Rundt omkring på landets rådhuse er de nyvalgte politikere ved at komme på plads. De praktiske ting er ordnet, og der er fordelt ordførerskaber, poster og ben. Nu skal politikerne så i gang med at finde ud af, hvad de næste fire år skal gå med. Der er jo en masse pligtstof, og der er sikkert også nogle valgløfter, der skal søges indfriet.

Men skulle politikerne stå og mangle en god politisk sag, som de kan kaste sig over, ja så er det, som eksperter og forskere kalder en ”tidlig indsats”, en oplagt dagsorden at kigge nærmere på. For det er en politisk dagsorden, der er væsentlig for mange og som ikke er slidt og forudsigelig. Den berører mange ansatte og borgere i kommunen. Den rummer nyhedsværdi og taler sig ind i en større landspolitisk diskurs. Og så er det en dagsorden, hvor politikerne virkelig kan flytte noget til gavn for mange.

Indsats med stor effekt
For mange af de problemer, som kommunerne bokser med, når det handler om arbejdsløshed, manglende uddannelse, sociale problemer og borgeres dårlige trivsel, hænger sammen med barnets første levetid. At 15 procent af unge klarer sig dårligt i folkeskolen, ikke får en ungdomsuddannelse og kommer til at leve på kanten af arbejdsmarkedet, udspringer af, at de ikke har fået den nødvendige tryghed og ikke er blevet stimuleret på den rigtige måde i den tidlige barndom.

Derfor er der – menneskeligt og økonomisk - god musik i at skrue op for den 'tidlige indsats', og en del har da også kastet sig over området, som forskerne kortlægger på kryds og tværs. Flere af de store fonde har de kommende år afsat mange midler til aktiviteter, der kan styrke indsatsen. Seneste har Egmont Fonden og Tænketanken DEA lanceret Småbørns Alliance, hvor en lang række aktører målrettet arbejder på at give småbørnsområdet et løft. Også landspolitisk er området begyndt at fylde mere, og på rygtebørsen kan man høre, at der snart kommer nye tiltag, der skal styrke den 'tidlige indsats'.

To udfordringer
Kommunalpolitisk arbejder flere politikere og embedsmænd da også allerede nu med forskellige elementer i den 'tidlige indsats'. Det arbejde er særligt udfordret af to ting. For det første skal prioriteringen af de små børn konkurrere med en række andre politikområder. For eksempel er der i mange kommuner langt flere ældre end små børn, og derfor får de ældre også langt mere politisk opmærksomhed.

For det andet er en opprioritering af indsatsen for de små børn også det, der kan betegnes som en 'langsigtet investering'- set i en kommunalpolitisk kontekst. Der går som regel en del år, før man ser resultaterne, og i en politisk virkelighed, hvor det hele går meget stærkt, og der er et stort behov for at vise handling og resultater, kan det godt virke problematisk.

Dagsorden med alle ingredienser
Men disse udfordringer skal de nye kommunalpolitikere ikke lade sig skræmme af. For derudover har den 'tidlige indsats' en række ingredienser, der gør, at det kan blive en stærk og holdbar politisk dagsorden.

Helt afgørende er, at der er tale om en 'ny' politisk dagsorden, hvilket ellers er sjældenhed i politik. Siden 'social dumping' gjorde sin entre for små ti år siden, har det været småt med nye gennemslagskraftige politiske issues. Så der er et åbenlyst behov for nye stærke dagsordner, der kan fortynde de slidte gamle travere. Borgere og medier vil tage imod det med kyshånd!

De historier, som den 'tidlige indsats' rummer, er også fyldt med komponenter, der skaber stærk og effektiv formidling. For eksempel er der godt med fakta-viden til hovedet og følelseskommunikation til maven, og det er et område, der er fyldt med eksempler, cases og konkrete situationer, som kommunikationen kan bygges op omkring.

Lyt til børnene og de unge
Samtidig er det er en dagsorden, der konstant udvikler sig og rummer nye aspekter, fordi så mange aktører rundt om politikerne er optaget af den. Forskere, tænketanke, fonde og faglige organisationer vil komme med viden og indspil, der vil hjælpe med til at holde området højt placeret på den politiske dagsorden.

Men netop det, at det er et politisk issue i udvikling, stiller også krav til politikerne om ikke bare at slå automatpiloten til, men være klar til at bevæge sig i uforudsete retninger. For i modsætning til de 'gamle' dagsordner kan man ikke bare opfinde slidte klicheer og floskler som: 'Regningen må ikke efterlades i børneværelset' eller 'der er brug for varme hænder'.

En ny dagsorden skal skæres til med nye perspektiver og kræver et nyt og frisk sprog. Og i den forbindelse kunne politikerne også prøve noget helt nyt. Man kunne give børnene og de unge en stemme og lytte til dem. Det vil være en dejlig ny og relevant stemme i den politiske debat, og det vil også være spændende at høre, hvad de yngste har på hjerte!