En ungdom med morens psykiske sygdom og alkoholisme sætter stadigt sit præg på 21-årige Olivia Hedman Mouritsens liv med angst og sorte dage.

- Jeg har savnet nogen, der kunne se igennem mit skjold og se, at jeg nok for hurtigt lukker ned for mine følelser, siger hun.

Hun har i mange år levet med en mor, som nok var kærlig og dygtig, men også psykisk meget ustabil. For nogle år siden kun kort tid før sin død i foråret i år fik moren diagnosen bipolar, som hun havde druknet i alt for mange år med rigelige mængder alkohol.

Der er stadig meget langt mellem kommuner med specifikke tilbud om hjælp og støtte til de 310.000 børn, der vokser op med psykisk sygdom og misbrug hos deres forældre eller søskende. Kun fire ud af ti kommuner har tilbud. Det viser en ny kortlægning fra Psykiatrifonden.

Nyt kompetencecenter

Derfor går Psykiatrifonden, Region Hovedstaden og Region Nordjylland tirsdag i luften med et nyt kompetencecenter for udsatte børn. Der kan kommuner og regioner i hele landet hente viden fra en ny hjemmeside.

Samtidig får 14 kommuner, som udvælges i efteråret, chancen for en ekstra indsats på området. Forsøgsprojektet er i første omgang finansieret med satspuljemidler. Men håbet er, at projektet siden kan bredes ud til hele landet.

Når Olivia talte med psykologer og andre fagpersoner i sin barn- og ungdom, endte det ofte med forsikringer om, at det jo ikke var hendes skyld.

- Det kunne jeg jo ikke bruge til så meget. Jeg har nok også været god til selv at lukke samtalen ned ved at sige, at jeg havde det "fint", og så stoppede det ligesom der.

Kommunerne har de tilbud i dag, som de har pligt til at have til børn i alvorlig mistrivsel, siger Malou Laursen, som er leder af det nye center.

- Men for disse børn er det helt afgørende at komme ind med en tidlig indsats, hvor man graver lidt dybere, før de mistrives alvorligt, og før de ender som en sag i kommunen. Det er typisk familier, der ikke dukker ikke op af sig selv, fordi disse problemer er forbundet for alle med megen skam og skyld. Ofte behandles de af de praktiserende læger, hvor det derfor er ekstra vigtigt, at der også er fokus på resten af familien, siger Malou Laursen.

- Man tror jo, at det er løgn, når en teenager må passe sine mindre søskende, mens moren er indlagt i månedsvis på en psykiatrisk afdeling med svær psykisk sygdom, siger hun.

Dobbelt så stor risiko

Børn af forældre med psykisk sygdom som angst og depression har dobbelt så stor risiko for selv at blive ramt. For børn af forældre med svær psykisk sygdom som skizofreni og bipolare lidelser er risikoen tre-fire gange højere.

Formanden for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, kalder det nye center for hjerteblod, fordi der er rigtig gode muligheder for at hjælpe børn og unge, som ellers er i overrisiko for selv at få psykiske problemer.

- Centret skal på en systematisk måde få ledt de her børn videre. Masser af dem kan godt vokse op og få en helt normal tilværelse. Men nogle gør ikke, fordi der har været selvmordsforsøg, eller en af forældrene har været indlagt, eller barnet selv er arveligt disponeret for psykisk sygdom, siger han.