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de har installeret dem med vilje for at skubbe os væk fra parken, fortæller hun.

Ifølge den nordjyske lokalformand er situationen i og omkring Aalborg så slem, at mange drager ud af byen for at sove på gårde og i lader, hvis landmændene byder dem inden for.

Også i Esbjerg oplever de udsatte at mangle steder at sove, fortæller Kasper 'Svamp' Ankersø, som er hjemløs i området. 

På Esbjerg Banegård er der armlæn på bænkene, og taget på de madpakkehuse i skoven, hvor han af og til overnatter, er blevet utæt. Kommunen gør ikke noget for at reparere det, mener han.

- Jeg tror, det er bevidst. Eller også er det bare rigtig dumt, siger han.

Kasper Svamp har haft medlemmer af byrådet i Esbjerg med ude at gå for at vise dem, hvordan det er at være udsat i kommunen. Men han oplever ikke, at der bliver tænkt på ham.

- Jeg føler, mange af byrådsmedlemmerne er ligeglade med den her problematik, for der sker ikke noget, siger han.

Design byer med brugerne

En af dem, der er med til at designe, hvordan danske byer ser ud, er landskabsarkitekt Peter Juhl. I over 23 år har han været indehaver af tegnestuen Opland, der tegner byrum for flere kommuner.

Han oplever ikke, at kommunerne efterlyser større inddragelse af socialt udsatte, når de skal anlægge nye offentlige rum.

- Det er sjældent, at vi bliver bedt om at tage højde for, at der skal være plads til udsatte borgere. Der er en byggekultur, hvor pladserne skal være åbne og pæne, og det skubber måske de udsatte væk, siger han. 

Ifølge landskabsarkitekten er det også svært at inddrage de udsatte i udviklingen af nye områder. 

- Vi har ofte brugerinddragelsesprocesser med workshops og interviews. Her er det dem, der dukker op og råber højest, der har mest indflydelse. Og det er sjældent de udsatte grupper, fortæller han. 

Ifølge Peter Juhl spiller boligejerne en stor rolle i placeringen af byens bænke og indretningen af pladserne.

- Det sker, at beboere ikke ønsker at have en offentlig bænk placeret foran deres opgang, fordi de frygter, det bliver en dranker-bænk. Så selvom de gerne vil have mangfoldighed i byen, så opstår der nogle steder en ‘ikke-i-min-baghave’-mentalitet, siger han. 

Peter Juhl vil gerne blive bedre til at inddrage udsatte grupper i udviklingen af byrum i fremtiden, fortæller han. 

- Jeg er glad for, at der kommer større fokus på emnet. Jeg synes det er vigtigt, at der er plads til alle i byen, siger han. 

Fordriver de fattigste

På Aalborg Universitet samler forsker Ole B. Jensen stadig på eksempler fra hele landet. Han ønsker at kortlægge udbredelsen af dark design. 

- Det er en kortsigtet løsning at fordrive udsatte ud af byen. Man får jo ikke de udsattes problemer til at forsvinde, bare fordi man jager dem andre steder hen. Man skal tage fat i den rigtige årsag til problemet, mener han.

- Du får aldrig nogen i Danmark til at indrømme, at de bruger de her designmetoder til at fordrive hjemløse. Det er dog påfaldende, at det er den funktion, de har, siger han.

Ole B. Jensen ønsker ikke at pege fingre ad kommunerne. Men han mener, de har et ansvar.

- Kommunen har ansvaret for det offentlige rum. Min opgave er at tilvejebringe viden og data om fænomenet. Så kan der forhåbentlig skabes en god dialog med forvaltningerne om dette fænomen. Og i sidste ende er det jo politikernes opgave at bestemme, hvilken slags byer vi ønsker.