Én krise er slem nok, men når den ender i en dobbelt- eller triplekrise, er man for alvor i problemer, og så kommer der til at rulle hoveder.

Det er sidste måneds sexisme-sager i toppen af dansk politik hos henholdsvis S og R skoleeksempler på. I begge sager varetog man mildt sagt ikke kommunikationsopgaven optimalt, og så endte problemerne med at eskalere voldsomt, konstaterer professor og forsker i kommunikation på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, Finn Frandsen, som advarer mod gentagelsestilfælde:

- Mit bud er, at Metoo bliver et større problem, kulturelt og politisk, end corona. Selvfølgelig er det forfærdeligt, når mange mennesker dør, men pandemier har vi haft 12-13 stykker af siden 1700-tallet, Metoo er en enestående revolution, som påvirker hele samfundet på det meste af kloden. Glemmer man her krisekommunikationen, og det gælder ikke mindst i det politiske system i både toppen og ned til de små kommuner, kan det have fatale konsekvenser, siger han.

Metoo-sagerne hos De Radikale og Socialdemokraterne kom således ikke kun til at handle om upassende berøringer og festaber med manglende selvkontrol - men i ligeså høj grad om elendig kommunikation, som i den sidste ende kom til at koste både en partileder og en overborgmester jobbet.

- Jeg er spændt på at høre, hvem der rådgav Frank Jensen i de 14 timer mellem hans to sidste pressemøder, hvor han gik fra at se sig selv som en del af løsningen til at meddele sin afgang, siger Finn Frandsen, der mener, at overborgmesteren kunne have siddet i hvert fald perioden ud, hvis han havde kommunikeret bedre.

Et skæbnesvangert like

Frank Jensen skulle bruge flere tilløb til at lægge sig fladt og undskylde sin opførsel over for de berørte kvinder, og “serie-undskyldninger” er ikke nogen heldig strategi. Men helt skidt blev det, da Frank Jensen likede og delte et opslag fra en partifælle, som placerede skylden for problemets omfang på overborgmesterens kritikere.

Hermed saboterede Frank Jensen sin egen ambition om være en del af løsningen, fordi han skubbede ansvaret fra sig.

- På engelsk er der en vigtig forskel mellem udtrykkene apology og excuse. Det første er sværere, for den kommer fra hjertet. Finder man derimod på undskyldninger for sin opførsel ved at henvise til opfattelsen hos dem, det er gået ud over, fralægger man sig noget af ansvaret, og det virker ikke godt, siger Finn Frandsen.

Kunsten at kommunikere tvetydigt

I sagen hos De Radikale er kommunikationsprofessoren mest kritisk over for Sofie Carsten Nielsens måde at håndtere krisen på. Morten Østergaard kom galt afsted ved at fejlvurdere alvoren af sine sager og kunne næppe under nogen omstændigheder være fortsat som partileder. 

- Men Sofie Carsten Nielsen var meget uklar i sine meldinger og kom til at fremstå som en leder, der ikke havde sagt sandheden. Der er tætte relationer mellem hovedpersonerne, og det forplumrer billedet, men hun begår nogle kommunikative fejl. Og da Ida Auken kommer på banen, udvikler det sig fra en dobbelt- til en triplekrise, hvor Sofie Carsten Nielsen også fejlvurderer sin fortrolighed med Ida Auken og efterlader noget på skrift (sms), som ryger ud offentligheden, siger Finn Frandsen.

Han er sikker på, at den radikale top modtog masser af rådgivning under forløbet, men Sofie Carsten Nielsen fik aldrig anvendt det nyttigste værktøj i situationen: 

Strategisk tvetydighed. Redskabet er amerikansk udviklet og går ud på at undgå at lyve og eller misinformere. Men til gengæld  kommunikere bredt, så det giver modtageren plads til at fortolke så tilpas elastisk, at modtageren kan få hvadsomhelst ind i det. 

- Det er super godt at bruge, når man skal have et svært budskab igennem, for eksempel ved virksomhedsfusioner, hvor der efterfølgende kommer afskedigelser. Hvordan får vi det gjort, så det ikke virker for negativt. Det fik Sofie Carsten Nielsen ikke anvendt. Hun skriver endda på sin Facebook, at det ikke er håndteret godt, konstaterer Finn Frandsen.

Kommunikationsarbejdet er i krise

Han forventer flere sager af samme karakter den kommende tid og nævner Metoo-sagen med Orla Østerby hos De Konservative som et direkte off-spring af kriserne hos R og S. Så meget desto mere undrer han sig over, at krisekommunikation er underprioriteret, samtidig med at kommunikationsafdelingerne med toprådgivere er vokset i antal og omkostninger i efterhånden mange år.

- Dansk kommunikationsarbejde befinder sig i lidt af en krise. Man har været for lade, og der er ikke arbejdet meget med “omdømmeskadende kriseresponsteorier” rundt om i kommunikationsafdelingerne. Selvom der kommer ekstrem meget forskningsmateriale om emnet, ligesom der allerede findes tusindvis af bøger. Måske ikke så fint og interessant at beskæftige sig med som strategiarbejde etc., men det vigtigere end nogensinde, siger Finn Frandsen. 

Han opfordrer rådgiverne til at samarbejde om forbedringer:

- Få nu lavet en faglig forening, som kan samle folk op på et højere  niveau, som man har det i andre lande. Kommunikation er ekstremt vigtigt, Metoo vil installere sig som en tilbagevendende reaktion ovenpå rapporter og samtaler, længe efter coronakrisen er ovre, og så skal man være parat til at håndtere de kommunikative opgaver, der følger med for at undgå, at dobbeltkrisens grimme ansigt dukker op igen.

Link: 20201018-193938-L