Byerne skal redde verden
Byerne skal redde verden
I 2009 blev det hurtigt tydeligt under forhandlingerne på klimatopmødet i København, at Hopenhagen blev til Brokenhagen. Der kom ingen endelig klimaplan, der skulle sikre, at Kyoto-aftalen blev ført ud i livet, og man gik hver til sit. Men håbet fra København lever stadig. I år forsøger verdens ledere i Paris at opnå en bindende global aftale om klimaet, der skal forsøge at holde den globale opvarmning under 2 grader. Det er første gang i de 20 år, som forhandlingerne har fundet sted, at man forsøger at indgå en sådan aftale.
Samtidig anerkender FN for første gang byernes rolle i løsningen af det globale klimaproblem. På nettet fremhæver FN både på egne og på andres hjemmesider byernes vigtighed. Derfor har man også inviteret borgmestre til at tale på selve COP21 samtidigt med, at man har planlagt side-events, hvor byer kan fremvise deres klimaplaner og -løsninger.
”Meget af den grønne omstilling foregår udenfor de formelle forhandlingslokaler og regeringskontorer. Det sker derude, hvor byerne og borgerne allerede er i fuld gang.”
Og det er der en rigtig god grund til. For ifølge Realdania står verdens byer for op mod 70 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Samtidig forventes antallet af indbyggere i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Mange byer og kommuner har derfor i de senere år sat konkrete mål for at sænke deres CO2-udledning.
Det har lagt pres på verdens byer. Og derfor lægger byerne nu et modsvarende pres på de nationale regeringschefer, som sidder ved forhandlingsbordet i Paris. Op mod 1.000 borgmestre skal mødes på Paris’ rådhus 4. december for at fremvise succesfulde klimaløsninger. Fra Danmark deltager København, Sønderborg, Høje-Taastrup og Helsingør.
Byer får stor platform
Ifølge direktøren i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, er der flere ting for byerne at komme efter i Paris denne december end blot at være repræsenteret.
- Dels bliver byerne og regionerne i stigende grad anerkendt som en del af løsningen - også i de formelle forhandlinger; det ser man blandt andet af, at byerne optræder flere steder i det officielle forhandlingspapir til COP21. Dels er der også flere andre spor i Paris, som er mere afgørende end selve forhandlingsteksten. Blandt andet er der i forbindelse med COP21 skabt en stærk platform, hvor byer og borgmestre kan fremlægge deres byers ambitiøse klimaindsatser.
Christian Ibsen fortæller, at der de sidste to år har været et særligt fokus på byernes rolle i klimaudviklingen, ligesom byerne har fået et øget fokus på de klimaudfordringer, de står overfor. Derfor behøver man ikke nødvendigvis se byernes indflydelse som det, der står i de formelle forhandlingsdokumenter. For byernes indflydelse er meget større end det.
- Meget af den grønne omstilling foregår udenfor de formelle forhandlingslokaler og regeringskontorer. Det sker derude, hvor byerne, virksomhederne og borgerne allerede er i fuld gang. Byerne drives jo af andre prioriteter end de nationale ledere, nemlig af at skabe bæredygtige grønne løsninger, som gør noget for de borgere, der er i byerne.
[intense_content_box]
Sønderborgs fingeraftryk
[intense_dropcap]I[/intense_dropcap] Sønderborg er det ikke bare muligt at gøre noget ved klimaudfordringerne. Det er ‘do-able’, som direktør i Sønderborgs ProjectZero Peter Rathje siger. For Sønderborgs ambitioner om at være CO2-neutrale før 2029 er så store, at resten af verden også skal høre om dem.
Peter Rathje forventer ikke, at der bliver mulighed for at komme tæt på forhandlingerne. Derfor må kommunerne tage andre metoder i brug, hvis de vil høres.
- Sønderborg kan ikke påvirke det her alene. Men som del af en mængde af byer og kommuner kan vi påvirke, hvad der sker inde til forhandlingerne. Der er ingen tvivl om, at hvis der står 1.000 borgmestre og råber i kor, at vi må gøre noget, så bliver statslederne tvunget til at lytte til, hvad de siger. Når vi i byerne sammen viser, at det er muligt, vil det få statslederne til også at kunne se det.
At det er do-able, ser Peter Rathje, når danske kommuner enten går sammen i et EU-fællesskab, der hedder Covenant of Mayors, eller går med i globale bysammenslutninger, der vil sikre gode klimaløsninger, så som tiltaget Compact of Mayors.
- Byer agerer, mens stater og nationer diskuterer, siger Peter Rathje.
Derfor vil han gerne kunne komme hjem fra Paris med en viden om, at Sønderborg har sat et fingeraftryk på beslutningsprocessen med kommunens erfaringer. Selv håber han, at der ud af forhandlingerne kommer nogle præcise rammer for, hvad der skal gøres mod klimaudfordringerne. De globale rammeaftaler skal ifølge Peter Rathje tvinge stater og byer til at tage ansvar for CO2-udledningen. Ideelt set ved at belægge den med skat.
- Jeg var selv i Kina for halvanden uge siden for at indvie et hus, som producerer fire gange mere energi, end det forbruger. Her fandt jeg ud af, at syv kinesiske byer har indført kulstofafgifter. Og fra 2017 skal det bredes ud til alle Kinas byer. Det er altså noget, der virker.
[/intense_content_box]
[intense_content_box]
København har løsningen
[intense_dropcap]S[/intense_dropcap]ammen med danske grønne cleantech-virksomheder har København løsningen på verdens klimaproblemer. Så kontant er udmeldingen fra Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
- Det er første gang, byerne bliver anerkendt for den rolle vi har at sikre den grønne omstilling ved klimaforhandling. Det momentum vil vi bruge til at gøre stats- og regeringscheferne opmærksomme på, at byerne har mange af de løsninger til, der skal til for at modstå klimaforandringerne. Københavns grønne indsats er en gevinst for cleantech erhvervene i Danmark. Byerne kan og vil lede den grønne omstilling, og København er i front, siger Frank Jensen.
Med sin deltagelse ved konferencen vil han vise, at de grønne løsninger hænger sammen.
- Når vi tager hjem, er det vores ansvar som by at sikre, at der bliver handlet på den aftale, der bliver indgået. Det er jo byerne, der mærker effekten af klimaforandringerne. Vi skal handle både på skybrudsrisikoen og på at havet stiger. Borgmestre er ikke bare nogle, der taler om klimaforandringer. Vi er nødt til at handle på dem med det samme, så vores borgere kan fortsætte med at leve, som de hidtil har gjort.
Netop med det øgede fokus på byernes rolle i forhandlingerne forventer Frank Jensen, at der bliver lejlighed til at komme så tæt på forhandlerne som muligt. Samtidig er det god eksponering for København at deltage i COP21.
- Vi skal vise, at de grønne løsninger hænger sammen. Vi har fået OECD til at regne på københavnske løsninger. Der ligger rapporter, som viser, at man sagtens kan gøre det, som er nødvendigt, lave grøn omstilling og samtidig sikre jobskabelse.
[/intense_content_box]
COP21
Klimatopmøde i Paris
- COP21 er det 21. klimatopmøde afholdt i FN-regi. I år forsøger verdens ledere i Paris at opnå en bindende global aftale om klimaet, der skal forsøge at holde den globale opvarmning under 2 grader. Det er første gang i de 20 år, hvor forhandlingerne, der foregår i FN-regi, har fundet sted, at man forsøger at indgå en sådan aftale.
- En eventuel global klimaaftale vil først træde i kraft i 2020, da aftalen først skal ratificeres af FN's medlemslande.
- Det bliver EU, der forhandler på Danmarks og de andre EU-landes vegne.
- En stor klimamarch var oprindelig planlagt i Paris til den 29. november. Men efter terrorangrebet på Frankrigs hovedstad har man valgt at forbyde klimamarchen. I stedet holdes der sympatimarcher i byer verden over.
- Klimatopmødet foregår officielt fra 30. november til 11. december. Men allerede i weekenden op til var der klimaarrangementer i Paris. Kommunen har sendt en journalist af sted for at dække forberedelserne til COP21.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.