Onkel Joakim havde sine fantasillioner, og de var jo virkelige nok til at fylde en pengetank. Det er fantasimillioner derimod ikke, så det var hvad økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kaldte bristede aarhusianske budgetforudsætninger, da et byrådsmedlem forsøgte sig med en omgang ilde anbragt klynk over et heftigt hul på en kvart milliard efter sidste års - valgårs - lige vel optimistiske budgetlægning.

Det var socialdemokraten Peter Udengaard, der uforsigtigt kaldte det ‘helt klart regeringens skyld’, at der i dette års budgetproces skal fyldes op efter den udeblevne udligningsreforms udeblevne gevinst, som Aarhus Byråd ellers havde budgetteret med. Uforsigtigt fordi en udligningsreform, hvis den ellers var blevet til noget, ville have påført Aarhus det modsatte af en gevinst og altså gjort det hele endnu værre.

Ikke helt knivskarpt i forhold til at tørre hele miseren af på ministeren.

Oveni afstedkom forsøget på at sende aben til Slotsholmen en genopfriskning af, hvad der egentlig blev sagt, da det bristede budget blev handlet i hus, men inden genopfriskningen kom rigtigt i gang, nåede oppositionen på Aarhus Rådhus at melde sig ind i spillet om aben ved at forsøge at placere den på skuldrene af borgmester Jacob Bundsgaard (S). Igen blev de manglende penge kaldt fantasimillioner, denne gang af byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V), der kaldte det ’brandærgerligt at vi ikke kan stole på vores borgmester i Aarhus’.

Også det var uforsigtigt, for straks efter den lidt kække udtalelse nåede genopfriskningen af sidste års bemærkninger under budgetprocessen frem til, hvad selvsamme Gert Bjerregaard sagde dengang: nemlig at ‘vi er ikke overbeviste om, at den udgift forsvinder og dermed risikerer vi at sende kommunen ud i en sparerunde i 2019’. At Venstre alligevel gik med i budgetaftalen, forsvarede han få dage senere med at ‘Venstre har sikret i aftalen, at såfremt borgmesterens økonomiske ramme ikke holder, så forpligter budgetpartierne sig til at rydde op’.

Ikke helt knivskarpt i forhold til at tørre hele miseren af på borgmesteren.

Det samme kan man sige om en udtalelse fra et andet medlem af oppositionen, byrådsmedlem Marc Perera Kristensen (K), der ‘da helt bestemt’ troede at ‘det her budget ender i en sparerunde om et par år. Der er en række af de her forudsætninger, der er overestimerede’, som han sagde. Man kan kalde det fantasimillioner, eller man kan kalde det kasinoøkonomi, og det er der også en, der har gjort.

Vel at mærke allerede sidste år. Valgåret. Det var Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen, der ligeud kaldte det ‘uærligt’ at skubbe uundgåelige serviceforringelser til efter KV17. En forudsigelse, der muligvis var lidt nemmere at fremsætte for et byrådsmedlem, der ikke ville genvælges, og som i øvrigt har optjent en vis styrke ved at gå i opfyldelse.

Men ellers er oprydning efter et optimistisk budget på ingen måde en ukendt kommunal hvertfjerdeårsøvelse. Andre kommuner ligger blot denne gang bekvemt i læ af, at Aarhus har taget scenen.