Den kommunale styrelseslov er helt klar i spyttet: ‘Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser’, står der allerede i paragraf 2, og så står der ellers ‘kommunalbestyrelse’ i forskellige varianter over 300 gange ned gennem de godt 100 paragraffer. ‘Byråd’ står der ikke et eneste sted.

Så meget for juraen. Ude i det virkelige liv viser en optælling på kommunernes hjemmesider, at kommunalbestyrelserne med en overvægt på noget der ligner en faktor 2, foretrækker at kalde sig selv byråd. 63 byråd og 34 kommunalbestyrelser bliver det til, hvis man tæller op.

Den ene der mangler op til totalen 98, er kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune, der som den eneste ikke selv har kunnet vælge, hvad den vil kalde sig. Den ‘benævnes Borgerrepræsentationen’, fastslås det i paragraf 3, der til gengæld overlader til alle øvrige kommunalbestyrelser at fastsætte deres egen benævnelse i styrelsesvedtægten.

Her har fantasien så indtil videre kun rakt til enten ‘byråd’ eller ‘kommunalbestyrelse’, men umiddelbart er der ikke noget formelt, der taler imod, at man fx i en ø-kommune kunne beslutte at kalde sig øråd. Men det har vi indtil videre til gode at opleve.

Tværtimod er der stor enighed blandt ø-kommunerne om at bruge betegnelsen kommunalbestyrelse, hvad der jo også giver god mening for en kommune, hvis navn ikke er et bynavn. Lolland er eneste undtagelse, her kalder man sig byråd, men kommunen er i forvejen en undtagelse ved ikke at omfatte hele den ø, den har navn efter.

Man kunne umiddelbart tro, at de fleste andre kommuner med ikke-bynavne også ville fravælge byråd som betegnelse, men sådan er det ikke. Fx Nordfyn, Jammerbugt og Norddjurs har taget konsekvensen af, at der ikke er nogen byer, der hedder sådan, og benytter betegnelsen kommunalbestyrelse, men der er endnu flere, der uanfægtet kalder sig byråd.

Modsætningen er mest åbenlys hos Norddjurs’ nabo Syddjurs, men også fx Guldborgsund, Gribskov, Halsnæs og Mariagerfjord kalder sig byråd, selv om kommunerne har navn efter andre geografiske fikspunkter end lige byer. En mulig forklaring for de nævntes vedkommende kunne være, at de rummer gamle købstæder, og netop blandt de kommuner, der har navn efter en købstad, er der en klar forkærlighed for at kalde sig byråd frem for kommunalbestyrelser. Her sætter Ringkøbing-Skjern trumf på med to købstæder i dobbeltnavnet.

Der er dog også undtagelser - eksempelvis kalder Thisted, Lemvig, Tønder, Kalundborg og Vordingborg deres kommunalbestyrelser for netop det, og ny i selskabet er Holbæk, hvor de folkevalgte gik ud af den gamle valgperiode som byråd og ind i den nye som kommunalbestyrelse. Ifølge flertallet, personificeret ved den nye borgmester Christina Krzyrosiak (S), fordi ‘vi er en bestyrelse for hele vores kommune og ikke blot for en enkelt by’.

Skiftet af betegnelse skete ikke uden syrlige bemærkninger som fx ‘skal byrådssalen så også hedde kommunalbestyrelsessalen’, men Holbæk er langt fra ene om logikken. Særligt tydelig er den for Faaborg-Midtfyns vedkommende, hvor ‘hele vores kommune’ ikke kun manifesteres i betegnelsen kommunalbestyrelse, men i selve kommunens navn. Ligesom Holbæk et eksempel på, at tidligere tiders købstadsstatus ikke pr. automatik medfører, at det er et byråd, man har.

Ikke desto mindre er det noget helt andet, der er den mest udbredte fællesnævner for kommuner med en kommunalbestyrelse frem for et byråd. Det gælder de københavnske omegnskommuner, der meget udpræget foretrækker kommunalbestyrelsesbetegnelsen, selvom en stor del af dem er så meget by, at den er vokset organisk sammen med nabokommunens med ubrudt bymæssig bebyggelse på begge sider af en kommunegrænse.

Måske giver betegnelsen byråd netop ikke mening i det tilfælde, men man kunne nu godt have ønsket sig, at bare én kommune ville finde på noget mere sprælsk end det generiske kommunalbestyrelse. Lad os se ved KV21.