Borgmestre røg i totterne på hinanden, før budgetkabale gik op
Borgmestre røg i totterne på hinanden, før budgetkabale gik op
- En historisk svær proces.
Sådan lød det sidste uge fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S), da han - en uge før fristen for at vedtage 2022-budgetterne - endelig kunne konkludere, at kommunerne samlet set var meget tæt på at nå i mål med at opfylde økonomiaftalen med regeringen.
Processen har været så svær, at landets borgmestre er enige om, at den skal foregå på en anden måde fremover.
Især et virtuelt borgmestermøde fredag 1. oktober fik gnisterne til at fyge. Her måtte KL’s formandskab konstatere, at det trods flere borgmestermøder og armvridninger end tidligere år stadig ikke var lykkedes at få kommunernes samlede budgetter ned på de beløb, der var aftalt med regeringen.
Det er at gøre grin med alle os andre. Dem vil jeg ikke være med til at belønne.
Derfor blev alle kommuner bedt om at gå hjem og skære yderligere 0,4 pct. i deres samlede service- og anlægsbudget. Det vakte vrede hos en række kommuner, som havde holdt sig under de rammer, de var blevet tildelt i første omgang, og som nu blev bedt om at skære på lige fod med dem, der lå langt over.
Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), afviste allerede på mødet at finde de 0,4 pct. Han kritiserer, at andre har budgetteret over deres ramme uden at rejse debatten tilbage i juni, da økonomiaftalen var på plads.
- Det er at gøre grin med alle os andre. Dem vil jeg ikke være med til at belønne - dem som intet har gjort for, at vi kollektivt skal komme i mål, siger han.
Det er fuldstændig urimeligt, hvis vi skal spare, fordi nogle andre kører derudad.
Også Odsherred nægtede at genåbne budgettet.
- Det kommer ikke til at ske. Det er fuldstændig urimeligt, hvis vi skal spare, fordi nogle andre kører derudad, siger borgmester Thomas Adelskov (S).
Økonomiaftalen med regeringen for 2022
- Den samlede serviceramme er på 275,4 mia. kr.
- Den samlede anlægsramme er på 19,9 mia. kr.
- Da kommunernes budgetplaner blev indsamlet i sommer, lå de 5 mia. kr. over rammen for service og anlæg tilsammen, hvilket er historisk højt. Især anlægsbudgetterne lå langt over rammen, omkring 4,3 mia. kr.
- 1. oktober var overskridelsen nået ned på 1,15 mia. kr. Det svarer til 0,4 pct., som alle kommuner derfor blev bedt om at spare - uanset om de lå over eller under deres udmeldte ramme.
Udover Kerteminde og Odsherred har også Nyborg nægtet at finde de 0,4 pct. I modsætning til de to andre havde Nyborg dog ikke overholdt sin egen ramme. Borgmester Kenneth Muhs (V) henviser til, at det er på service, kommunen ligger over rammen, mens det især er på anlæg, man samlet set var langt fra at opfylde aftalen.
- Vi mener ikke, vi skal levere mere. Vi har leveret det, vi kunne, siger han.
“Stærkt irriteret”
En del andre, der ligesom Kerteminde og Odsherred havde holdt sig under deres ramme, er også frustrerede, men har dog valgt at finde de 0,4 pct., fordi alternativet er, at der skal betales bod til staten.
- Jeg vil trods alt hellere have pengene liggende i vores kommunekasse end aflevere dem til Finansministeriet. Derfor har vi stærkt irriteret fundet pengene, siger Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S).
Som i mange andre kommuner sker det ved at lave en negativ post på anlægsbudgettet i forventning om, at nogle af de planlagte anlægsopgaver ikke når at blive gennemført, men må skubbes til 2023.
At vi er sat i denne situation, er stærkt problematisk og kritisabelt.
- Selve løsningen er ikke problematisk. Men at vi er sat i denne situation, er stærkt problematisk og kritisabelt, siger Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) og skyder mod det, han kalder “andre kommuners usolidariske adfærd”.
- Sandheden er, at vi er jo alle trætte af det her. Men hvis alle gør som de tre kommuner, får vi bare en bod, som er endnu mere uretfærdig, siger Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S).
Reform gav flere penge
Det årlige tovtrækkeri om at overholde økonomiaftalen skyldes firkantet sagt, at kommunerne har flere penge, end de må bruge.
At processen blev historisk vanskelig i år skyldes især, at udligningsreformen fra maj 2020 giver ekstra penge til de fattige kommuner. Mange af dem plejer at ligge under deres tildelte rammer, fordi de simpelthen ikke har haft råd til at bruge det, de måtte. Det har de fleste i år, og dermed var der ikke nogen til at opveje alle de kommuner, der igen i år gerne ville bruge mere, end deres ramme tillod.
Derfor er borgmestrene enige om, at der skal findes en ny model for den faseopdelte budgetlægning. For hvis kommunerne ikke selv finder en løsning, frygter de, at deres handlefrihed bliver indskrænket.
Hvordan en sådan model kan se ud, er der ingen færdige bud på. Flere forventer et langvarigt forløb at nå frem til en løsning, som alle kommuner føler ejerskab til. Men et er sikkert: Ingen har lyst til at gentage forløbet fra i år.
- Konklusionen på borgmestermødet var, at det her kommer ikke til at ske igen. Det system bliver ikke gentaget næste år, for det kan vi ikke leve med, siger Hans Stavnsager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
